Blærebetændelse og hyppige vandladninger under graviditet

Hyppige vandladninger og blærebetændelse under graviditet

Hyppig vandladning

Blærebetændelse og hyppige vandladninger under graviditet er noget, de fleste gravide stifter bekendtskab med. Specielt hyppige vandladninger, som opstår tidligt for stort set alle gravide, da det er et af de første tegn på, at du er gravid. Du kan læse mere om de første tegn på graviditet her.

Men der kan være flere forklaringer på den hyppige vandladning, du oplever, når du er gravid. Det kan blandt andet skyldes de hormonelle forandringer, som sker i din krop graviditeten igennem. For den mere højgravide kvinde kan hyppige vandladninger også skyldes den efterhånden voksende livmoder. Den bliver på et tidspunkt så stor, at den vil presse på de omkringliggende organer, heriblandt blæren.

Herudover skal du selvfølgelig også være meget opmærksom på, at hyppige vandladninger kan skyldes en blærebetændelse.

Blærebetændelse

Mange gravide oplever at få blærebetændelse under graviditeten, idet der er en øget risiko for at få blærebetændelse, når du er gravid. Graviditetshormonerne løsner lukkemusklene omkring urinrøret. På den måde bliver det lettere for bakterier at komme op i gennem urinrøret og op til blæren.

Der er som oftest ikke de samme smerter og tegn på blærebetændelse, hvis du får blærebetændelse under graviditeten, som når du ikke er gravid. Derfor kan det være svært at opdage en blærebetændelse. Udover hyppigere vandladning skal du være opmærksom på tegn som trykken ved blæren, tiltagende plukkeveer og/eller at urinen ændrer udseende og lugt – den kan f.eks blive grumset.

Specielt de tiltagende eller mange plukkeveer skal du være opmærksom på. En ubehandlet blærebetændelse kan nemlig føre til for tidlig fødsel. Derfor er det vigtigt, at du tager kontakt til din læge eller jordemoder, hvis du har mistanke om, at du har fået blærebetændelse.

Behandling og forebyggelse af blærebetændelse

Når du er til kontrol hos din læge eller jordemoder, vil de også tjekke for, om der er bakterier i din urin.
Hvis du har en blærebetændelse, skal den behandles med penicillin, hvilket er vigtigt, så du ikke er i risiko for at føde for tidligt. Men det er også vigtigt, at du er opmærksom på at drikke mere end du plejer. Tranebærjuice kan have en god virkning på at forebygge eller som en del af behandlingen mod blærebetændelse.

En anden måde man mener at kunne forebygge blærebetændelse på, er blandt andet ved at huske at tisse, når du har haft sex. Hvis der er kommet bakterier op i urinrøret under samleje, skylles de ud igen, når du tisser.

Om forfatteren

Jordemoder Berit

Jordemoder Berit

Hele Danmarks jordemoder, Berit Wolff Roed (1977) har arbejdet som jordemoder på sygehuse i Holbæk, Roskilde og Hvidovre, siden hun blev uddannet fra professionshøjskolen i 2010. I 2017 gik hun fuld tid ind på at gøre Gravid.dk til Danmarks bedste informationsside for gravide, og året efter startede hun Gravidklubben som er online forberedelse af gravide og nybagte forældre.

Prøv Gravidklubben gratis

Få jordemoderhjælp, kurser, e-bøger, lynguides, ugentlige live sessioner – ALT SAMMEN FOR GRAVIDE OG NYBAGTE FORÆLDRE

Læs mere om Gravidklubben her eller prøv den gratis i 7 dage

Halvårligt

INKL. GAVEKORT PÅ 250,- TIL VORES FORLØB
PRØV GRATIS I 7 DAGE
kr 99,- / MÅNED Betal kr. 595,- nu og spar 50% ift. et månedsmedlemskab
  • Få alt: Kurser, konsultationer, e-bøger mm.
  • Én-til-én sparring med jordemoder Berit
  • 7 dages gratis prøveperiode - uden forpligtelser
  • Velkomstgave på 250 kr. til et valgt frit forløb hos Berit
Anbefalet

Månedligt

PRØV GRATIS I 7 DAGE
kr 199,- / MÅNED Betal kr. 199,- pr. måned du er medlem
  • Få alt: Kurser, konsultationer, e-bøger mm.
  • Én-til-én sparring med jordemoder Berit
  • 7 dages gratis prøveperiode - uden forpligtelser

Seneste artikler