Logo Gravid.dk
Søg
Close this search box.
vægttab
vægttab og fertilitet kan have en sammenhæng

Dine tanker påvirker dit vægttab og potentielt din fertilitet

Picture of Af sponsor
Af sponsor

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Døjer du med vægttab og fertilitetsproblemer?

Så skal du læse artiklen her, hvor Pia fra “Frastortilmor” forklare om de mentale mekanismer der sker i kroppen, når vi kæmper med vægttab.

Hvornår skal du opnå vægttab?

“Hvis ikke nu, så hvornår?” Denne her smukke sang af Lis Sørensen fik mig til at tænke rigtig meget. For hvorfor er det så svært at træffe beslutninger, for eksempel i forhold til vaneændringer og vægttab?

Flere og flere undersøgelser viser, at overvægt kan påvirke vores fertilitet, og rigtig mange kvinder, som kæmper med barnløshed, lider af PCO/PCOS. Alligevel har vi svært ved at træffe en beslutning om hvornår vi skal i gang – og hvordan vi overhovedet gør det.

Vi udskyder ofte det at træffe en beslutning af to årsager: For det første fokuserer vi på det vi mister og for det andet fokuserer vi på at ændre vaner – eller adfærd.

Lad mig forklare: Når vi har fokus på alle de ting vi nu skal til at sige nej til, så glemmer vi hvorfor vi ønskede at tabe os i første omgang.

Vi vil gerne have noget andet end vi plejer, men vi vil ikke gøre noget andet end vi plejer. Hvis du tænker over det, så giver det jo ingen mening. Vi glemmer at fokusere på de ting, som venter på os, når vi har nået vores mål.

Det at vi har det fysisk og psykisk bedre med os selv og er sundere, vores krop er slank(ere) og vi forbedrer vores fertilitet (eller måske får vi mulighed for at komme i fertilitetsbehandling?). Alt det glemmer vi, og fokuserer kun på det ene stykke kage vi har lyst til og som vi ikke MÅ spise, fordi vi vil opnå vægttab.

Jo, du må godt spise det. Du skal bare være klar over konsekvenserne. Det stykke kage, bringer det dig tættere på eller længere væk fra dit mål?

Når vores fokus er på vaneændringer, bliver det ikke meget bedre.

Har du nogensinde prøvet at være inde i en god vane, så sker der pludselig noget i dit liv, og selvom det var en stabil vane, som du havde haft i en længere periode, så var alt pludselig glemt? Som om det aldrig havde været en vane?
Det er fordi vi ofte spiser på vores følelser. Og det gør vi, fordi det hjælper. Ja, vi får det bedre, når vi spiser, men kun på den korte bane. Lidt ligesom at tisse i bukserne.

Det var her jeg begyndte at lære om mad og følelser. Ja, faktisk uddannede jeg mig til Supervisor i Mad og følelser. Fordi jeg gerne ville forstå hvorfor det skete, og hvorfor det er så svært at opnå vægttab.

Men selv om vi arbejder med vores følelser, kan vi stadig sabotere vores vægttab. Nemlig med vores tanker. Måske kender du det? Hvis du har prøvet at ændre vaner og leve sundt, men er fejlet, hvordan reagerer du så – overfor dig selv? Er du overbærende og trøstende – som du ville være, hvis det var din veninde, som fortalte dig, at hun var fejlet i at tabe sig? Eller skælder du selv ud, tænker grimme tanker om dig selv og føler dig håbløs?

Hvordan kan det være, at vi behandler andre bedre, end vi behandler os selv?

Det er jo sådan, at vores tanker påvirker vores følelser, som igen påvirker vores handlinger. Når du slår dig selv oven i hovedet, bliver du mere ked af det, får mere lyst til at spise usundt, og vi har ofte svært ved at modstå fristelsen. Så jo mere vi skælder os selv ud, jo mere spiser vi, så får vi dårlig samvittighed, spiser endnu mere, og så starter det forfra i en nedadgående spiral.

Men det her er faktisk ikke det værste. Det værste er hvad det gør ved os på den lange bane… Det ender nemlig med, at vi mister tilliden til os selv, at vi til sidst slet ikke tror på, at vi kan det her.

Derfor er det bedste sted at starte et vægttab inde fra hovedet. Med dine tanker. For når først du taler pænt til dig selv, får du bedre kontrol over dine følelser – og SÅ er det meget lettere også at ændre dine vaner, for de følger næsten med af sig selv. Det betyder, at du ikke behøver ret meget viljestyrke, for du vil ikke have brug for den. Du får nemlig meget mindre lyst til de søde ting.

Så hvis du skal starte et andet sted end du plejer (du ved, gøre noget end du plejer, for at få et andet resultat end du plejer ;-) så øv dig i at tale pænt til dig selv. Det er første skridt. Og du KAN godt. Det var sådan det lykkedes for mig, og for adskillige andre kvinder jeg har hjulpet.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Pia Andersson, og jeg hjælper overvægtige kvinder, der gerne vil være gravide, med at opnå det ønskede vægttab , så de får lettere ved at blive gravide.

Det er nemlig slemt nok at kæmpe med overvægten, og hvis du så oven i købet også kæmper med at blive gravid, og der er mistanke om, at de to ting hænger sammen, så er du mere end dobbelt ramt.

Jeg har fået lov at lave et gæsteindlæg her på bloggen hos gravid.dk i den forbindelse, og det er jeg super taknemmelig for <3

Hvis du gerne vil høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, så send mig en sms med teksten “Hjælp til vægttab, tak” på telefonnr. 25 11 63 62, så svarer jeg hurtigst muligt tilbage.

Kærlig hilsen Pia fra “Frastortilmor”

Logo Gravid.dk
Søg
Close this search box.