Hud mod hud efter fødslen har stor betydning for dit lille barn.
Jordemoder Berit
Opdateret 11.09.2025·Udgivet 03.10.2019
Hvilken betydning har hud mod hud efter fødslen?
Hud mod hud efter fødslen er et mere moderne fænomen. Det betyder i al sin enkelthed, hud som rører ved hud. I artiklen her kan du læse om hvilken betydning det har, når et nyfødt barn ligger hud mod hud.
Hvad er hud mod hud?
Når der er tale om hud mod hud efter fødslen, betyder det, at det lille nyfødte barn ligger med sin nøgne krop op imod mors eller fars nøgne brysthud.
På billedet her, ser du et eksempel på hud mod hud. Det nyfødte barn er placeret på morderens bare brystkasse. Det er vigtigt, at der ikke ligger et lag af dyne eller tæppe mellem barnet og moderen, men at der er tale om total hudkontakt.
Hent Gravid.dk-appen
Bliv klædt godt på til fødslen
Se mere end 25 kurser om graviditet, fødsel og baby, deltag i gratis live-sessioner med jordemoder Berit og få mere ro til den store dag.
Når barnet placeres sådan, medfører det en række fordele for såvel mor som for barnet. I artiklen her er der fokus på tiden lige efter fødslen. Men i virkeligheden vil jeg varmt anbefale, at I begge, i ugerne efter fødslen, har barnets bare hud placeret mod jeres egen bare hud, så meget som muligt.
Fordelene ved hud mod hud for barnet
Når et barn placeres på brystet hos moderen eller faderen, har det mange fordele for barnet. Det betyder at barnet får en rigtig god start på livet, når den lille ligger nøgen hos sin mor eller far.
Her ser du en liste, med de fordele der er for barnet. Under listen får du en nærmere beskrivelse af hvert enkelt punkt:
Regulerer barnets blodsukker
Stabiliserer barnets kropstemperatur
Giver barnet en optimal hjertefrekvens
Giver barnet en optimal respirationsfrekvens
Øger barnets parathed til at ”tage” brystet
Mindre gråd fra barnet
Regulerer barnets blodsukker
Det nyfødte barn kommer med nogle sukkerdepoter, som er blevet opbygget gennem de sidste uger af graviditeten. Under fostertilværelsen har barnet været forsynet med sukker fra moderen, og har derfor som udgangspunkt ikke tæret på sine egne depoter før fødslen.
Efter fødslen falder blodsukkeret hos barnet, og det er her de opbyggede depoter tages i brug. Jo mere stabilt barnets blodsukker er, jo bedre holder depoterne. Derfor er det af stor betydning for det nyfødte barn, at dets blodsukker bevares stabilt. Når barnet placeres med sin nøgne krop mod nøgen hud, vil den lille krop altså opnå et bedre reguleret blodsukker.
Stabiliserer barnets kropstemperatur
Et nyfødt barn har brugt en del af sine ressourcer på at blive født. Det er derfor vigtigt, at barnets energi bruges så optimalt som muligt lige efter fødslen. Hvis et nyfødt barn får en lav kropstemperatur, vil barnet prioritere sin energi til at stabilisere denne. Når man via hud mod hud holder barnets temperatur stabil, vil barnet kunne bruge sine ressourcer på f.eks. at lære at spise ved brystet, eller at lære mor og far at kende.
Hud kontakten har ikke kun en effekt af at holde barnet varmt. Den formår også at give barnet en stabil og god temperatur i modsætning til kunstig varme.
Giver barnet en optimal hjertefrekvens
Når det kommer til hjertefrekvensen, er det også vigtigt at holde denne stabil. En høj frekvens vil nemlig også tære på barnets depoter. Når barnet ligger med den nøgne hud mod moderens bryst, sikres det at barnet har en optimal hjertefrekvens og derfor ikke gøre unødig brug af ressourcerne.
Giver barnet en optimal respirationsfrekvens
Præcis som med hjertefrekvensen har det nyfødte barn brug for en optimal respirationsfrekvens, for ikke at bruge unødig energi. Når barnet ligger hud mod hud og alt i øvrigt er normalt, sikres at barnet har en optimal respirationsfrekvens.
Øger barnets parathed til at ”tage” brystet
Igennem meget forskning er det påvist, at nyfødte børn bliver hurtigere og bedre parat til at tage fat i brystet, når de ligger hud mod hud på brystet af moderen.
Det er mest optimalt for amningen hvis hudkontakten opstår så hurtig som muligt, og gerne inden for de første 2 timer efter fødslen.
Mindre gråd fra barnet
Når barnet fødes kender det allerede lugten af sin mor og denne lugt vil skabe tryghed for barnet. Derfor er en af årsagerne til, at man oplever minder gråd hos børn, som ligger hud mod hud, at de nemmere kan lugte deres mor. Dette skaber tryghed hos barnet.
Ligeledes vil alle de andre fordele være med til, at spare barnet for at have behov for at fortælle, at noget ikke er optimalt. Den eneste måde barnet kan forsøge at give udtryk for at noget kan være bedre, er via gråd.
Fordele ved hud mod hud hos mor
Det er ikke kun barnet, der kan nyde godt af de mange fordele ved hudkontakten imellem mor og barn. Mor vil nemlig også kunne drage nedenstående fordele af kontakten. Under de listede fordele finder du en nærmere beskrivelse af dem:
Oxytocin er et hormon, som kroppen danner og bruger til forskelligt. Det bruges blandt andet til at skabe veer i kroppen. Selvom fødslen er overstået, har en nybagt mor fortsat brug for at kroppen laver veer. Der skal nemlig laves såkaldte efterveer. Disse er med til at mindske blødningen efter fødslen, idet livmoderen trækker sig sammen i forbindelse med en efter-ve.
Opret et gratis medlemskab og læs videre...
Med et gratis medlemskab af Gravid.dk får du adgang til alle artikler i 7 dage, jordemoderens Live Sessioner hver 14 dag, din egen side med tracking af din graviditet og mulighed for at bruge vores app.
Administrer samtykke til cookies
Vi indsamler og benytter kun få data til at forbedre og forstå vores brugeres færden på siderne. Du kan give dit samtykke til dette, eller helt afvise alt. Ønsker du at vide mere kan du læse vores privatlivspolitik.
Vitale funktioner
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.