Hvad er hindeløsning?
Hvad er en hindeløsning og hvad kan det betyde for dig?

Hvad er en hindeløsning?

Picture of Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Hindeløsning er noget mange støder på i slutningen af graviditeten. Det kan være med til at modne kroppen til at gå i fødsel. I artiklen får du svar på, hvad det er, hvorfor man kan overveje hindeløsning, samt hvilke ulemper det også kan have.

Hvordan laves en hindeløsning?

En hindeløsning er en undersøgelse, som kan udføres af en jordemoder eller læge. Det er noget som udføres under en indvendig undersøgelse. Altså en undersøgelse hvor jordemoderen eller lægen mærker inde i vagina.

For at proceduren er mulig at gennemføre, er det nødvendigt, at din livmodermund er begyndt at åbne sig. De hinder som løsnes, er nemlig de hinder, som omgiver dit barn. Det vil altså sige, at jordemoderen eller lægen skal have adgang helt op i livmoderen, hvilket man har under en indvendig undersøgelse, når livmodermunden er begyndt at åbne sig.

Jordemoder eller lægen fører forsigtigt en finger eller to ind imellem hinderne, som omgiver barnets hoved og som ligger tæt op af din livmodervæg, som vist på billedet.

Hvad er en hindeløsning?

Herefter glider fingrene let imellem hinder og livmodervæg, hvorved hinderne løsnes.

I denne process udløses noget som kaldes prostaglandiner. Dette er et signalstof som kroppen producerer og bruger til at hæmme eller fremme visse hormoners virkning. Det er frigivelsen af disse prostaglandiner, som kan være med til at fremkalde veer og dermed fødslen.

Hvad kan det gøre godt for?

Hvis det er muligt for jordemoder eller lægen at lave en hindeløsning, kan det altså sætte skub i din fødsel. Men der er desværre også risiko for, at det kan give dig uhensigtsmæssige gener. En hindeløsning kan nemlig gøre én af følgende 3 ting:

  • Give dig veer og bringe dig i fødsel
  • Give dig smertefulde plukkeveer (uden du er i fødsel)
  • Gøre hverken fra eller til

Risikoen, eller chancen, for hvad en hindeløsning gør ved dig og din krop, er betinget af, hvor i graviditeten du befinder dig.
Hvis du er over termin, vil sandsynligheden for at du går i fødsel, være større end hvis du er 2 uger før termin. Her vil risikoen for smertefulde plukkeveer til gengæld være større. Man plejer overordnet at sige, at risikoen eller chancen for hvad en hindeløsning vil medbringe, er ca. lige stor for alle 3 punkter.

Dermed er det vigtigt nøje at overveje, hvorfor man ønsker, at lave indgrebet og om det er risikoen værd at påføre sig selv unødig smerte i form af plukkeveer.

Hvornår er hindeløsning et godt tidspunkt

Hvis du er over termin, altså forbi din terminsdato, er der flere undersøgelser, som viser at hindeløsning, og gerne gentagende gange, kan bringe dig i fødsel. På den måde kan du måske spare dig selv for en medicinsk igangsættelse.

Står du foran at skulle have en medicinsk igangsættelse, vil det måske være værd, at tage chancen og forsøge med hindeløsning, uanset hvor tæt på termin du er, selvom du også udsætter dig for, at få smertefulde plukkeveer. Trods alt vil det være mere hensigtsmæssigt for din krop, hvis en løsningen af hinden kan kickstarte en naturlig igangsættelse.

Er det farligt?

Så længe det er en fagperson, som udfører hindeløsningen og den fagperson har sikret sig, at din moderkage ikke ligger for tæt på din livmodermund, er det ikke farligt at få foretaget et sådan indgreb. Interesserer du dig for andre graviditetsrelaterede indlæg, så følg med på vores facebook