Behandlingsmetoder for uønsket barnløshed

Fertilitetsbehandling. Behandlingsmetoder for uønsket barnløshed

Fertilitetsbehandling

Har du svært ved at blive gravid findes der mange forskellige former for hjælp som du kan benytte dig af. Herunder opridser vi de muligheder som findes.

Kunstig befrugtning

Kunstig befrugtning betyder at blive gravid på andre måder end ved samleje, og begrebet omfatter både befrugtning med reagensglas og insemination. Kunstig befrugtning kan ske på offentlige og private hospitaler.

For offentlig behandling er det et krav, at kvinden ikke er mere end 40 år, samt at der ikke allerede er fælles børn. Der er to forskellige måder at blive kunstig befrugtet på: med reagensglas-metoden og med insemination. Er du over 40 år, skal man selv betale for behandlingen.

Reagensglasbefrugtning

Reagensglas-metoden hedder egentlig IVF-befrugtning og står får ’In Vitro Fertilisation.’ Metoden går ud på, at man udtager æg fra kvindens æggestok og blander det med mandens sædceller. Kvindens æg udtages med en tynd nål gennem skedevæggen ved hjælp af ultralyd.

Ved normal reagensglasbefrugtning (IVF) tilsættes ægget op til 100.000 sædceller. En anden metode er ICSI-befrugtning (mikroinsemination), hvor en enkelt sædcelle indføres i ægcellen. Efter 2-3 dage undersøges de befrugtede æg for delinger, og herefter sættes et eller to befrugtede æg op i livmoderen.

Inden kvinden får taget æg ud, gennemgår hun en hormonbehandling, der skal skabe flere æg end det ene, der normalt produceres i hver cyklus. Dette sker for at kunne vælge mellem flere æg, så man kan udvælge det bedst egnede.

To ud af tre par, der bliver behandlet med reagensglasbefrugtning, bliver forældre. I dag er 4,5% af danske børn født efter behandling med reagensglasmetoden.

Insemination

Insemination eller IUI betyder ‘intrauterin insemination’ og består i, at afrensede sædceller føres op i kvindens æggeledere via et rør. Forinden har kvinden gennemgået en hormonbehandling, der sikrer, at der frigives mere end et æg under ægløsningen. Inseminationen foregår under ægløsning.

Hvis mandens sædkvalitet er stærk nedsat, og man har forsøgt sig med mikroinsemination, kan man også forsøge sig med insemination med sæd fra en sæddonor.

Med insemination er chancen for at blive gravid ca. 20% pr. behandling.

Rugemødre

I Danmark er det ulovligt at betale en anden kvinde for at bære dit barn. Samtidig er det ulovligt at modtage betaling for at bære en andens barn. Rugemødre er imidlertid ikke ulovlige i mange andre lande i verden, og derfor rejser mange danskere til udlandet for at benytte sig af muligheden.

Udenlandske regler og muligheder

Andre muligheder for at blive forældre udenom det danske sundhedsvæsen kan være at tage til udlandet og blive insemineret med et donoræg og evt. donorsæd.

I Danmark har man ret til et donoræg, men Rigshospitalet oplyser, at der i maj 2008 var mindst 220 danske barnløse par, der ventede på et dansk donoræg. Grunden til de manglende donoræg kan skyldes, at man som donor skal igennem en hormonkur for at frisætte æg, mens udbyttet er en symbolsk betaling.

Derfor vælger op mod 300 barnløse danske par hvert år at købe donoræg i udlandet. Man kan bl.a. tage til Spanien og Rusland efter donoræg.

Behandlingen foregår på privatklinikker, og donoren er anonym. I disse lande betaler man donoren for ægget, og måske derfor er der ikke mangel på donorer. I Danmark er det ulovligt at betale for donoræg.

Links:

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse