I denne artikel kan du få et mere visuelt syn på størrelsen af det lille voksende liv i din mave. Babys størrelse bliver gennemgået uge for uge og sammenlignet med forskellige frø, frugter og grøntsager. På den måde kan du måske nemmere forestille dig, hvordan det lille liv vokser i din mave. Ugerne er nævnt, som den uge du befinder dig i, altså ikke i fulde uger. Du kan blive klogere på, hvordan en graviditet omtales i uger her.
Uge 4
Din lille baby er på størrelse med et birkesfrø
Det lille befrugtede æg er i fuld gang med at sætte sig fast i din livmoder. Du er måske slet ikke klar over, at du er gravid eller måske har du lige fundet ud af det. Du kan læse alt om graviditetsuge 4 her.
Uge 5
Din lille baby er på størrelse med et lille sesamfrø
Måske er du begyndt at mærke tegn på graviditeten i form af graviditetsgener. Ca. 30% af alle gravide lider af graviditetskvalme. Du kan finde gode råd mod kvalme her.
Uge 6
Din lille baby er på størrelse med en grøn linse
Babys ansigt begynder så småt at blive dannet i denne uge. Du kan læse mere om uge 6 her.
Uge 7
Din lille baby er på størrelse med et lille blåbær
I denne uge vokser dit barn ca. 1 mm om dagen. De små hænder er begyndt at dannes i form af små luffer. Læs mere om baby her.
Uge 8
Din lille baby er på størrelse med en kidneybønne.
Det lille liv i maven vokser og udvikler sig med hastige skridt. Du kan læse alt om udviklingen i uge 8 her.
Uge 9
Din lille baby er på størrelse med en lille vindrue.
I denne uge er babys hjerte færdigdannet og der er begyndt at være aktivitet i maven. Du kan ikke mærke bevægelserne endnu. Læs mere om uge 9 her.
Uge 10
Din lille baby er på størrelse med en stor oliven
Babys hoved er fortsat meget stort i forhold til resten af kroppen. Men den lille ligner efterhånden en lille baby. Alle dens organer er også ved at være skabt. Læs mere om dit barns udvikling i uge 10.
Uge 11
Din lille baby er på størrelse med en figen
Selvom dit barn har bevæget sig igennem nogle uger nu, er det styret af et umodent nervesystem. Nervesystemet er under heftig udvikling i disse uger, der dannes nemlig flere 100.000 nerveceller i minuttet. Se alle detaljer om dit barns udvikling her.
Uge 12
Din lille baby er på størrelse med en limefrugt
Det vil sige at dit lille barn er ca. 4-5 cm og i denne uge dannes finger- og tånegle. Du kan læse mere om babys udvikling her.
Uge 13
Din lille baby er på størrelse med en ærtebælg
1. trimester af graviditeten er nu slut og du har taget hul på 2. trimester.
Uge 14
Din lille baby er på størrelse med en citron
Små hår vokser på dit barn for at beskytte den nydannede hud. Du kan læse mere om udviklingen i uge 14 her.
Uge 15
Din lille baby er på størrelse med et æble
Fra hoved til hæl måler baby faktisk hele 14 cm. i starten af denne uge. Men dit lille barn vil dog sjældent ligge udstrakt og derfor sammenlignes det med størrelsen af et æble.
Uge 16
Din lille baby er på størrelse med en avokado
Er du begyndt at tage på? Her kan du se hvad en graviditet vejer.
Uge 17
Din lille baby er på størrelse med en lille aubergine
Nogle kvinder begynder så småt at mærke den lille babys bevægelser. Men fortvivl ikke, hvis du intet mærker. Det er nemlig betinget af forskellige faktorer, hvilke du kan læse mere om her.
Uge 18
Din lille baby er på størrelse med en stor peberfrugt
Barnet begynder så småt at kunne høre lydene uden for livmoderen. Specielt din stemme ligger dit lille barn og lytter til. Læs mere om hvorfor du skal gentage forskellige lyde for dit barn.
Uge 19
Din lille baby er på størrelse med en mango
Den lille baby danner i denne uge et fedtlag på huden, som kaldes fosterfedt. Du kan læse mere her.
Uge 20
Din lille baby er på størrelse med en gulerod
Sammenligningen med en banan er fra dit barns hoved til hale. Hvis dit barn måles fra hoved til fod, måler den faktisk omkring 25 cm. Skal du til scanning i denne uge?
Uge 21
Din lille baby er på størrelse med en banan
Du er nu nået halvvejs i din graviditet. Dit lille barns tarme er begyndt at danne den første form for afføring, hvilket du kan læse mere om her.
Uge 22
Din lille baby er på størrelse med lille rødbede
Dit lille barn ligger og øver sig på forskellige bevægelser. På den måde udvikler den nervesystemet. Du kan læse mere om uge 22 her.
Uge 23
Din lille baby er på størrelse med en knoldselleri
Har dit barn hikke? Dit lille barn drikker af fostervandet og ind imellem sker det, at der opstår hikke. Læs mere om hikke og barnets udvikling i uge 23.
Uge 24
Din lille baby er på størrelse med en butternut squash
Lungerne er under fuld udvikling og barnet er begyndt at producere et hormon, som skal hjælpe det med at trække vejret, når det kommer til verden. Læs mere om lungerne og hormonet her.
Uge 25
Din lille baby er på størrelse med en squash
Du er nu nået så langt i din graviditet, at det forventes, at du kan mærke, når den lille sparker. Hvis ikke du mærker den endnu, skal du kontakte din jordemoder. Du kan læse mere om uge 25 og om liv i maven her.
Uge 26
Din lille baby er på størrelse med en majskolbe
Dit lille barn kan nu formentlig skelne imellem lys og mørke i livmoderen og det ligger på den måde og følger med i den verden, som det om nogle måneder skal blive en del af.
Uge 27
Din lille baby er på størrelse med et bundt forårsløg
Din lille babys smagsløg er nu udviklede og den smager på fostervandet, som tager smag efter, hvad du spiser. Læs mere her.
Uge 28
Din lille baby er på størrelse med et stort blomkålshoved
Du er nu i sidste uge af 2. trimester og dit lille barn er tæt på at være færdigudviklet. Læs mere om udviklingen i uge 28 her.
Uge 29
Din lille baby er på størrelse med en pomelo
Du er nu nået til 3. trimester og din lille baby er nu så stor, at din jordemoder vil kunne komme med et skøn på, hvor meget den vejer. Læs mere om uge 29 her.
Uge 30
Din lille baby er på størrelse med en stor netmelon
Dit lille barn er nu så udviklet, at det med hjernens kræft kan lave vejrtrækningsøvelser. Læs mere her.
Uge 31
Din lille baby er på størrelse med en stor honningmelon
Den lille er nu ved at være oppe på halvdelen af sin fødselsvægt. Den vokser med ca. 200 gram om ugen. Du kan læse mere om uge 31 her.
Uge 32
Din lille baby er på størrelse med et kålhoved
Selvom pladsen er ved at være mere træng for den lille, har den stadig mulighed for at slå koldbøtter. Læs mere her.
Uge 33
Din lille baby er på størrelse med et stort hvidkålshoved
Babys hjerne udvikler sig nu dag for dag, og baby bliver stadig dygtigere til at koordinere sine bevægelser. Du kan læse mere om dig selv og den lille baby i uge 33 her.
Uge 34
Din lille baby er på størrelse med et bundt romaine salat
Din lille baby genkender nu både din lugt og din stemme. Hvordan sover du om natten? Læs mere om babys og din udvikling i uge 34.
Uge 35
Din lille baby er på størrelse med en stor peberrod
Baby er nu så udviklet at skulle det ske, at den bliver født nu, vil den være i stand til at trække vejret og klare sig godt. Se mere om babys udvikling her.
Uge 36
Din lille baby er på størrelse med en ananas
Dit barn har nu udviklet evnen til at sutte og hvis det skulle komme til verden nu, vil det dermed have evnen til at die ved dit bryst. Læs mere om uge 36 her.
Uge 37
Din lille baby er på størrelse med stor agurk
Nu handler det om at danne gode fedtdepoter, så baby har noget at tære på, når den er kommet til verden. Læs mere her.
Uge 38
Din lille baby er på størrelse med en porre
Du er nu nået til termin og barnet kan blive født når som helst! Er du klar? Du kan læse om tegn på fødsel her og om barnet i uge 38 her.
Uge 39
Din lille baby er på størrelse med en vandmelon
Lanugo behåringen, som dit barn har brugt som beskyttelse, er nu næsten forsvundet igen. Læs alt om uge 39 her. Graviditeten tynger formentlig en del og du er måske ved at være mentalt klar?
Uge 40
Din lille baby er på størrelse med et græskar
Nu er du formentlig ved at være træt af den tyngende graviditet og glæder dig til at møde den lille. Har du pakket tasken til fødslen? Du kan finde gode råd til at pakke tasken her.