Logo Gravid.dk
Søg
Close this search box.
Kan man spise moderkage?
Overvejer du at spise din moderkage? Så læs med her.

Skal man spise moderkagen efter fødslen?

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

I denne artikel får du, ud fra et videnskabeligt syn, et overblik over hvorfor, hvordan og om det er farligt, at spise sin moderkage. I Danmark er der i løbet af de senere år opstået en trend omkring det at spise moderkagen efter fødslen, men er det egentlig godt eller skidt, at man spiser sin egen moderkage?

Hvordan spiser man sin moderkage?

Man kan indtage eller spise sin moderkage på mange forskellige måder. Nogle kvinder vælger at spise den rå lige efter fødslen, typisk blendet i en smoothi eller lignende.
Der findes også kvinder som koger den eller steger moderkagen, før de spiser den. Den hyppigste måde at spise sin moderkage på er dog ved, at man dehydrere den, hvorefter den tørres ind til en pulver, som kommes i kapsler. Der findes virksomheder, som hjælper nybagte forældre med netop denne proces. I Danmark er det dog noget forældrene oftest selv står for.

Moderkagens funktion

En moderkage fungerer som udvekslingscentral imellem mor og barn. Den er i stand til at forsyne barnet med ilt og næringsstoffer fra moderens blod, samt bringe affaldsstoffer fra barnet til moderen. Begge processer sker helt uden blod fra mor og barn blandes, du kan læse mere om moderkagens funktion her.

Genetisk set er moderkagen en del af barnet, hvilket får nogle til at mene, at det at spise sin egen moderkage efter fødslen tangere til kannibalisme.

Hvorfor spise moderkagen?

De fleste pattedyr spiser deres moderkage efter fødslen. Selvom vi mennesker også er pattedyr, besidder vi måske ikke de dybtliggende instinkter, som mange af vore 4 benede sam-arter gør.

Men når nu katten eller hunden spiser sin egen moderkage, er det måske fordi, der er en god mening med det og at det vil gavne dyret? Det kan være den tanke, som leder nogle kvinder til et ønske om at spise deres moderkage efter fødslen. Derimod mener størstedelen af modstanderne, mod at spise moderkagen, at dyr spiser moderkagen, som et overlevelsesinstinkt. Simpelthen for at slette alle spor om, at der er forsvarsløse små unger i nærheden.

Når kvinder vælger at spise deres moderkage, skyldes det, at der er opstået en opfattelse af, at moderkagen kan forsyne den nybagte mor med vitaminer og hormoner, som kan gøre hende sund og energifyldt i barselsperioden. Nogen mener endda at indtag af moderkagen efter fødslen, kan give bedre mælkeproduktion og mindske risikoen for en efterfødselsreaktion. Men kan den det?

Hvad siger forskningen?

Emnet er ikke et, som har været under forskernes lup igennem mange år. Men heldigvis er det noget, flere forskere finder interessant. Derfor vil vi i fremtiden se flere og flere undersøgelser omkring fordele og ulemperne ved at spise sin egen moderkage.

Ifølge den videnskabelige forskning jeg har kigget nærmere på, er der ingen videnskabelig dokumentation for, at der er fordele ved at indtage sin egen moderkage. De undersøgelser jeg har fundet, er vurderet ud fra indtag af kapsler lavet på kvindens egen moderkage.

Selvom der i flere undersøgelser er påvist, at kapsler lavet af tørret moderkage, indeholder næringsstoffer og hormoner, har flere undersøgelser vist, at der ikke var et tilstrækkeligt indhold, til at det kan gøre en positiv forskel for hverken kvinden eller amningen.

Tilskud af jern via moderkage kapsler er noget, flere fortaler mener, kan være med til at gøre en forskel. Men en undersøgelse har vist, at man ikke kunne måle, at det gjorde en reel forskel for kvinden, hvorvidt hun fik kapsler med sin moderkage eller såkaldte placebo kapsler (kapsler uden indhold). Altså er der ingen fordel i at spise sin moderkage, når det kommer til dine jerndepoter og derigennem mere overskud.

Kan sidestilles med endnu ikke testet medicin

Normalt er gravide kvinder og mødre meget usikre, når det kommer til at indtage medicin og kosttilskud, som ikke er godkendt til gravide og ammende. Ligesom fagfolk er tilbageholdende med at anbefale produkter, som ikke er gennemtestet.

Set i lyset af den sparsomme forskning der er på området, må det at indtage sin moderkage sidestilles med at indtage en endnu ikke testet medicin eller kosttilskud. Altså er det på eget ansvar at spise sin moderkage. Forskningen på området kan på nuværende tidspunkt ikke bekræfte fordelene, men derimod frygte ulemperne ved at indtage sin egen moderkage.

Er det farligt at spise sin moderkage?

Der er set tilfælde, hvor et barn fik gentagne alvorlige infektioner, efter at være blevet smittet med bakterien gruppe B-streptokok. Bakterien var overført fra mor til barn, efter at moderen havde spist kapsler lavet på hendes egen moderkage. Kapslerne viste sig at indeholdende denne gruppe B-streptokok, som var årsag til barnets gentagende infektion.
Moderkagen kan nemlig være bakteriebefængt, ligesom der i processen, hvor moderkagen laves til kapsler, kan opstå bakterier.

I de undersøgelser som findes om emnet, har man ved et nærmere kig på moderkagen, fundet ud af at en moderkage kan indeholde potentielt skadelige stoffer såsom kviksølv og bly. Hvorvidt dette er i en mængde, som kan skade personen som indtager kapslerne, vides dog ikke.

Ydermere ved man, at en moderkage indeholder en masse hormoner. Blandt andet hormonet østrogen hvilket kan have en negativ indflydelse på mælkeproduktionen. Teoretisk set kan østrogen også være med til at øge risikoen for blodpropper.
Endvidere indeholder en moderkage også progesteron. Endnu et af de hormoner, der ikke gavner mælkedannelsen, men tværtimod hæmmer mælkedannelsen.

Hvis du ønsker at vide endnu mere om dette emne, kan du læse forskellige forskningsresultater via følgende links:

The New York Times

Evidence Based Birth

Logo Gravid.dk
Søg
Close this search box.