Undersøgelser i graviditeten

Undersøgelser i graviditeten

I Danmark bliver en gravid kvinde tilbudt en masse undersøgelser igennem sin graviditeten. Tilbuddene om undersøgelser kan variere fra fødested til fødested, men samlet set ligger der et tilbud om en undersøgelse med max 4 ugers interval hele graviditeten igennem (lidt oftere hen mod slutningen). Dette gælder både undersøgelser på fødestedet, hos egen læge og jordemoder. Herunder kan du finde en oversigt over, hvordan det typisk ser ud.

  • Den første undersøgelse i graviditeten ligger lige i starten, når du går til din egen læge og får bekræftet, at du er gravid. Det sker omkring uge 6-9, når du selv har opdaget, du er gravid.
  • Nakkefoldsscanning. Det er forskelligt fra fødested til fødested hvorvidt du selv skal bestille tiden eller om du får en indkaldelse. Fælles for alle fødesteder er dog at nakkefoldsscanningen udføres fra uge 11+0 frem til 13+6.
  • Første undersøgelse hos din jordemoder. Undersøgelsen ligger typisk i 13.-18. uge. Fremover afhænger det af, om du er førstegangs- eller flergangsfødende, hvornår du skal til jordemoder. Men de fleste kommer til jordemoder en 5-6 gange i løbet af graviditeten, lidt afhængig af, hvornår de føder.
  • Gennemscanning af hele barnet ligger omkring uge 20.
  • Læge i 24. uge
  • Jordemoder ca. 28. uge
  • Læge i 32. uge
  • Jordemoder ca. 35. uge
  • Jordemoder ca. 38. uge
  • Jordemoder ca. 40. uge
  • Evt. jordemoder i 41. uge

Fosterdiagnostik

I 2004 blev der indført et tilbud om fosterdiagnostik for alle danske kvinder. Det vil konkret sige, at alle kvinder nu har mulighed for at blive informeret om, hvilken risiko der er, for at deres barn lider af misdannelser eller handicap. Før var denne mulighed bestemt efter, hvor gammel kvinden var. Det nye tilbud afløste tilbuddet om en fostervandsprøve for kvinder over 35 år.

Årsagen til, at der blev indført et nyt tilbud var blandt andet, at det havde vist sig, at der er lige så mange kvinder under 35 år, der fødte børn med Downs Syndrom, som kvinder over 35 år. Sandsynligheden for at få et barn med Downs Syndrom er langt større for kvinder over 35, men denne gruppe kvinder står samtidig kun for 20% af det samlede antal børnefødsler. I det nye tilbud bliver der taget højde for, at der i den gruppe af gravide, der er under 35 år, og som står for 80% af alle børnefødsler hvert år, også findes en betydelig risiko for forskellige lidelser.

I 2007 tog 92 % af alle danske kvinder imod det nye tilbud om fosterdiagnostik. Der var altså 8 procent, der afslog. Blandt dem findes eksempelvis ældre gravide, der ikke ønsker en moderkageprøve pga. risikoen for spontan abort, eller som simpelthen ønsker at få barnet, selvom det skulle have Downs Syndrom.

Nakkefoldsscanning og doubletest

Billede af fosterDen første scanning af fosteret ligger placeret i 11. – 14. uge og består af en ultralydsscanning, den såkaldte nakkefoldsscanning, hvor barnets nakkefold måles som et led i en risikovurdering af Downs Syndrom. I kombination med nakkefoldsscanningen udføres der en doubletest, der er en blodprøve. Blodprøven og scanningen vurderes sammen med kvindens alder, og der foretages en risikovurdering. De to undersøgelser kan sammen finde 92% af alle tilfælde af Downs Syndrom. Der er med disse prøver 3% falsk positive. Hvis risikoen for Downs Syndrom er større end 1:300, så tilbydes kvinden en fostervandsprøve eller en moderkageprøve.

Moderkageprøve og fostervandsprøve

En moderkageprøve, også kaldet en moderkagebiopsi, og en fostervandsprøve er langt fra noget alle gravide skal have – det er kun, hvis der er en begrundet risiko for en misdannelse eller et handicap hos fostret, at du bliver tilbudt en moderkageprøve eller en fastervandsprøve.

En moderkageprøve foregår som regel i uge 10-14. Du vil først få en ultralydsskanning, så jordemoderen kan fastslå, hvor barnet og moderkagen er placeret. Derefter sprittes maveskindet af, og der stikkes en tynd nål ind gennem maveskindet og ind i moderkagen. Det gør ikke ondt, og derfor er det ikke nødvendigt med bedøvelse.


Efter moderkageprøven skal du sidde en 20 minutters tid, før du må gå hjem. Det er en god ide at holde fri fra arbejde resten af dagen og tage den med ro. De fleste oplever ikke nogen gener i forbindelse med moderkageprøven, men der kan godt opstå menstruationslignende smerter i op til et døgns tid efter. Nogle oplever siven af fostervand eller blod fra skeden, og i sådan et tilfælde skal du henvende dig til skadestuen for at blive undersøgt. De fleste gange sker der ikke noget med barnet, men der er ca. 1 % risiko for at miste barnet ved en moderkageprøve.

Du får svar på, om der er Downs Syndrom 2 dage efter prøven. Det fuldstændige svar på prøven kommer først efter  ca. 2 uger. Du kan også få barnets køn at vide.

Fostervandsprøve

Fostervandsprøven udføres efter uge 16. Den tager ikke ret lang tid og minder meget om moderkageprøven. Først får du en ultralydsscanning for at bestemme barnets og moderkagens placering. Herefter sprittes maveskindet af, og der føres en tynd nål ind gennem maveskindet. Så opsuges en lille smule fostervæske, og prøven er taget. Der er ikke behov for bedøvelse, for prøven gør ikke ondt.

Efter undersøgelsen gælder de samme regler med hensyn til hvile og eftervirkninger som efter moderkageprøven. Risikoen for abort er ca. 0,5%. Hvis du venter tvillinger er risikoen 2-3%.

Downs Syndrom

Siden 2004 er alle kvinder i Danmark blevet tilbudt fosterdiagnostik. I 2017 blev der kun født 27 børn med Downs Syndrom i Danmark, mens antallet af nyfødte med Downs Syndrom inden tilbuddet om fosterdiagnostik lå på ca. 60 om året. Fosterdiagnostik er en scanning og en blodprøve i 11. – 14. uge, der skal vurdere risikoen for, om fostret har Downs Syndrom. Hvis der er en forhøjet risiko for Downs Syndrom i undersøgelserne, så tilbydes kvinden en moderkageprøve, også omkring 12. uge, der er i stand til at give et mere præcist svar.

Specialundersøgelser

Når du kommer til læge og jordemoder for første gang i graviditeten, skal du svare på en lang række spørgsmål om sygdomme i dig og din mands familie. Nogle arvelige sygdomme i familien betyder, at man laver ekstra undersøgelser i løbet af graviditeten for at undersøge barnet for disse. Det drejer sig bl.a. om cystisk fibrose, kromosomfejl, rygmarvsbrok og nogle psykiske lidelser. Disse ekstra undersøgelser er som regel en fostervandsprøve eller en moderkageprøve, men det vil du få nærmere information om af din jordemoder, hvis det er nødvendigt. Også din historik har betydning for, hvilke undersøgelser du skal til i din graviditet. Hvis man for eksempel har fået lavet et keglesnit, skal man have en ekstra scanning. Eller hvis man tidligere har haft en kompliceret graviditet, kan det være man skal til ekstra undersøgelser i denne graviditet.

Har du flere spørgsmål omkring undersøgelser og graviditet generelt, har vi samlet en oversigt over de mest stillede spørgsmål for gravide her.

BabySam