Sommerhus i Danmark
Sommerferie med baby i maven.

Sikker sommerferie til gravide i Coronatiden

Af sponsor
Af sponsor

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Covid-19 er fortsat frygtet af de fleste gravide, skønt man som gravid blot er i risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip, og selvom tallene for smittetilfælde er faldende, og dermed også risikoen, er denne risiko fortsat noget de fleste gravide gerne vil gå langt uden om.
Men hvad gør man så, når sommerferien står for døren, og man ikke har lyst til at være “spærret inde” i eget hjem, fordi man prøver at undgå smitterisikoen.

I artiklen her får du gode råd til sikker ferie med familien, som gravid under Coronatiden.

Derfor skal du undgå smitte i din sommerferie – specielt hvis du er højgravid

Først og fremmest får du lidt råd til hvorfor der er grund til at være ekstra opmærksom på at undgå smitterisiko, specielt for dig som er tæt på din termin.

En af grundene til at du bør beskytte dig selv og din partner bedst muligt mod smitte med Covid-19, er at din partner risikerer at få forbud mod at deltage i fødslen, hvis han eller hun er smittet med Covid-19 op til fødslen. Det er en meget ulykkelig situation for både sig der er gravid, og dermed må klare fødslen af jeres fælles barn alene, men også for din partner, som vil gå glip at et af de helt store øjeblikke i livet.

En anden grund er, at hvis du smittes lige inden din fødsel, vil du udgøre en smitterisiko for dit nyfødte barn. Det betyder, at du skal være iført værnemidler såsom maske og handsker, når du skal have dit barn tæt på dig. Selvom det måske ikke lyder så slemt, så er det ikke rart for hverken dig eller dit barn, at du ikke må kysse på dit nyfødte barn.

Sommerferie inden for landets grænser

Det første råd, til en sikker ferie, er at I følger myndighedernes anbefalinger og undgår at rejse ud af Danmark.

Danmark er dejlig, men alt for ofte glemmer vi det lidt, i trangen til at komme ned til de sydlige varmere himmelstrøg, for at nyde en mere sikker solferie og masser af sommerbadning. Men en tur til syden på sommerferie kræver en lang rejse, med fly, tog eller bil, hvor jeres familie risikerer at blive udsat for en masse smittefare undervejs.

Faktisk er det med at holde ferie i Danmark ikke en, helt fjern tanke for rigtig mange gravide kvinder og deres familie. Årsagen til dette er, at flere gravide kan finde det utrygt at befinde sig i et andet land, hvis der skulle opstå komplikationer med graviditeten under et ferieophold. Så måske betyder det alligevel ikke det store for jeres familie, at ferien i år må forblive inden for landets grænser.

Hvilken slags ophold er mest sikker at vælge?

I Danmark kan man vælge mellem mange forskellige slags ophold. Det være sig hotel, kroferie, ferie i badeland, camping, sommerhus og meget andet.

Men når I skal vælge, hvad der er det mest sikre valg for jer, er det vigtigt at tænke på, hvordan I bedst muligt holder afstand til andre folk, som potentielt kan udgøre en smittefare for jer.

En af de rigtig gode måder at holde sommerferie på, hvor I holder afstand til andre mennesker, er ved at I booker et sommerhus. Der findes rigtig gode muligheder, for at finde et dejligt sommerhus i alle størrelser rundt omkring i det danske sommerland.

Når I vælger det sommerhus som passer jer, kan det være en god ide, at I vælger et sted, som har sikret sig at rengøring og nøgleoverdragelse lever op til jeres ønsker, om at undgå en potentiel smittefare. Det kan f.eks. være ved at nøglen til huset er sprittet af, og at I ikke møder personale eller andre mennesker i forbindelse med overdragelsen, eller at der er tænkt over, hvorvidt huset er gjort grundigt rent, inden I overtager huset.

Aktiviteter under ferien

Selvom der i Danmark er mange skønne seværdigheder, som er et besøg værd, skal I måske overveje, at vælge mellem de muligheder hvor smittefaren er mindst.

Det betyder at I med fordel kan lægge vægt på udeområdet, når I vælger det sommerhus I gerne vil holde sommerferie i. Find et hus som giver jer god mulighed for at få opfyldt behovet for at komme ud, selvom I bliver på matriklen.

Hvis I så alligevel vover jer ud, er det måske værd at overveje de seværdigheder, som er knap så besøgt i sommerferieperioden, eller på tidspunkter hvor besøgstallet er lavt. I kan også med fordel vælge de seværdigheder som befinder sig udendørs, da smitterisikoen trods alt er mindre her.

Naturen rundt omkring I Danmark har også en masse godt at byde på, og rummer, langt de fleste steder, rigeligt med plads til, at man kan holde afstand til andre mennesker. Men når du bevæger dig ude i naturen på en solskinsdag, er det vigtigt at du husker solcreme.

Rigtig god ferie.