Denne Rebozo øvelse er en øvelse, som kan bruges som afspænding og smertelindring i området omkring lænden. Det betyder at det kan være en god øvelse at bruge, hvis du tit er øm i lænden, eller hvis du lider af graviditets relaterede bækkengener, idet ømme muskler i lænden ikke ligefrem hjælper på bækkengenerne.
Denne øvelse skal altid udføres med en rolig hastighed og kan ikke bruges vestimulerende.
Øvelsen her har ingen bivirkninger, men husk at være opmærksom på hvilket tempo bækkenet rystes i. Det bør aldrig være i andet en roligt tempo.
Sådan udføres denne Rebozo øvelse
Den gravide skal lægge sig på ryggen med et tørklæde under bækkenpartiet (billed 1). Partneren tager her primært fat i tørklædets topkant (billed 2).
Træk med en lille bevægelse i håndleddet skiftevis i højre og venstre side, så den gravide mærker, at den rystende bevægelse primært ligger i lænden. Den gravide vil nu blive rystet blidt i lænden (billed 3).
Husk at kommunikere, og hold pauser.
Kort om øvelsen
- Afspænder lændemuskulaturen
- Smertelindre lændemuskulaturen
- Lindre bækkengener
Kunne du tænke dig mere grundig instruktion og se alle øvelser som videoer? Så meld dig ind i Gravidklubben og tag jordemoder Berits store Rebozo kursus! Her får du samtidig en masse ekstra, fx fødselsforberedelse.
Videre til øvelse 5 “Trække lænd”