Vinterbadning er noget, flere og flere bruger som en form for terapi. Derfor er et spørgsmål, jeg møder fra tid til anden, om det er sikkert at vinterbade under graviditeten?
Desværre er spørgsmålet sværere at svare på, end som så – hvilket du kan læse mere om i artiklen.
Men jeg vil i artiklen forsøge at gøre dig klogere på vinterbadning og det såkaldte kredsløbschok, som kan opstå, hvis du går fra ekstrem varme til ekstrem kulde, og om du kan gøre det sikkert under din graviditet.
Hvad sker der i kroppen hvis jeg vælger at vinterbade?
Når du hopper i meget koldt vand, reagerer kroppen øjeblikkeligt. Den pludselige kulde får blodkarrene til at trække sig sammen, og det betyder, at blodtrykket stiger, samtidig med at pulsen banker hurtigere. Mange oplever også, at vejrtrækningen bliver kort og ukontrolleret, nærmest som et gisp, fordi kroppen forsøger at beskytte sig mod chokket. Det er en reaktion, som kommer automatisk, og som du kan forsøge at beherske men ikke styre dig helt fri af.
For de fleste, der ikke er gravide, er denne reaktion kortvarig og uden betydning, og den betragtes derfor som en del af oplevelsen du får, når du vælger at vinterbade. Kroppen falder hurtigt til ro igen, og mange beskriver bagefter en følelse af ro, velvære og fornyet energi.
Når du er gravid, spiller der dog en ekstra faktor ind. Moderkagen er en aktiv del af dit kredsløb, og det er gennem den, at dit barn får tilført ilt og næring. Når blodtryk, puls og blodflow ændrer sig markant på meget kort tid, kan det teoretisk også få indflydelse på, hvordan barnet forsynes i det øjeblik. Det betyder ikke nødvendigvis, at noget skadeligt sker – men det er et forhold, vi må tage alvorligt og ikke negligere.
For at kunne rådgive på et fagligt kvalificeret grundlag må vi derfor se nærmere på, hvilken viden forskningen faktisk giver os på området. Så hvad siger forskningen egentlig om vinterbadning under graviditeten?
Hvad siger forskningen om at vinterbade under graviditet?
Når vi kigger på forskningen i det at vinterbade under graviditet, er svaret kort: Der findes stort set ingen solide studier. De få undersøgelser, der er publiceret, er små og giver ikke tilstrækkeligt grundlag til at udforme egentlige retningslinjer. Det betyder, at vi i høj grad må læne os op ad fysiologisk viden og i særdeleshed et forsigtighedsprincip.
På området er der endnu ingen retningslinjer fordi retningslinjer bygger på forskning og der er ikke særlig meget evidens i den sparsomme forskning, der findes, hvilket ikke kan udgøre nok til, at vi kan sætte klare retningslinjer. Når det er tilfældet, er det typisk sådan, at man vælger at fraråde, ikke fordi vi ved, at det er farligt, men fordi vi ikke kan garantere, at det er sikkert.
Det er dog værd at nævne, at der findes jordemødre og fagpersoner, som ikke fraråder vinterbadning i graviditeten. De mener, at det kan være fint, så længe den gravide lytter til kroppen og stopper, hvis det føles ubehageligt. Argumentet er, at vi ikke har dokumentation for, at det er skadeligt, og at kroppen selv vil give signaler, hvis noget er for meget. Men tør du stole på det?
Udfordringen er, at koldtvandsbadning kan give et kredsløbschok – især hvis man går direkte fra meget varme omgivelser til iskoldt vand. Da moderkagen er en del af moderens kredsløb, og det er gennem den, barnet får ilt og næring, er det teoretisk muligt, at pludselige ændringer i blodtryk, puls og blodflow også kan påvirke barnet. Derfor vælger mange at fraråde vinterbadning under graviditeten ud fra et forsigtighedsprincip.
Vær især opmærksom ved hurtige skift mellem varme og kulde, hvis du vælger at vinterbade
Noget af det mest belastende for kroppen er, hvis man går direkte fra meget varme omgivelser, som for eksempel en sauna eller et varmt karbad, og derefter udsætter sig for iskoldt vand. Den hurtige kontrast øger risikoen for kredsløbschok yderligere, fordi kroppen på meget kort tid skal omstille sig fra maksimal udvidelse af blodkarrene til en pludselig og kraftig sammentrækning. Det er en stor belastning for hjertet, blodtrykket og vejrtrækningen.
Derfor kan man måske forestille sig, at der er forskel på, om du “blot” vinterbader – altså går fra normale temperaturer til koldt vand – eller om du aktivt opsøger det ekstreme kredsløbschok ved at kombinere sauna eller varmt bad med efterfølgende isvand. Sidstnævnte stiller helt andre krav til kroppen og vil potentielt udgøre en større risiko, især under en graviditet, hvor både dit eget og barnets kredsløb er involveret.
Men igen må vi understrege, at der ikke findes evidens, der dokumenterer præcist, hvordan dette påvirker en gravid krop og foster. Derfor bliver rådene på området heller ikke klare og sort-hvide. Når forskningen ikke kan give os sikre svar, må man som gravid enten lade sin sunde fornuft være sin vejleder – eller vælge at følge forsigtighedsprincippet og helt undlade denne form for belastning under graviditeten.
Jeg har altid været vinterbader, må jeg så fortsætte under min graviditet?
Det er et helt naturligt spørgsmål, hvis vinterbadning allerede er en fast del af dit liv. Mange oplever, at de savner det kolde gys og den følelse af velvære, det giver, når de pludselig står overfor ni måneder med graviditet.
Det korte svar er, at vi ikke har forskning, der giver et klart ja eller nej. Der findes ingen studier, der kan fortælle os med sikkerhed, om det er ufarligt at fortsætte, eller om det indebærer en risiko. Derfor må vi basere anbefalingerne på fysiologi og forsigtighed.
Nogle forskere har dog peget på, at der muligvis kan være en forskel, alt efter om kroppen er vant til kulden eller ej. Kvinder, der regelmæssigt har vinterbadet før graviditeten, kan have en mere tilpasset reaktion, hvor kroppen reagerer mindre voldsomt på det kolde gys. Det er dog kun en hypotese, og der findes ingen solid evidens, der bekræfter, at det gør vinterbadning sikkert under graviditet.
Når kroppen udsættes for iskoldt vand, sker der altid ændringer i kredsløbet, og i teorien kan det også påvirke barnet gennem moderkagen. Vi ved ikke, om det sker i praksis, men usikkerheden gør, at mange fagpersoner fraråder vinterbadning i graviditeten – også selvom man er vant til det.
