Forventningen til bedsteforældre er forkælet

Bedsteforældre

Bedsteforældrenes rolle i forhold til deres børn og børnebørn er blevet anderledes. Afstanden mellem mødre og bedstemødre er blevet større, og bedsteforældre må ikke komme med gode råd til deres børn om, hvordan de skal opføre sig som forældre.

Anne Leonora Blaakilde har skrevet en Ph.D. afhandling om bedsteforældrenes rolle i den moderne børnefamilie. Og hun kommer frem til den konklusion, at vores forventninger til den moderne bedstemor både er forkælede og forældede.

Grundene til, at bedsteforældre ikke skal blande sig i den moderne børneopdragelse, som deres børn udfører er, at i dag kan man få oplysninger om børneopdragelse mange forskellige steder fra. Der er ikke længere faste regler for, hvordan børneopdragelse udføres.

Vi vil ikke have bedsteforældrenes viden

I gamle dage lærte man alt fra madlavning og rengøring til børneopdragelse hjemmefra, og det var disse normer, man bragte med sig videre til sit eget hjem.

I dag har de nye forældre adgang til viden fra sundhedsplejersker, internet og medierne, og de former på denne måde selv deres eget billede af, hvordan de vil opdrage deres børn.

Men spørgsmålet er, om man ikke stadigvæk kan lære noget af de ældre og deres opfattelse af børn og opdragelse?

Vi vil have bedsteforældrenes tid

I dag er det imidlertid ikke viden, vi ønsker os fra bedsteforældrene – det er derimod deres tid.

Vi forventer at de frivilligt, måske endda med glæde, stiller op som børnepassere, madlavere og måske endda som rengøringshjælp, når vi har behov for det.

Moderne forældre har travlt, og derfor er hjælpen fra bedsteforældre nogle gange nødvendigt, for at få hverdagen til at hænge sammen – men noget andet er, at bedsteforældrenes hjælp bliver forventet som en selvfølge.


De nye forældre kan ligefrem blive forargede, hvis bedsteforældrene vælger at prioritere sig selv i stedet for at passe børnebørnene.

Men hvorfor egentlig det?

En gammel romantisk idé om bedstemor

Det er en gammel historisk idylliseret kliché, der ligger til grund for forventningen til, at bedstemødrene er sådan nogle, der med glæde står i køkkenet for familien og bager og sylter, samtidig med at de er ivrige efter at tage børnebørnene med på museum, i biffen eller en tur i Tivoli.

Vores generation af bedsteforældre i dag er jo en del af 69’er generationen – ja dem med p-pillen og ungdomsoprøret – og bedstemødrene i dag er de kvinder, der trodsede rollen som 50’er husmor.

Så når bedstemødrene aldrig selv været denne opofrende husmor, så er det underligt, at det pludselig bliver det forventet af dem, at de skal tage den rolle, når de er blevet bedsteforældre.

Bedsteforældre har deres egne behov

Bedsteforældre i dag er ikke mennesker, der sidder i en gyngestol i et hjørne af stuen og broderer, mens de fortæller historier til børnebørnene ved deres fødder.

Bedsteforældre i dag arbejder stadig, de spiller golf, de uddanner sig, de går på internettet, de rejser og de tænker ligesom alle vi andre på, hvad de selv har lyst til at lave.

Og det kan da godt være, at de har lyst til at passe børnebørnene en gang i mellem eller komme med i vuggestue og se lille Sofus synge med de voksne. Men de har hovedsagligt også deres eget liv, hvor de gerne vil foretage sig nogle ting for deres egen skyld.

De ældre i dag er yngre ældre, for de har stadigvæk masser af muligheder i deres liv pga. bedre økonomi og helbred. De er ikke længere bundet til hjemmet og til at være en medhjælpende funktion for familien. Og de er ikke tilfredse med at blive bundet en medhjælpende husmorrolle på ærmet, fordi de ved selv, at de er andet og meget mere end det.