Beslutningen om hvorvidt du skal have en coronavaccine kan være svær for os alle, men beslutningen bliver endnu sværere at træffe, når man også skal tage hensyn til sit lille barn i maven eller som man ammer.
I denne artikel kan du få et overblik over, hvorfor Sundhedsstyrelsen på et tidspunkt ændrede deres anbefaling i forhold til coronavaccine til gravide og ammende, samt hvilke risici du og barnet udsættes for ved henholdsvis smitte med corona og ved at vælge vaccinen.
Du får også en status på, hvorvidt Sundhedsstyrelsen helt aktuelt anbefaler at du får en booster til din eksisterende vaccine. (artiklen er opdateret august 2023)
Hvorfor ændrer Sundhedsstyrelsen deres anbefalinger?
Tiden med corona er en tid, hvor vi meget ofte må famle os frem i blinde. Vi må så at sige lægge asfalten på vejen, alt imens vi kører fremad på selv samme vej. Årsagen til dette er, at vi ikke har forskning på området, som vi kan læne os op ad og udstikke anbefalinger ud fra.
Det betyder, at vi hele tiden samler data og hele tiden laver forskning og studier, som skal vise os vejen frem. Det resulterer så i, at vi indimellem er gået en vej, som vi pludselig finder ud af, ikke var den helt rigtige.
Når man laver anbefalinger og rådgivning til gravide og ammende kvinder, gøres dette meget ofte ud fra et forsigtighedsprincip. Simpelthen fordi vi ikke ved bedre, vil vi hellere fraråde noget, som vi måske har en kraftig teori om ikke er farlig, blot fordi vi vil gå den sikre vej.
Et stykke inde i Corona krisen samlede Norge, Danmark og Finland den data de havde, omkring hvad der skete med gravide kvinder, som blev smittet med Corona. Her fandt man at gravide ikke havde en øget risiko for indlæggelse og alvorlige forløb, hvis de blev smittet med Corona. Ligesådan fandt man at det ammende barn, og barnet i maven, ikke var udsat for fare, hvis mor blev smittet med Corona under graviditet og amning.
Men som tiden med Corona er gået, er endnu mere viden blevet samlet og undersøgt. Det betyder at en gennemgang af 192 videnskabelige studier, nu viser noget andet, end det som Sundhedsstyrelsen først antog. Dette er årsagen til, at Sundhedsstyrelsen ændrer deres anbefalinger, når det kommer til hvorvidt man skal lade sig vaccinere som gravid eller ammende kvinde.
Risiko for og ved smitte med Corona når du er gravid
Risikoen for at du som gravid bliver smittet med Corona, er den samme som hvis du ikke var gravid. Der er altså ikke større risiko for, at du bliver smittet, blot fordi du er gravid.
Hvis du så er uheldig at blive smittet med coronavirus, er det heller ikke sådan, at du nødvendigvis vil få symptomer på dette. Det er først i det øjeblik at du er smittet med coronavirus og du har symptomer på dette, at studier viser, at du er i en øget risiko.
Den tidligere nævnte gennemgang af 192 videnskabelige studier har vist, at der er 2 gange større risiko for indlæggelse på intensiv, hvis du er gravid og er smittet med symptomatisk Corona. Ligesådan viser studierne, at du har 2,5 gange større risiko for respiratorbehandling, hvis du som gravid får symptomatisk Corona. Begge dele er sammenlignet med ikke gravide kvinder i præcis din aldersgruppe.
Herudover vil smitte med symptomatisk Corona også udgøre en større risiko for dit ufødte barn. Det tyder nemlig på, at du har 2-3 gange større risiko for at føde for tidligt, hvis du er smittet med symptomatisk Corona, hvilket kan få fatale konsekvenser for dit ufødte barn.
I en gennemgang på tværs af andre studier, fandt man at risikoen for fosterdød er øget med en faktor 2-3. Men inden du går helt i panik, skal du huske på, at den risiko i forvejen er meget lav, hvorfor der i sidste ende er tale om en meget lav risiko.
Data viser endvidere, at risikoen for komplikationer er størst i 3. trimester af graviditeten. Men samlet set tyder det på, at din risiko for et alvorligt indlæggelseskrævende forløb, som gravid i Danmark, fortsat er lille. Dog må det omvendt også nævnes, at de få gravide, som bliver alvorligt syge, har en øget risiko for et alvorligt forløb.
Risiko for og ved smitte med Corona som ammende
Der er ikke meget data fra ammende kvinder smittet med Corona. Men alligevel vurderer Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt, at man som ammende kvinde ikke er i øget risiko, for at få et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19, såfremt man ikke går ind under andre punkter, som gør en ekstra udsat, såsom astma, højt BMI m.m.
Det vurderes endvidere, at man ikke udskiller Corona med modermælken. Det vil sige, at man sagtens kan fortsætte med at amme sit barn, uden at man udsætter barnet for smitte gennem modermælken. Dog er det vigtigt at opretholde strenge hygiejniske principper, så som god håndhygiejne, aftørring af bryst og benyttelse af værnemidler under amningen.
Coronavaccine til gravide
Det at vaccinere gravide er der ikke noget nyt i. Det har vi gjort i årevis i form af f.eks. kighoste, Anti-D og flere andre vacciner. Det som kan gøre mange utrygge, er at man, af gode grunde, ikke har brugt vaccinen gennem de sidste mange år. Men til det skal man huske på, at selvom vaccinen ikke har været brugt i mange år, er den brugt på rigtig mange gravide verden over, i løbet af meget kort tid.
Hvis vi kigger på verdensplan, er der mange andre lande, såsom USA, Canada, Skotland m.fl., som har brugt vaccinen på gravide kvinder lige fra begyndelsen. Derfor er flere 100.000 gravide kvinder vaccineret på verdensplan, og dermed er det at vaccinere gravide kvinder mod Corona ikke så nyt, som det er for os i Danmark.
Kigger man på den data, der er samlet fra de lande, som har vaccineret gravide mod Corona længe, finder man, at der ikke er tegn på komplikationer i forbindelse med vaccinen til gravide. Mere præcist fandt man ingen overhyppighed af abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, væksthæmning eller misdannelser hos barnet i maven eller neonatal død hos barnet. Dette er ud fra en sammenlignelighed med en population af gravide, fra før COVID-19 pandemiens start. Det man fandt var, at gravide oplevede de samme typer af milde bivirkninger, som resten af befolkningen. Derudover fandt man også ud af, at vaccinen virker på gravide, som på andre dele af befolkningen.
Man fandt endvidere ud af at der sker overførsel af antistoffer til barnet via moderkagen, hvis mor får en Coronavaccine i graviditeten.
Det kan også tilføjes, at man under testfasen af Pfizer vaccinen, fandt ud af at 23 af testpersonerne blev gravide under processen. Heller ikke her har man fundet nogen signifikant forskel, som udgører en risiko for graviditeten.
Hvornår kan man få Coronavaccinen i graviditeten?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vaccinen gives til gravide kvinder når de er i 2. eller 3. trimester. Denne anbefaling er givet ud fra et forsigtighedsprincip, og ud fra at den nuværende data er størst for denne gruppe.
Det er vigtigt at nævne, at hvis man har andre tilstande, som udgøre en risiko, bør vaccine i 1. trimester overvejes som mulighed. Har du andre tilstande, som gør, at du mistænker, at du bør få vaccinen i 1. trimester, skal du snakke med din læge eller en jordemoder.
Skal man som gravid have en booster af vaccinen?
Det er Sundhedsstyrelsen, som hver sensommer/efterår tager en beslutning, om hvorvidt en gravid kvinde bør få en booster af covid-19 vaccinen. Men da Sundhedsstyrelsen de fleste år har valgt at anbefale vaccinen til samme målgrupper som influenzavaccinen, vil en gravid typisk blive anbefalet at lade sig vaccinere, eller få et boost til de vacciner den gravide allerede har modtaget.
Coronavaccine til ammende
Igen gør det sig gældende at der ikke er mange studier, når det kommer til vaccine til de ammende. Dokumentationen af effekten hos ammende kvinder er derfor sparsom. Foreløbig viden viser, at der er god effekt af Coronavaccine til ammende kvinder. Der er på nuværende tidspunkt ikke grund til at tro, at der vil være dårligere effekt hos en ammende kvinde end hos en ikke-ammende kvinde i samme aldersgruppe.
Selvom data er sparsomt er det foreløbig bevist, at en vaccineret ammende mor, overfører antistoffer i mælken, til gavn for barnet. Hvis man lader sig vaccinere som ammende mor, mener man ikke at den aktive del af mRna i vaccinen passerer med mælken, men hvis man tager fejl, vil barnets fordøjelsessystem nedbryde det aktive mRnA og dermed ikke udgøre en risiko for barnet.
Opsummering af Coronavaccine til gravide og ammende
Sundhedsstyrelsens anbefalinger er lavet ud fra en vurdering af, at risikoen for den gravide og det ufødte og ammende barn ved vaccination er mindre end risikoen ved ikke at vaccinere. Dog er det vigtigt at huske på, at der er tale om lave risici.
Smitte med delta varianten har sidenhen vist sig at være mere risikofyldt for gravide og deres ufødte børn, samlignet med den første variant af covid-19. Da der hele tiden kan komme nye varianter, står vi hele tiden over for nye og ukendte risici, som kan ramme gravide og ammende kvinder mere eller mindre hårdt. I modsætning til dette, er vaccinen, indtilvidere, den samme. Man dermed sige at vaccinen ikke har vist tegn på at udgøre en risiko for den gravide og dette ændre sig ikke, i modsætning til covid-19, som komme i nye varianter, der kan udgøre større risiko end den første variant.
Hvis du vil læse Sundhedsstyrelsens pjece, kan du finde den her.
