Igangsættelse af fødslen overvejes blandt andet ud fra terminsdatoen
I Danmark er der retningslinjer for, hvornår man vil tilbyde en igangsættelse. Hvilken metode der bliver brugt til igangsættelse er en individuel vurdering. I artiklen kan du læse mere om igangsættelse af fødslen, samt mulige metoder.
Terminsdatoen er en dato, der giver en indikation om, hvornår fødslen er forventelig. Hvis fødslen sker inden for 3 uger inden og 2 uger efter terminsdatoen, bliver det betegnet som en fødsel til termin. Den termin vi i danmark regner for gældende, er den termin, som er fastsat ved nakkefoldscanningen. Hvis du ikke er nakkefoldsscannet, vil terminen være beregnet ud fra din sidste menstruations første dag. Du kan beregne din termin her.
Nogen mener, at der to uger efter terminsdatoen er en forøget risiko for, at moderkagen sætter ud af funktion, hvilket betyder at barnet vil lide overlast. Andre mener dog, at dette kun sker i tilfælde, hvor moderkagen i forvejen har en dårlig funktion.
Hent Gravid.dk-appen
Bliv klædt godt på til fødslen
Se mere end 25 kurser om graviditet, fødsel og baby, deltag i gratis live-sessioner med jordemoder Berit og få mere ro til den store dag.
Det er desuden sådan, at de fleste børn ikke fortsætter med at tage på, hvis de bliver i maven i mere end to uger efter termin. Derfor anbefales igangsættelse af fødslen. Der er også andre omstændigheder, der kan bevirke, at igangsættelse af fødslen bliver nødvendig.
Fødselslægerne vil tilbyde igangsættelse en uge over tid
I 2011 besluttede fødselslægerne efter grundig overvejelse og sammenligning med andre europæiske lande, at de ville tilbyde de fødende at blive sat i gang 7-12 dage over tid. Før skulle de gravide gå 14 dage over, inden der blev tale om igangsættelse af fødslen.
Der har dog været uenighed blandt fødselslæger og jordemødre over, hvor pålidelig forskningen på området har vist sig at være. Endvidere hvorvidt vi formår at bibeholde en rask kvindes ukomplicerede graviditet, som forventeligt afsluttes med en ukomplicerede fødsel, hvis alle kvinder sættes i gang allerede 7 dage efter terminsdatoen. Her skal det nævnes, at risikoen for fosterdød hos en rask kvinde er uhyre sjælden.
Uenigheden har gennem årene ført til en del opmærksomhed i medierne, men har efterhånden fundet sit leje af enighed. Dermed er det på de fleste fødesteder sådan, at man ønsker at stræbe efter, at graviditeten er afsluttet senest når kvinden når uge 42+0. Dermed betyder det, at mange fødesteder rutinemæssigt tilbyder igangsættelse af fødslen, når du er 41+3-5. Men vær opmærksom på at dette er et tilbud, som du selv skal beslutte, om du vil tage imod eller sige nej tak til.
Der kan være større risiko forbundet med en kompliceret graviditet. Det kan være komplikationer som et BMI over 35, gravide over 40 år, gravide med svangerskabsforgiftning eller gravide hvor barnet ikke vokser optimalt. Her vil igangsættelse blive tilbudt tidligere.
8 ud af 10 føder inden for 48 timer
Mange har hørt skrækhistorier om lange mareridtsagtige igangsættelsesforløb, der alligevel endte ud i kejsersnit. Men det behøver ikke at gøre sig gældende for dig. Faktum er, at igangsættelsen er en proces, hvor sundhedspersonalet forsøger at starte fødslen – og det er umuligt at sige hvor lang tid, det kommer til at tage. 8 ud af 10, der sættes i gang, føder inden for 48 timer.
Hvor hurtigt igangsættelsen bliver en succes afhænger af, hvor langt du er henne i graviditeten, om du er førstegangsfødende eller flergangsfødende samt om din krop er klar til fødsel.
Tålmodighed
En af de vigtigste ting at fokusere på i forbindelse med en igangsættelse er at have tålmodighed. Måske vil din fødsel starte efter et par timer, men der kan også gå dage, inden veerne starter. Det er bedre at tage den med ro og slappe af undervejs i processen, for trapperengøring og marathongåture fremskynder ikke fødslen. De bevirker blot, at den gravide bliver fysisk udmattet, og det bliver sværere at klare de udfordringer, kroppen skal igennem under fødslen. I forvejen vil I have en del besøg på fødegangen på programmet.
Proceduren
Der er flere forskellige måder at starte en fødsel på. Herunder finder du en liste over de metoder, du kan møde på de danske fødegange. Derudover står det enhver frit for at finde tilbud i privat regi, hvor metoder som hindeløsning, akupunktur og rebozo er at finde. I kan også blive jeres egen rebozo behandler, se mere her.
Igangsættelse med piller
Opret et gratis medlemskab og læs videre...
Med et gratis medlemskab af Gravid.dk får du adgang til alle artikler i 7 dage, jordemoderens Live Sessioner hver 14 dag, din egen side med tracking af din graviditet og mulighed for at bruge vores app.
Administrer samtykke til cookies
Vi indsamler og benytter kun få data til at forbedre og forstå vores brugeres færden på siderne. Du kan give dit samtykke til dette, eller helt afvise alt. Ønsker du at vide mere kan du læse vores privatlivspolitik.
Vitale funktioner
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.