Vaccine mod RS-virus i graviditeten

Hvis du er gravid, overvejer du måske, om du skal tage imod tilbuddet om vaccination mod RS-virus. I artiklen her får du information, som kan hjælpe dig på vej i din beslutning. Du får først og fremmest viden om, hvad det er, samt hvorfor man vælger at tilbyde vaccinen til gravide kvinder.

Hvad er RS-virus og hvem kan blive smittet?

RS-virus er en velkendt virus, som hvert år rammer mange børn og voksne i vinterhalvåret. Det er altså en virus, som kan ramme alle.

RS-virus står for Respiratorisk Syncytial Virus. Ordet respiratorisk betyder, at virusset rammer luftvejene, altså næse, svælg og lunger. Syncytial er et lægefagligt udtryk, som beskriver, at virusset kan få celler i luftvejene til at smelte sammen til større celler. Det er et kendetegn, man kan se i mikroskop, men som ikke har nogen betydning i dagligdagen. Kort fortalt er RS-virus en luftvejsvirus, der hos de fleste giver forkølelseslignende symptomer, men som kan være mere alvorlig for spædbørn under 6 måneder, fordi deres luftveje er små og endnu ikke fuldt udviklede.

Derfor er der de seneste år kommet øget fokus på, hvordan man kan beskytte de allermindste bedst muligt. En af de nye muligheder er vaccination af gravide mod denne virus.

Derfor tilbydes gravide vaccine mod 

Baggrunden for at tilbyde gravide en vaccine er ønsket om at beskytte de helt små børn, som ellers ikke har mulighed for selv at danne en effektiv immunitet.

Når du som gravid bliver vaccineret, danner din krop antistoffer mod virusset, og disse antistoffer kan passere gennem moderkagen og ned til dit barn. Det betyder, at dit barn allerede fra fødslen vil have en vis beskyttelse mod virussen i de første måneder af livet, hvor risikoen for et alvorligt sygdomsforløb er størst.

De mindste spædbørn har meget små luftveje, og selv en tilstand, der for større børn eller voksne kun føles som en forkølelse, kan udvikle sig til vejrtrækningsbesvær, spiseproblemer og behov for hospitalsindlæggelse. Vaccination i graviditeten er derfor en måde at forebygge de alvorlige tilfælde, som hvert år rammer en del spædbørn i vinterhalvåret.

Man håber med denne strategi at kunne mindske antallet af børn, der behøver indlæggelse, og samtidig reducere belastningen på familierne og sundhedsvæsenet i de måneder, hvor virus er mest udbredt. Erfaringer fra andre lande, hvor vaccinen allerede er i brug, tyder på, at denne tilgang kan være et vigtigt skridt i beskyttelsen af de nyfødte.

Hvorfor er RS-virus særligt udfordrende for spædbørn?

RS-virus er som tidligere nævnt en helt almindelig vintervirus, som hvert år rammer tusindvis af børn og voksne. Hos de fleste giver den kun symptomer, der minder om en forkølelse – lidt hoste, snue og måske feber. Men hos spædbørn kan sygdommen udvikle sig til noget langt mere alvorligt, fordi deres luftveje er meget små, og deres immunforsvar stadig er umodent. Selv en smule hævelse eller slim i de små luftveje kan gøre det svært for barnet at trække vejret ordentligt.

Når et spædbarn bliver ramt af RS-virus, kan det derfor opleve betydeligt vejrtrækningsbesvær og hurtig vejrtrækning. I nogle tilfælde kan barnet få behov for ilt eller ligefrem respiratorisk støtte på hospitalet. Det er også almindeligt, at børnene får problemer med at spise og drikke, fordi det kræver for meget energi at trække vejret. For nogle spædbørn betyder det, at de må have væske og ernæring gennem en sonde, indtil de er kommet sig.

I Danmark ser man hvert år omkring 1300 indlæggelser af børn under 1 år på grund af RS-virus. Størstedelen af disse børn er under 6 måneder gamle, og det er altså i den periode, de er mest sårbare, at den største andel indlægges. Blandt de børn, som indlægges, har cirka 30 procent behov for intensiv behandling, fordi deres vejrtrækning er så påvirket, at almindelig støtte ikke er tilstrækkelig.

Dødsfald er heldigvis meget sjældne i Danmark – i gennemsnit under ét tilfælde om året. Når man tilbyder vaccine til gravide, er det derfor ikke primært for at redde liv, men for at undgå, at sygdommen kan føre til et langt og utrygt forløb, som påvirker både barnet og familien. Mange forældre beskriver indlæggelsen som en hård oplevelse, hvor de føler sig magtesløse over, at deres barn kæmper med at få vejret.

Selvom det procentmæssigt kun er en mindre del af spædbørn, der ender med et alvorligt forløb, er RS-virus stadig en af de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelser i denne aldersgruppe. Kombinationen af høj udbredelse og risikoen for alvorlige forløb gør virusset særligt udfordrende, når det rammer de helt små, og det er årsagen til, at gravide tilbydes vaccine.

Hvor og hvornår skal jeg vaccineres mod RS-virus som gravid?

Fra oktober 2025 er vaccination mod RS-virus blevet en del af det danske vaccinationstilbud til gravide.

Vaccinen gives hos din egen læge i forbindelse med den rutinemæssige graviditetsundersøgelse i uge 32. Man har valgt dette tidspunkt, fordi det er her, antistofferne er mest effektive til at blive overført til dit barn gennem moderkagen. Det betyder, at dit barn fødes med den bedst mulige beskyttelse i de første måneder af livet.

Hvis du allerede har været til graviditetsundersøgelsen i uge 32, kan du stadig nå at få vaccinen. Alt, du skal gøre, er at bestille en tid hos din læge. Det skal dog gøres, inden du når til uge 36. Man vaccinerer nemlig ikke efter uge 36, fordi der skal gå lidt tid, før dit immunforsvar når at danne antistoffer og overføre dem til barnet gennem moderkagen. Det tager cirka 2 uger fra vaccinen er givet, til antistofferne er dannet i en mængde, der kan beskytte barnet effektivt. Hvis man vaccinerer senere end uge 36, er der altså risiko for, at barnet bliver født, inden den ønskede beskyttelse når at blive overført.

Hvis der er risiko for, at du føder for tidligt, kan du efter en konkret lægelig vurdering blive vaccineret tidligere i graviditeten, dog tidligst fra uge 24.

RS-vaccinen er gratis og indgår i det samlede vaccinationsprogram for gravide, hvor også influenza- og kighostevaccination tilbydes.

Der bør gå mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RS-virus for at sikre den bedste virkning af begge vacciner. Derfor gives kighostevaccination typisk i uge 25, mens RS-vaccination gives i uge 32.

Hvad er symptomerne på RS-virus

RS-virus begynder ofte som en almindelig forkølelseslignende infektion med hoste, nysen, let feber og tilstoppet næse. For mange børn og voksne bliver det ikke til mere end det, og sygdommen går over i løbet af en uges tid.

Hos spædbørn kan symptomerne dog hurtigt udvikle sig, fordi deres luftveje er små og nemt kan blive fyldt med slim. Barnet kan få besværet eller hurtig vejrtrækning, og det kan ses ved, at brystkassen trækker sig ind mellem ribbenene, eller at næseborene bevæger sig ud og ind i takt med åndedrættet. Nogle spædbørn får en pibende eller hvæsende lyd, når de trækker vejret, og det kan være svært for dem at spise eller drikke, fordi det kræver for meget energi at trække vejret samtidig.

Hos de fleste børn varer sygdommen mellem en og to uger, men hosten kan hænge ved i længere tid efterfølgende. De fleste børn klarer sygdommen uden problemer, men en del spædbørn får så alvorlige symptomer, at de må indlægges for at få hjælp med væske, ilt eller i sjældne tilfælde mere intensiv behandling.

Hvordan smitter RS-virus, og kan man forebygge?

RS-virus smitter på samme måde som en forkølelse eller influenza, nemlig gennem dråber fra hoste og nys samt ved tæt kontakt. Viruset kan også overleve i kort tid på hænder og overflader, og derfor kan det let sprede sig i familier eller institutioner i vinterhalvåret. Da de fleste voksne og større børn kun får milde symptomer, er det ofte dem, der uforvarende bringer smitten videre til spædbørnene.

Det er svært helt at undgå RS-virus, men man kan mindske risikoen ved at være opmærksom på god håndhygiejne, lufte ud og undgå tæt kontakt med spædbørn, hvis man selv eller andre i familien er syge eller blot snottede.