Efter fødslen er der nogle faste tiltag, der skal ordnes og krydses af på fødestuen, inden I er klar til at tage hjem eller videre til barselsgangen med den lille ny. Èt af dem er børneundersøgelsen.
Denne artikel giver dig svar på, hvornår og hvorfor børneundersøgelsen udføres, samt hvilke steps den indeholder, så du ved lidt om, hvad jordemoderen kigger efter undervejs.
Baggrundsviden om børneundersøgelsen
Børneundersøgelsen udføres typisk på fødestuen, når barnet er et par timer gammelt. Det er jordemoderen, som laver undersøgelsen og vurderer barnet. Er der afvigelser fra det normale, kan jordemoderen tilkalde en læge, som vil undersøge barnet yderligere.
Børneundersøgelsen udføres altså med det formål at sikre, at barnet helbredsmæssigt er som det skal være, så man forsikrer, at det er okay at tage hjem.
Børneundersøgelsens indhold
Under børneundersøgelsen bliver barnet tjekket igennem fra top til tå samt målt og vejet. Jordemoderen tjekker også, at barnets medfødte reflekser er, som de skal være.
I er som forældre meget velkomne til at gå med op til bordet, hvor børneundersøgelsen udføres, og kigge med samt tage billeder, hvis I har behov for det. Det er som regel en meget hyggelig stund og en god mulighed for at se barnet ordentligt.
Helhedsindtrykket
Allerførst vil jordemoderen danne sig et overblik af helhedsindtrykket af barnet. Ser det normalt ud? Svarer det til terminen? Er det vågent og reagerer relevant på stimuli?
De fleste jordemødre siger højt, hvad de tænker og finder ud af, men hvis hun glemmer det, og I gerne vil høre det, så mind hende lige om det.
Barnets hoved og ansigt
Jordemoderen vurderer hovedets størrelse og form, og mærker efter nogle bløde punkter på toppen af barnets hoved, som hun blandt andet har brugt undervejs i fødslen til at vurdere, hvordan barnet har roteret inde i bækkenet. Disse kaldes suturer og fontaneller. Fascinerende, ikke?
Derudover tjekker hun symmetrien i barnets ansigt og vurderer øjne, ører, næse og mund hver for sig. Ved øjnene tjekkes blandt andet blinkerefleksen.
Munden undersøges med en spatel og en lille lygte, og her tjekkes blandt andet for stramt tungebånd og ganespalte. Barnet kan desuden lave bevægelser med munden, så det ligner, at det søger og vil sutte. Dette kaldes søgerefleksen.
Barnets overkrop
Nu vil jordemoderen undersøge barnets hals, skuldre, arme, hænder, brystkasse og mave.
Her vurderes blandt andet symmetri og armenes længde. Har barnet de 10 fingre, som det skal have, og kan det gribe, når man holder det i hånden? Det er dét, vi kalder griberefleksen.
Hent vores app og få fri adgang til alle artikler
Pt. kun for iPhone
eller opret dig her nu og få adgang i 7 dage
Samtidig får du Live Sessioner, en personlig side der følger din graviditet og ugentlig GravidGuide fra jordemoder Berit. Både på web og i app.
Allerede medlem? Log ind her
Resten af artiklen er tilgængelig for betalende medlemmer.
Du kan se mere på vores hjemmeside.