Gravid uge 33 (33. uge 32+0 – 32+6)

af | 18.07.2016

Barnet

Under barnets stadig mere regelmæssige åndedrætsøvelser vil det tage vand ned i luftvejene og ud i lungerne. Under fødslen bliver barnet klemt så meget, at vandet bliver presset ud af dets lunger, og det er klar til at trække vejret og være selvforsynende med ilt for første gang.
Hos børn, der bliver født ved kejsersnit, ser man ofte, at de skal have næse og svælg suget. De skal ofte også have hjælp til vejrtrækningen, fordi de ikke udsættes for det pres, der sker i den vaginale fødsel, når barnet glider ned gennem fødselskanalen.

Det specielle hul, der er i hjertet på barnet under fostertilværelsen, lukkes også efter fødslen, og blodet strømmer nu ud i lungerne for at kunne optage ilten.

Barnet er nu så stort, at det ikke så nemt kan lave kolbøtter eller gå runder i livmoderen mere. Nu laver barnet enkelte spark og spjæt en gang imellem, og der er ved at komme kræfter bag sparkene. Et ordentligt spark i mellemgulvet eller i ribbenene kan nu helt tage pusten fra den stakkels mor. Til gengæld er det nemmere for moren at mærke, hvad der er oppe og nede på barnet. Hvis barnet ligger med hovedet opad og benene nedad, kan man tydeligt mærke det nu. Og nogle gange kan man ligefrem se, at barnet vender sig en omgang i maven.

Den lille er fortsat tynd, men tykkere og tykkere fedtlag er under produktion. Nervesystemet arbejder hårdt, ligesom hjernen udvikler sig dag for dag.

Nu går det stærkt med at vokse, og jeres lille baby er oppe på at veje omkring 2000 g og måler små 40 cm. i udstrakt længde. Krøllet helt sammen inde i livmoderen vil barnet være på størrelse med et hvidkålshoved, se mere om størrelses sammenligning her.

 

Kvinden

Barselsaktivitet

Hvis du er offentligt ansat, er du måske så heldig, at du starter barsel i dag.
De fleste har sikkert forestillet sig, at de skal i gang med en masse projekter nu. Mange er opfyldte af at ’bygge rede’ på nuværende tidspunkt. Det er også dejligt at have ordnet så meget som muligt inden fødslen, da det ikke er til at sige, hvordan tiden efter fødslen bliver. .

Måske oplever du, at det ikke bliver til så meget andet end, at sofaen kalder. Det er også helt normalt at have behov for at hvile sig. Graviditeten udsætter på nuværende tidspunkt kroppen for et stort pres. Se om du kan afsætte lidt tid hver dag til at motionere kroppen. Det er vigtigt, at kroppen er klar til fødslen. Under fødslen har du brug for masser af styrke. Også mental forberedelse er vigtig. Måske er det nu skal skal overveje om gravid.dks online fødselsforberedelse er noget for dig, se mere her.

De fleste mærker på nuværende tidspunkt, at de har plukkeveer. Plukkeveer er livmoderens måde at øve sig på inden fødslen. Alle kvinder har dem, men der er kvinder, som ikke er klar over, at de har dem. Dette skyldes, at de som sådan ikke generer; de må nemlig ikke gøre ondt, komme regelmæssigt eller komme i et omfang, hvor man har flere end omkring 25 på et døgn. Hvis du er i tvivl, kan du læse mere her eller kontakte din jordemoder.

Din livmoder har nu vokset sig 500 gange større i løbet af graviditeten.

Gravid uge 33 (33. uge 32+0 – 32+6)
1.2 (20%) 2 stemme[r]

Følg dit graviditetsforløb uge for uge.

Emailen findes i forvejen Klik her for at logge ind

Udregn min termin

Indtast din sidste menstruations første dag


Vælg den region du skal føde i

Få 7 mails der hjælper dig med at tackle smerten til din fødsel

Jordemoder Berit sender dig en mail hver dag i en uge som vil guide dig til hvordan du kan opnå en mindre smertefuld fødsel.

Super! Du er nu tilmeldt de 7 mails

Pin It on Pinterest