Ammehår - sådan får du bugt med det triste ammehår og undgår hårtab efter fødslen
Amning kan tage hårdt på dit hår, pga. de hormonelle forandringer.

Ammehår – få bugt med det triste ammehår og undgå hårtab efter fødslen

Af sponsor
Af sponsor

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Du har lige gennemgået en graviditet og står nu med dit vidunder af en baby i armene. Et mirakel, som optager al din tid, og helt sikkert mere til. De første par uger efter fødslen er dit udseende og dit hår højest sandsynlig ikke noget, der prioriteres særligt højt, og du føler dig bare ekstra heldig og overskudsagtig, de dage hvor det lykkedes dig at få en hurtig skyller under bruseren og svøbe dig i andet tøj end nattøjet. Lige indtil dit hår minder dig om, at det ikke ser ud som det plejer.

Under din graviditet har du helt sikkert nydt, hvordan dit hår bare har vokset som ukrudt og er blevet fyldigere og smukkere end nogensinde før, men nu, efter fødslen, er der pludselig andre boller på suppen. Håret bliver trist, det virker slidt og begynder måske endda at fælde ekstra meget – specielt i tindingerne. Ammehåret har meldt sin ankomst!

Her er det meget normalt, at de fleste kvinder panikker, men før du begynder på det, så træk lige vejret dybt og læs videre! Der er nemlig hjælp at hente, og i denne artikel får du tre effektive tips til at tackle det triste ammehår.

Hvad er ammehår egentligt og hvorfor får man det?

I løbet af et liv gennemgår kvindekroppen så utroligt mange forandringer, at det kvarte kunne være nok.

Under en graviditet stiger niveauet af østrogen, når kroppen er på sit frodigste, og for håret betyder det, at det i de flestes tilfælde vokser hurtigere, længere og fyldigere end normalt. Hårets normale vækstfase forlænges altså under en graviditet, og du vil som resultat ikke fælde særligt meget men i stedet få tykkere og smukkere hår.

Når du så har født og kroppens østrogenniveauer pludselig falder drastisk, indtræder ammehåret, som oftest omfatter hårtab efter graviditet, der gerne viser sig i tindingerne. I mange tilfælde får håret dog også et tristere udseende og større tilbøjelighed til at tørre ud eller spalte i spidserne. Ammehår er meget normalt hos kvinder, der lige har født og viser sig gerne 3-6 måneder efter fødslen. Heldigvis normaliseres hårets vækstcyklus også af sig selv igen med tiden, men det kan virkelig være svært at vente på, hvis det betyder, at man skal gå rundt med tyndt og slasket hår i op til et år!

Du behøver dog ikke vente så længe… Her får du nemlig 3 gode tips, der kan hjælpe dig af med ammehåret langt hurtigere:

3 tips til at takle det triste ammehår og undgå hårtab efter graviditet

Bare fordi, det er ganske naturligt at bøvle med ammehår og hårtab efter graviditet, betyder det ikke, at det er noget du nødvendigvis skal finde dig i. Der findes nemlig gode tips og tricks til, hvordan du nemt kan forebygge og forbedre dit hårs tilstand efter en graviditet og fødsel, og 3 af de mest effektive får du her:

1. Spis sundt og varieret og suppler gerne med relevante kosttilskud

Kosttilskud fra the hairlust

For at dit triste ammehår komme sig hurtigere og du kan få sat en stopper for dit hårtab efter graviditet, er det vigtigt, at du spiser sundt og varieret og sørger for at få de rette mængder af vitaminer og mineraler i din kost.

Men i en travl hverdag og med en ny titel som mor, der kræver din tid og energi 24/7, kan det være svært at få den optimale, daglige dosis af vitaminer og mineraler. Derfor kan det være en god idé supplere med et kosttilskud som er målrettet vedligeholdelsen af håret, og hvis det ovenikøbet kommer i en sød vingummi-form, der smager ekstra godt, så kan de endda forsøde tilværelsen og gøre vitaminindtaget til en uforglemmelig fornøjelse hver eneste dag.

Det danske hårplejebrand, HairLust har, udover veganske og økologisk certificerede hårprodukter, også en serie af effektive kosttilskud til håret i både kapsel og vingummiform, fyldt med alle de vitaminer, mineraler, der enten direkte eller indirekte bidrager til vedligholdelsen af et sundt og fyldigt hår og dermed kan hjælpe dig hurtigere af med ammehåret. Så kan du give de trætte lokker et boost både indefra og udefra og måske endda helt undgå hårtab efter graviditet.

2. Brug hårprodukter, der passer til dit hår

Hårprodukter fra the hairlust

Et andet godt råd er at tilpasse dine hårprodukter, så de passer til dit hårs nye tilstand. Du kan med fordel skifte din nuværende shampoo og balsam ud med produkter, der indeholder aktive mikro-proteiner, som er genopbyggende og plejende for dit hår. Det er også en god idé at undgå skadelig kemi som parabener, ftalater og SL-sulfater, som kan udtørre hovedbunden eller hæmme hårvæksten, så tag endelig et eksta kig på ingredienslisten, inden du køber. 

Selvom tiden til dig selv er knap, så er det også en rigtig god idé at huske den ugentlige hårkur, hvis du for alvor vil pleje ammehåret. Den kan med fordel få lov at virke og trække dybt ind, imens du ammer eller bare stirrer på din skønne baby, der sover så fint.

3. Overvej om det er tid til, at du skal prøve en ny frisure

En ny titel og en ny tilværelse – hvorfor ikke overveje en ny frisure også?

Langt hår kan hurtigt virke tungt og kedeligt, og hvis du oven i købet er begyndt at tabe meget af dit hår, kan det hurtigt få et slasket look, der er umuligt at style væk, selv hvis du havde uendelige mængder af tid. En god klipning kan derfor være din hurtige redning fra ammehåret, og give dig et friskt look, der kan gemme dine hårproblemer, mens dit kosttilskud og de gode genopbyggende hårprodukter får lov at virke både indefra og udefra.

Tag gerne en ordentlig snak med din frisør og få en frisure, der ikke bare skjuler, at håret er blevet tyndt og trist, men som også er super let at style i hverdagen. Når tiden er knap med en lille ny på armen, er det absolut sidste, man har brug for, et krævende hår. Bare fordi ammehåret har ramt dig, og du som mor med et lille mirakel på armen ikke har særligt meget tid til at bruge på dig selv, så betyder det altså ikke, at du behøver gå rundt med trist hår, der bliver tyndere dag for dag. Der er nemlig en masse, man kan gøre, og disse tre tips er en god start, så du ikke længere behøver bekymre dig om lokkerne, men kan fokusere på din nye, udvidede familie.