Gravid foster uge 33
Følg med i din graviditet og se hvad der sker med din baby i uge 33

Gravid uge 33 (33. uge 32+0 – 32+6)

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Barnet

Gravid uge 33 – Under barnets stadig mere regelmæssige åndedrætsøvelser vil det tage vand ned i luftvejene og ud i lungerne. Under fødslen bliver barnet klemt så meget, at vandet bliver presset ud af dets lunger, og det er klar til at trække vejret og være selvforsynende med ilt for første gang.

Lidt hjælp skal der til

Hos børn, der bliver født ved kejsersnit, ser man ofte, at de skal have næse og svælg suget. De skal ofte også have hjælp til vejrtrækningen, fordi de ikke udsættes for det pres, der sker i den vaginale fødsel, når barnet glider ned gennem fødselskanalen.

Det specielle hul, der er i hjertet på barnet under fostertilværelsen, lukkes også efter fødslen, og blodet strømmer nu ud i lungerne for at kunne optage ilten.

Pladsen bliver trang

Gravid uge 33 – Barnet er nu så stort, at det ikke så nemt kan lave kolbøtter eller gå runder i livmoderen mere. Nu laver barnet enkelte spark og spjæt en gang imellem, og der er ved at komme kræfter bag sparkene. Et ordentligt spark i mellemgulvet eller i ribbenene kan nu helt tage pusten fra den stakkels mor.

Til gengæld er det nemmere for moren at mærke, hvad der er oppe og nede på barnet. Hvis barnet ligger med hovedet opad og benene nedad, kan man tydeligt mærke det nu. Og nogle gange kan man ligefrem se, at barnet vender sig en omgang i maven.

Nervesystemet arbejder hårdt, ligesom hjernen udvikler sig dag for dag.

Stadig tynd, men tager hurtigt på

Den lille er fortsat tynd, men tykkere og tykkere fedtlag er under produktion.

Nu går det stærkt med at vokse, og jeres lille baby er oppe på at veje omkring 2000 g og måler små 40 cm. i udstrakt længde. Krøllet helt sammen inde i livmoderen vil barnet være på størrelse med et hvidkålshoved, se mere om størrelsessammenligning her.

Kvinden – Gravid uge 33

Barselsaktivitet

Hvis du er offentligt ansat, er du måske så heldig, at du starter barsel i dag.
De fleste har sikkert forestillet sig, at de skal i gang med en masse projekter nu. Mange er opfyldte af at ’bygge rede’ på nuværende tidspunkt. Det er også dejligt at have ordnet så meget som muligt inden fødslen, da det ikke er til at sige, hvordan tiden efter fødslen bliver. Hos BabySam finder du et bredt udvalg af udstyr til baby..

Måske oplever du, at det ikke bliver til så meget andet end, at sofaen kalder. Det er også helt normalt at have behov for at hvile sig. Graviditeten udsætter på nuværende tidspunkt kroppen for et stort pres. Se om du kan afsætte lidt tid hver dag til at motionere kroppen.

Klar til fødslen?

Det er vigtigt, at kroppen er klar til fødslen. Under fødslen har du brug for masser af styrke. Også mental forberedelse er vigtig. Måske er det nu du skal overveje om Gravid.dks online fødselsforberedelse er noget for dig.

Plukkeveer

De fleste mærker på nuværende tidspunkt, at de har plukkeveer. Plukkeveer er livmoderens måde at øve sig på inden fødslen. Din livmoder har nu vokset sig 500 gange større i løbet af graviditeten. Alle kvinder har dem, men der er kvinder, som ikke er klar over, at de har dem. Dette skyldes, at de som sådan ikke generer; de må nemlig ikke gøre ondt, komme regelmæssigt eller komme i et omfang, hvor man har flere end omkring 25 på et døgn. Hvis du er i tvivl, kan du læse mere her eller kontakte din jordemoder. Find andet godt læsestof på vores Facebook side.

Tilbage til uge 32
Videre til uge 34


Artiklen indeholder sponsoreret links