Gravid foster uge 31
Følg med i din graviditet og se hvad der sker med din baby i uge 31

Gravid uge 31 (31. uge 30+0 – 30+6)

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Barnet

Gravid uge 31 – og den lille øver sig fortsat i vejrtrækningsbevægelser. Selvom den fortsat mangler Surfactant nok i lungerne, for at kunne trække vejret, hvis den skulle blive født nu, er der gode chancer for overleve uden for livmoderen.

Lungemodning

Hvis din krop skulle vise tegn på fødsel, vil du få en indsprøjtning, som vil hjælpe dit barn med den manglende Surfactant. I denne uge udvikler lungerne en hinde af bestemte celler, der vil være medvirkende til, at lungerne vil kunne folde sig ud i tilfælde af, at barnet bliver født for tidligt.

Det er vigtigt, at dette fungerer, for at barnet kan starte med at trække vejret rigtigt lige efter fødslen. Man vil dog stadig give lungemodnende stof, hvis fødslen skulle gå i gang nu.

Barnet har nu negle

Barnets negle er endnu korte. Det er først omkring tidspunktet for termin, at neglene vokser sig lange. Lange negle er derfor et tegn på, at barnet er født til termin.

Længden er ca. 37 cm, og vægten ligger i omegnen af 1600 g. Proportionerne mellem krop og hoved passer nu sammen og er, som de vil være til termin. Se mere om barnets størrelse her.

Kvinden – Gravid uge 31

I takt med at livmoder og barn vokser inden i dig, bliver der mindre og mindre plads til dig. Bag den store livmoder ligger den store vene, som bringer blodet tilbage fra dine ben mm. Hvis du ligger på ryggen, trykkes der på denne vene, hvilket kan medføre, at du bliver utilpas. Det er derfor de fleste gravide ikke kan lide at ligge fladt på ryggen.

Din vægt øges hurtigt nu

Vægten er efterhånden steget en del nu, og du vil opleve, at du tager på hurtigere i den sidste del af graviditeten end i den første. Hvis du ikke bryder dig om at se, hvordan din vægt forøges uge for uge, så nøjes med at veje dig, når du er til jordemoder. Du kan se her, hvor meget du normalt tager på under en graviditet. Læs også med på vores facebook-side for de nyeste graviditets trends og historier. 

Tilbage til uge 30
Videre til uge 32