Når du netop er blevet gravid, er der rigtig mange spørgsmål, som presser sig på. Derfor har vi her samlet alle de mest stillede spørgsmål og svarene til disse, i denne nemme guide.
Hvordan finder jeg min terminsdato?
Den nemmeste måde at finde frem til hvilken dato du har termin, er ved at bruge en af de mange terminsberegnere på nettet. Det er vigtigt at du kender datoen for hvornår din sidste menstruation startede. Dette kaldes “sidste menstruations første dag” og det er med udgangspunkt i denne dato, at en terminsberegner udregner din termin.
Hvornår bør jeg gå til lægen?
Når du opdager du er gravid, skal du bestille en tid hos din egen læge. Her opretter lægen en journal over din graviditet, dette kaldes en svangrejournal. En del af denne journal skal du selv holde styr på og medbringe hver gang du besøger læge eller jordemoder. Et godt tidspunkt at til din egen læge og få bekræftet din graviditet samt lavet en svangrejournalen er når du er omkring uge 9.
Hvornår skal jeg til scanning?
I Danmark tilbydes gravide kvinder rutinemæssigt 2 scanninger.
Den første scanning kaldes nakkefoldsskanning. Dette er en risikovurdering, hvor der bla. udregnes risiko for Down syndrom hos dit barn. For at beregne risikoen mest præcis bør skanningen tidligst finde sted når du er 11+4 og senest når du er 13+6. Det er også ved nakkefoldsscanningen at din terminsdato vil blive 100% fastsat.
Den anden scanning kaldes misdannelsesskanning og den finder typisk sted, når du er omkring halvvejs i din graviditet. Ved denne scanning tjekkes blandt andet at barnet organer, er placeret korrekt og fungere som de skal.
Hvornår skal jeg til jordemoder første gang?
Som gravid i Danmark tilbydes du mellem 5-7 besøg hos en jordemoder, dette kaldes jordemoderkonsultationer. Præcis hvor mange konsultationer du tilbydes, kan afhænge af dit fødested og om du er første eller flergangsfødende.
Ligeledes kan tidspunktet for dit første jordemoder besøg variere fra fødested til fødested, men typisk vil det være imellem graviditetsuge 13-18.
Er jeg gravid hvis stregen på testen vises svagt?
Stregen på en graviditetstest som markere en positiv graviditet, farves af et hormon som kaldes HCG (Human Chorionic Gonadotropin). Hvis mængden af HCG i din krop endnu ikke er så høj, fordi du er helt nygravid, sker det at man får en svag streg, i stedet for en tydelig positiv streg. Efter en svag streg er det endnu uvist, om du forbliver gravid.
Hvis du oplever en svag streg på din graviditetstest, bør du gentage testen efter en uge, med mindre du i mellemtiden har fået din menstruation.
Hvilke vitamin tilskud skal jeg tage som gravid?
Hvis du planlægger at blive gravid, bør du, allerede inden du bliver gravid, starte på at tage et tilskud af folsyre. Hvis du bliver uplanlagt gravid, bør du starte på et tilskud af 400 mikrogram folsyre, så snart du har opdaget, at du er gravid. Ud over folsyre bør du tage et dagligt tilskud af 10 mikrogram D-vitamin, en multivitamin, samt 40-50 mg jern fra du er i graviditetsuge 10. Du bør også taget et tilskud af kalk, hvis du ikke dagligt indtager mælkeprodukter.
Hvornår skal jeg mærke liv?
Hvornår man første gang mærker den lille sparke i maven, kan afhænge af forskellige ting såsom hvor din moderkage ligger, om du har været gravid før og hvad dit BMI er. Men uanset hvad skal du mærke dagligt liv fra den lille i maven, når du er gravid i 25. uge. Gør du ikke dette, bør du tage kontakt til din læge eller jordemoder.
Hvad bør mit HCG niveau være?
HCG (Human Chorionic Gonadotropin) kaldes også det graviditetsbevarende hormon. Det kan måles i blod og urinprøve hos gravide kvinder henholdsvis 10 og 14 dage efter befrugtningen.
Hos størstedelen af gravide kvinder vokser niveauet af HCG med en fordobling i løbet af 48-72 timer. Dette fortsætter til omkring uge 20, hvor niveauet herefter vil være mere stabilt. I starten af graviditeten (9 dage efter befrugtning) bør HCG niveauet være minimum 25 og derfra blot øges. Niveauet kan variere fra gravid til gravid.
Må jeg dyrke motion når jeg er gravid?
Tommelfingerreglen er, at den gravide krop godt kan tåle, at du fortsætter med at motionere i de forhold du er vant til, med mindre du er elitesportsudøver. Der er dog få motionsformer som frarådes under en graviditet. Dette er motionsformer, hvor der er risiko for skade mod maven så som holdsport, ridning og skiløb.
Herudover skal du også undgå at dykke som gravid, da de ændrede trykforhold kan skade barnet. Hvis du ikke dyrkede motion forud for din graviditet, bør du overveje at begynde, så snart du bliver gravid.
30 minutters daglig motion vil give dig en mere problemfri graviditet og fødsel. Motionsformer såsom yoga, gang, cykling og svømning er gode motionsformer, for dig som er gravid.
Må jeg spise fisk og sushi når jeg er gravid?
Ja, men som gravid bør du undgå udskæringer fra store rovfisk, idet de indeholder store mængder af kviksølv. Du bør ligeledes begrænse indtaget af dåsetun til max 1 dåse om ugen, samt undgå at indtage mere end 125 gram Østersølaks om måneden.
Så ja, du må gerne spise sushi så længe ovenstående overholdes.
Er jeg ved at abortere hvis jeg bløder?
Det er ikke usædvanligt, at gravide kvinder oplever at have en lille blødning på et tidspunkt i deres graviditet. Der er ikke nødvendigvis tale om, at der er fare for hverken dig eller dit ufødte barn.
I mange tilfælde finder man aldrig årsagen til blødningen. Blødningen kan stamme fra et bristet blodkar i skede, livmodermunden eller livmoderhalsen. Hvis der er tale om kraftig blødning, bør du altid søge læge eller jordemoder.
Betyder smerter i underlivet at jeg abortere?
En graviditet er en belastning for kroppen. Derfor bringer det ofte forskellige smerter og jag med sig. I starten når livmoderen begynder at vokse, oplever mange kvinder, at de mærker noget som minder om menstruationssmerter. Senere i graviditeten er der ofte tale om ligamentsmerter.
Ligamentsmerter stammer fra de ligamenter, som holder livmoderen på plads. I takt med at livmoderen vokser, skal disse ligamenter strække sig og blive længere end normalt, hvilket medfører at den gravide oplever smerter i lyskeområdet.
