Vi tilbyder fødselsforberedelse 300+ gratis artikler chat med jordemoder Berit 25+ online videokurser online videokonsultation
Gravid.dk på Trustpilot

Må man gå i sauna og spa som gravid?

Spa og sauna som gravid
Er du i tvivl om hvorvidt du må gå i sauna og spa så læs med her.

Spørgsmål om sauna og spa under en graviditet er et af de spørgsmål, som ofte bliver stillet i min konsultation. Derfor får du i denne artikel svar på, om din gravid krop kan tåle at gå i sauna og spa, hvad forskningen siger og hvilke forbehold du skal tage som gravid, hvis du gerne vil på spatur og en tur i den varme sauna.

Forskningen om sauna og spa

Når du som gravid forsøger at finde et svar på, om du må gå i sauna og spa under din graviditet, vil du opdage, at det kan være svært at finde et ensartet svar. Sagen er nemlig, at det er svært at finde et endegyldigt svar på spørgsmålet. Årsagen til dette, er at forskningen på området er sparsom og nærmest ikke eksisterende, hvorfor vi alle råder efter bedste overbevisning.

Det skal dog siges at der findes enkelte studier, som viser, at det ikke er farligt for den gravide krop at blive udsat for den varme det giver at gå i sauna eller spa under en graviditet. Men før vi kan blive helt sikre på dette emne, skal der laves en del flere studier. Når det er sagt, er faktum, at ingen forskning peger i retningen af, at hverken du, eller dit ufødte barn, tager skade af den varme en sauna eller et spabad vil påføre kroppen.

Kan du som gravid tåle varmen?

Når din gravide krop bliver varm, stiger din puls, og det er ikke farligt. Når din krop bliver varm, bliver der også varmere inde hos din baby omend det handler om en lille stigning. Det betyder at den lille babys puls også vil stige. Det bruger baby lidt ekstra resurser på, men så længe du ikke er i fødsel, er der ikke noget farligt ved det. Man kan sige, at den øgede temperatur svarer lidt til at du får feber, og det er en graviditet heldigvis designet til at modstå. Her er det dog vigtigt at pointerer, at du altid skal lytte til din gravide krop. Det er altså ikke under din graviditet, at du skal presse dine egne grænser, og blive i den varme sauna. Hvis du kan mærke at din krop har brug for at komme ud, skal du lytte til den og gå ud og køle ned.

Når vi snakker temperatur og nedkøling, er det vigtigt at vide, at store temperaturforandringer påvirker kredsløbet. Et kredsløb som din lille baby er afhængig af fungerer godt. Derfor skal du overveje det en ekstra gang, inden du udsætter din gravide krop for kredsløbschok, i form af en tur i koldt kar lige efter en tur i sauna og spa. Dette er dog ud fra et forsigtighedsprincip, da der ikke er forskning, som fortæller os om den gravide krop kan tåle denne slags kredsløbschok.

Brug i stedet en kølig (ikke iskold) bruser til at køle dig selv ned med og fokusér på halsen, håndleddene og fodleddene. Det er også vigtigt at du køler dig selv ned indefra i form af koldt vand. Specielt fordi din væskebalance kan lide under de høje temperaturer i saunaen. Så drik rigeligt og lyt til din krop.

Må alle gravide gå i sauna og spa?

Der er ikke nogen forskning der peger på, at nogle grupper af gravide bør undgå den varme der opnås i sauna og spa. Men hvis du ikke har en ukompliceret graviditet, vil jeg anbefale, at du rådfører dig med en jordemoder, inden du tager afsted på spa-tur. Du kan komme i kontakt med Jordemoder Berit her.

Er din graviditet forløbet fuldstændig ukompliceret, kan du altså uden bekymring tage afsted og nyde den dejlige velvære det giver at gå i spa og sauna. Jeg vil dog anbefale at du læser artiklen til ende, så du ved hvilke forbehold du kan tage for at gøre det sikrest muligt.

Hvad skal du være opmærksom på som gravid?

Hvis du oplever at nogen fraråder at du bruger sauna eller spabad, så kan det også handle om bakterier.

Når det kommer til varmtvandsbassin og spabade, er det vand med høj temperatur som er forbundet med et større antal af bakterier. Dette er årsagen til, at nogen fraråder, at gravide gør brug af spabad under en graviditet. Men her er det vigtigt at pointere at din graviditet og din baby langt hen ad vejen er godt beskyttet imod dette. Hvis du så vil være ekstra sikker, kan du gøre dit for at holde en god hygiejne, ved at skylle vandet af, efter du er kommet op af badet.

Det gode ved at gå i sauna og spa

Med udgangspunkt i den forskning der findes på området, skader det ikke din baby eller din gravide krop, at du går i spa eller sauna. Tværtimod kan man sige, at hvis du nyder det, vil der sprede sig en ro i din krop og de gode hormoner vil blomstre, hvilket i sidste ende vil gavne din baby.

Jeg ønsker dig en god stund i spa eller sauna.

Del artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
Jordemoder Berit
Jordemoder Berit
Hele Danmarks jordemoder, Berit Wolff Roed (1977) har arbejdet som jordemoder på sygehuse i Holbæk, Roskilde og Hvidovre, siden hun blev uddannet fra professionshøjskolen i 2010. I 2017 gik hun fuld tid ind på at gøre Gravid.dk til Danmarks bedste informationsside for gravide, og året efter startede hun medlemsklubben som er online forberedelse af gravide og nybagte forældre.
Andre læste også:
Livsstil, kultur og infertilitet
Bliv gravid
Livsstil, kultur og infertilitet

Årsagerne til barnløshed er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder med 40% til hver. Nogle af grundene til ufrivillig barnløshed er forstyrrelser i ægløsningen, dårlig sædkvalitet, problemer med æggelederne eller en kombination af disse elementer. Men hos 10-15 % af de af ufrivilligt barnløse, der er i behandling,

Udflåd og svamp i skeden
Gravid
Lider du af udflåd og svamp i graviditeten?

Det er noget de færreste har lyst til at snakke om, men faktum er, at der under en graviditet sker en masse forandringer i skeden, som medfører forskellige gener så som øget udflåd og svamp. I artiklen kan du læse om, hvorfor, hvornår du skal søge læge og