Hvis din blodtype er rhesus-negativ, skal du have foretaget yderligere undersøgelser i din graviditet og måske have en sprøjte med Anti-D. I artiklen bliver du klogere på, hvorfor det er vigtigt at kende din blodtype, samt hvilke konsekvenser det har, hvis din blodtype er rhesus- negativ.
Hvis mors blodtype er rhesus-negativ, er det relevant at vide, fordi det blod, som flyder rundt i dine årer, ikke bare er blod. Vi mennesker har nemlig forskellige blodtyper. Lidt ligesom vi også har forskellig hårfarve og øjenfarve. Blodtyper deles først og fremmest op i rhesus-positiv og rhesus-negativ, derudover deles blodtyper op i et AB0-system.
Hvis du er rhesus-negativ
Det som er mest relevant at se nærmere på, når du er gravid, er, om du er rhesus-positiv eller rhesus-negativ. Især, hvis du er rhesus-negativ. Hvis du er det, kan du nemlig risikere, at du skal have en slags vaccination under din graviditet og efter din fødsel. 15% af gravide kvinder har blodtypen rhesus-negativ. Heraf bærer 60% af disse et rhesus-positivt barn.
Ved det første besøg i graviditeten, hos din egen læge, tager lægen en blodprøve. Det gøres blandt andet for at finde frem til, om du er rhesus-positiv eller rhesus-negativ. Hvis du som gravid kvinde har blodtypen rhesus-negativ, skal du ved andet lægebesøg i uge 24, have tage endnu en blodprøve. I denne prøve er det muligt at bestemme, hvilken blodtype dit barn i maven har.
Hvis dit barn i maven har samme blodtype som dig, altså rhesus-negativ, gøres ikke yderligere. Men hvis dit barn deimod har blodtypen rhesus-positiv, er det vigtigt, at du i uge 29, får den vaccine som kaldes Anti-D. Du skal også have Anti-D umiddelbart efter barnets fødsel.
Rhesus immunisering
Under graviditeten og fødslen kan noget af dit barns blod passere over i dine blodbaner. Hvis rhesus-negative kvinder får rhesus-positivt blod i blodbanen, kan der dannes antistoffer. Et antistof er et særligt protein, som kan binde sig til et fremmed molekyle, for på den måde at beskytte kroppen. Når der dannes antistoffer mod rhesus-positiv, kaldes det for rhesus immunisering. Hvis du danner disse antistoffer, vil det være livsvarigt.
Rhesus immunisering udgør sjældent problemer under den nuværende graviditet. Men har du dannet antistoffer, kan det give problemer for dit barn i efterfølgende graviditeter, hvis dit barn er rhesus-positiv. Årsagen til dette er, at de antistoffer, som findes i din krop, kan passere over til dit barn. Her vil det “gå til angreb” på barnets rhesus-positive blodceller. Det kan i nogle tilfælde medføre blodmangel eller alvorlig sygdom hos barnet, mens det er i livmoderen. Dette er årsagen til, at det er vigtigt, at du får den forebyggende behandling med Anti-D.
Hvad er Anti-D og hvorfor gives det?
Anti-D gives for at forhindre, at du selv danner antistoffer. Man kan sige, at man på en måde tilfører din krop en lille portion antigener, som så hjælper kroppen med at tilintetgøre de eventuelle rhesus-positive blodceller, som kan være i din krop. På den måde undlader din krop selv at danne antistoffer mod rhesus-positiv.
Det gives som en intramuskulær injektion, altså som en væske du får sprøjtet ind i dine muskler. Der ses sjældent bivirkninger i forbindelse med Anti-D, men da der er risiko for allergisk reaktion, skal du have sprøjten hos din læge eller jordemoder. Det foregår oftest hos jordemoderen på det hospital, du er tilknyttet.
Som forebyggelse af rhesus immunisering skal du som nævnt have Anti-D omkring uge 29 af din graviditet og senest 3 døgn efter din fødsel. Men hvis der opstår blødning i din graviditet, vil man som udgangspunkt også tilbyde dig en Anti-D sprøjte. Eller hvis du aborterer inden blodtypen på dit barn kendes.
Har du lyst til at læse mere, så klik ind på vores Facebook-side og få nyheder eller udregn din termin med vores terminsberegner her.
