Undersøgelse af fertilitet
Hvis I er i gang med at lave en baby, men det trækker ud, kan I her blive klogere på undersøgelser af fertiliteten.

Undersøgelser af fertiliteten

Picture of Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Mandens og kvindens fertilitet undersøges på forskellige måder

Her følger en beskrivelse af de forskellige undersøgelser, I kommer ud for.

Hvis I forsøger at blive gravide, uden at der er sker noget, skal I undersøges for at finde ud af årsagen hertil. Både manden og kvinden skal undersøges, så man kan afdække et så bredt sygdomsbillede som muligt.

Undersøgelser af kvindens fertilitet

Undersøgelserne af kvinden består af 3 områder:

  1. Mundtlig samtale
  2. Gynækologisk undersøgelse
  3. Blodprøver

En mundtlig samtale

Gravid. Dk anbefaler babyplan

Her gennemgår du sammen med fertilitetslægen dit helbred med henblik på at få et overblik over menstruationscyklus, underlivsbetændelse eller andre relevante sygdomme, tidligere graviditeter, livsstil og evt. anden vigtig viden i forhold til din fertilitet.

Gynækologisk undersøgelse

Den gynækologiske undersøgelse omfatter en skanning af livmoder og æggestokke for at afdække eventuelle uregelmæssigheder her.

Du får taget et skrab af livmoderhalsen, ligesom ved de obligatoriske undersøgelser for livmoderhalskræft.

Du får taget en prøve for klamydia.

Og dine æggeledere bliver undersøgt ved hjælp af en røntgenundersøgelse. Det er for at fastslå, om der er problemer med passagen gennem æggelederne.

Blodprøver

Du vil få taget blodprøver for at undersøge dine hormoner. Ved at analysere dine hormontal, kan lægen fastslå, om du overhovedet har ægløsning. PCOS er en sygdom, hvor kvinden har for mange mandlige hormoner og derfor nogle gange ikke har ægløsning.

Læs mere om PCOS og hvad det kan betyde for din chance for at blive gravid

Du vil også få taget blodprøver for at undersøge, om du har nogle infektioner.

Undersøgelser af mandens fertilitet:

Undersøgelserne af manden indeholder 3 områder:

  1. Sædanalyse
  2. Blodprøve
  3. Ultralydsundersøgelse

Sædanalyse

Det første man indleder undersøgelserne af mandens fertilitet med, er en sædanalyse. Manden skal afgive en sædprøve til klinikken, hvor I er i behandling. Sædprøven bliver herefter analyseret med henblik på at bestemme kvaliteten af sæden.

Du kan købe en test online her, så du kan teste og få en indikation af kvaliteten. Men går I i behandling slipper du ikke for den “rigtige” test af din sæd.

Det interessante er:

  • hvor mange sædceller er der
  • hvordan og hvor mange bevæger sig
  • hvordan sædcellerne ser ud

Sædkvaliteten bliver vurderet og alt efter om sædkvaliteten er:

  • meget nedsat
  • noget nedsat
  • normal

bliver det vurderet, hvad der nu skal ske i forhold til undersøgelserne af manden fertilitet.

Blodprøve

Er sædkvaliteten meget dårlig, er det nødvendig at foretage blodprøver for at undersøge mandens hormoner.

Ultralydsskanning

Nogle steder skal manden have foretaget en ultralydsskanning af testiklerne, hvis sædkvaliteten er så nedsat, at det er nødvendigt at foretage mikroinsemination. (Sædcellerne føres direkte ind i ægget).

Ultralydsskanningen er ikke smertefuld og varer ikke ret længe.

Artiklen indeholder sponsoreret links