Planlagt kejsersnit
Her kan du blive klogere på, hvordan et planlagt kejsersnit foregår.

Planlagt kejsersnit

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Her kan du blive klogere på, hvordan et planlagt kejsersnit foregår, samt hvad du kan forvente, hvis du skal have et planlagt kejsersnit.
Hvis du vil vide mere, kan du i medlemsportalen finde et kursus, hvor Jordemoder Berit gennemgår hele forløbet ved både akut og planlagte kejsersnit. På den måde kan du blive godt klædt på, hvis du skal have foretaget et planlagt kejsersnit, eller hvis din fødsel ender i et akut kejsersnit. Du kan læse mere om kurset her eller melde dig ind i portalen her.

Forundersøgelse dagen før

Ved planlagt kejsersnit skal kvinden til forundersøgelse dagen før, kejsersnittet skal foregå. Her undersøges kvinden af en læge og hun bliver informeret om, hvordan bedøvelsen bliver lagt og hvordan kejsersnittet kommer til at foregå.

Faste

Aftenen inden et planlagt kejsersnit, skal den fødende faste fra kl. 24. Hun må gerne drikke 2 glas vand, te eller kaffe indtil 2 timer før kejsersnittet. Tandbørstning er også tilladt.

Forberedelser før bedøvelsen

Som regel skal den fødende møde op på den afdeling, hvor hun skal være indlagt efter operationen, en 1½ times tid før tidspunktet for det planlagte kejsersnit. Her iføres hun hospitalstøj og der barberes en smule af kønsbehåringen af foroven.

Hvis vandet går eller veerne starter uventet

Hos nogle kvinder går vandet eller veerne starter uventet, før datoen for det planlagte kejsersnit. I sådanne tilfælde skal den fødende komme ind på fødeafdelingen, hvor forberedelserne til kejsersnittet vil gå i gang med det samme. Herefter vil hun blive kørt på operationsgangen.

Bedøvelse

Inden bedøvelsen sker, lægges der et drop i kvindens hånd, der kan tilføre væske og medicin under operationen, ligesom hun får en klemme på fingeren, der måler iltindholdet i blodet. Den fødende overvåges også af en narkosesygeplejerske under operationen. Alt dette sørger for, at der er tjek på kvindens sundhedsstilstand under indgrebet.

Der er to former for anvendte bedøvelser til kejsersnit. Spinalbedøvelse (rygbedøvelse) og fuld bedøvelse. Spinalbedøvelse foretrækkes og benyttes som oftest, da det er den sikreste for både kvinden og barnet. Spinalbedøvelse foregår på samme måde, som når en epiduralblokade lægges. En narkoselæge placerer med en tyk nål et lille rør i kvindens rygrad. Herefter indfører han en lille plastikslange i røret, og det er her igennem bedøvelsen tilføres.

Ved fuld narkose tilføres der sovemedicin og smertestillende medicin i droppet. Mens kvinden falder i søvn, får hun en maske for ansigtet, der søger for ilt.

Efter spinalbedøvelsen er lagt, sættes et kateter op, så blæren kan holdes fri for urin under operationen. Herefter vaskes den gravides maveskind af, så det er sterilt. Der sættes en skærm op, så den kommende mor og hendes partner ikke er i stand til at se selve operationen.

Hvem er til stede på operationsstuen?

På operationsstuen er der en narkoselæge og en narkosesygeplejerske. Der er en operationslæge og en operationssygeplejerske. Der er social- og sundhedsassistenter, en jordemor og måske en børnelæge.

Under kejsersnittet

Med en spinalbedøvelse er den fødende vågen under kejsersnittet. Hele operationen tager som regel mellem 30-45 minutter, men selve fødslen af barnet tager ikke andet end et par minutter. Operationslægen lægger et snit langs kønsbehåringen. Bedøvelsen bevirker, at kvinden fornemmer, at hendes krop bevæger sig, men hun har ikke selv nogen magt over den. Netop som barnet fødes, vil der blive hevet og trukket i kvinden, og hun mærker måske et stort pres omkring maven, men hun vil ikke føle nogen smerter. Nogle gange opstår der ubehag hos kvinden umiddelbart efter fødslen af barnet, men det kan reguleres ved hjælp af medicin i droppet.

Efter kejsersnittet

Når barnet er født, er det nogle gange nødvendigt at suge barnets næse og mave fri for slim. Herefter bringer jordemoderen barnet til et varmt sted, hvor hun undersøger det. Når hun har sikret sig, at barnet er ok, så tager hun barnet med hen til den nybagte mor, så hun kan se det.

Opvågningsstuen

Når den fødende er blevet syet eller klippet sammen igen, køres hun over på opvågningsstuen. Her skal hun opholde sig, indtil hun kan bevæge sig og har det godt igen. Partneren og barnet følger med, hvis det er muligt. Den fødende vil løbende blive undersøgt for, om hendes livmoder trækker sig tilfredsstillende sammen og hvor meget hun bløder fra skeden.

På opvågningsstuen er det ikke muligt at modtage besøg. Opholdet her varer typisk omkring to timer.

Det er nødvendigt at få smertestillende medicin i 3-5 døgn efter kejsersnittet. For nogle er det nødvendigt i længere tid. Smerterne stilles i de første døgn med morfin i drop, hvorefter det som regel er nok med smertestillende tabletter et par gange om dagen.

Barselsgangen

På barselsgangen vil kvindens kateter blive fjernet efter nogle timer og hun vil som regel være i stand til at tage sig af sit barn. Partneren må være behjælpelig med barnet, hvis kvinden er lang tid om at komme på benene.

Det er forskelligt fra sygehus til sygehus, hvor længe det er muligt er blive på barselsgangen.

Operationssåret

Nogle gange clipses operationssåret sammen og du skal efter 4-7 dage af sted til din egen læge, for at få dem fjernet. Andre gange syes operationssåret med selvopløselig tråd, der forsvinder af sig selv.

Gener ved kejsersnit

Der er ingen gener eller komplikationer ved de fleste kejsersnit, men det kan ske, at:

  • der opstår en kraftig hovedpine, som har sin årsag i spinalbedøvelsen. Hovedpinen karakteriseres ved, at den er der, når kvinden er oprejst, men forsvinder, når hun ligger ned. Nogle gange skal der et indgreb til, før hovedpinen forsvinder igen, men oftest forsvinder den af sig selv.
  • det er nødvendigt med en blodtransfusion efter fødslen. Der mistes i gennemsnit mere blod under et kejsersnit end ved en almindelig fødsel.
  • der opstår underlivsbetændelse.
  • der opstår betændelse i operationssåret og kvinden må igennem en operation for at få betændelsen væk.
  • barnet får vejrtrækningsproblemer og må i kuvøse et par timer. Børn, der er født ved kejsersnit, får oftere vejrtrækningsproblemer end børn, der er født vaginalt. Det sker, fordi de ikke udsættes for det store pres, som vaginalt fødte børn får, når de glider gennem fødselskanalen. Dette pres er medvirkende til, at lungerne folder sig ud.
  • der sker fejl under operationen og kvinden må opereres igen.

Hud mod hud kejsersnit

Som noget nyere kan man få foretaget et hud mod hud kejsersnit. Det betyder, at du kan se med, når dit barn hjælpes ud af maven.

Rent pragtisk betyder det, at det klæde som kommer op ved din brystkasse, sænkes ned, så du og din partner kan se operationsfeltet. Dermed kan I se når baby hjælpes ud af maven. Når baby er hjulpet ud af maven, kommer den lille op på mors brystkasse, og så vil afdækningen igen skærme for operationsfeltet og mor, far og barn ligger sammen under afdækningen.

Hud mod hud kejsersnit er betinget af, at mor har det fint under operationene. Det kræver også forberedelse, idet afdækningen skal lavet specielt til at komme ned, når baby fødes. Derudover skal elektroderne også sættes ud på siden af mor, så der er plads på brystkassen til baby.