Der er meget snak omkring paracetamol og graviditet. Så hvad er op og ned? Læs med her.
Jordemoder Berit
Opdateret 05.10.2026·Udgivet 02.10.2026
Paracetamol i graviditeten: Bør du tage det?
Må du tage paracetamol i graviditeten? Hvis du er i tvivl, er du ikke alene.
Der forskes meget på området, og måske er du kommet forbi et af studierne, som peger i retningen af, at det kan få betydning for dit kommende barn, hvis du tager paracetamol i din graviditet.
I artiklen her får du belyst den forskning, som findes, og så får du et svar på, hvornår du bør tage paracetamol, og hvornår du måske kan gøre noget andet end at tage en simpel hovedpinepille.
Hent Gravid.dk-appen
Få dit graviditetsoverblik i lommen
Følg uge for uge, få personlige opdateringer og invitér din partner med i graviditeten.
Paracetamol er et lægemiddel, som bruges til at lindre smerter og sænke feber. Det findes blandt andet i produkter som Panodil, Pinex og Pamol. Typisk vil det gemme sig under smertelindring, som begynder med P.
Når du læser om paracetamol i graviditeten, handler anbefalingerne om det virksomme stof og ikke kun om ét bestemt mærke.
Hvad siger forskningen om paracetamol i graviditeten?
Der har gennem flere år været forskning i, hvilken betydning det kan få, hvis du tager paracetamol i din graviditet. Helt overordnet set giver forskningen grund til at være opmærksom på, hvordan du bruger paracetamol under din graviditet, men den fastslår ikke, at det er farligt at tage Panodil, når du har brug for det. Men lad os dykke nærmere ned i forskningen.
Et nyt dansk studie fra Rigshospitalet har undersøgt, om brugen af paracetamol i graviditeten hænger sammen med udviklingen af pigers æggestokke og livmoder. Forskerne fulgte kvinder gennem deres graviditet og undersøgte efterfølgende deres døtre. Her fandt man at der var forskelle i størrelsen på pigernes æggestokke og livmoder samt i antallet af synlige follikler. I en anden undersøgelse fra samme forskningsprojekt fandt forskerne også mindre testikler hos nogle drenge, der havde været udsat for paracetamol i fosterlivet.
Det kan lyde bekymrende, men inden du helt afskriver at bruge paracetamol under din graviditet, er det vigtigt at nævne, at studierne ikke kan fastslå, at paracetamol var årsagen til forskellen i størrelsen på de reproduktive organer.
Vi ved heller ikke, om forskellene får nogen betydning for deres helbred eller mulighed for at få børn som voksne. Og forskerne kan ikke ud fra resultaterne fortælle, om der er en bestemt dosis eller hyppighed, som gør en forskel.Denne pointe understreges i et andet studie, som har undersøgt unge voksne mænd. Her fandt forskerne ingen klar sammenhæng mellem mødrenes brug af paracetamol i graviditeten og mændenes sædkvalitet eller andre mål for deres reproduktive sundhed.
Så alt i alt må vi konstatere, at forskningen genererer spørgsmål, som er værd at undersøge videre, og at der er behov for at forske mere i paracetamol i graviditeten. Men på nuværende tidspunkt giver forskningen og evidensen os ikke grund til at sige, at paracetamol i graviditeten skader børnene i maven, hverken med hensyn til fertilitet eller på andre områder.
Dermed er det vigtigt at understrege, at anbefalingen fortsat er, at du godt må bruge paracetamol i din graviditet, og at du ikke bør være bekymret, fordi du har taget Panodil under din graviditet.
Men som med al anden medicin er det en god idé at tage den laveste dosis, der hjælper, i så kort tid som muligt. Så lad os derfor se på, hvornår paracetamol kan være en hjælp, og hvornår du måske har mere brug for en anden form for lindring.
Hvornår er paracetamol under graviditeten en god idé?
For at hjælpe dig bedst muligt på vej i den frygt forskningen måske kan fremkalde, kommer her et overblik over, hvornår paracetamol stadig er en god ide, selvom du er gravid på trods af forskningsresultater.
Men lad os først lige slå fast, at du med udgangspunkt i den forskning som findes, bør tage så lidt paracetamol som muligt. Det betyder at du bør bruge den laveste dosis, der hjælper, og bruge det så kort tid som muligt og så sjældent som muligt.
Paracetamol ved feber under graviditeten
Hvis du har feber kan paracetamol være meget relevant.
Feber kan være tegn på en infektion, og det er ikke altid en god idé at lade feberen rase over din gravide krop for blot at vente på, at den går over af sig selv. Hvis du er gravid, men din temperatur kommer over 38 grader, er det en god ide, at du tager paracetamol for at hjælpe temperaturen ned.
Dermed er det altid en god ide at du måler din temperatur, hvis du får feber under din graviditet. Det er også vigtigt at du drikker rigelligt med væske og hviler dig alt hvad du kan. Det er vigtigt at du kontakter læge eller jordemoder, hvis du er bekymret, føler dig meget syg, feberen fortsætter, eller du har andre symptomer, der bør undersøges.
Husk at paracetamol er febernedsættende medicin, som kan hjælpe på temperaturen, men den erstatter ikke en vurdering af, hvorfor du har feber og er der tale om en bakteriel infektion, er det vigtigt at du får den nødvendige antibiotika, da det på sigt vil bringe feberen ned og mindske dit forbrug af paracetamol.
Paracetamol ved smerter under graviditeten
Det er vigtigt at du ikke har dårlig samvittighed over at tage smertelindring i graviditeten, når du har brug for den. Hvis du har store smerter og har brug for smertelindrende medicin, kan paracetamol være en af de fornuftigste løsninger.
Men det er altid en god ide at finde årsagen til dine smerter, hvis du endnu ikke kender den. Det er også en god ide, at du snakker med din læge eller jordemoder om, hvorvidt der findes andre alternativer, specielt hvis du har smerter over en længere periode.
Hvad kan du gøre i stedet for at tage paracetamol i graviditeten?
Opret et gratis medlemskab og læs videre...
Med et gratis medlemskab af Gravid.dk får du adgang til alle artikler i 7 dage, jordemoderens Live Sessioner hver 14 dag, din egen side med tracking af din graviditet og mulighed for at bruge vores app.
Administrer samtykke til cookies
Vi indsamler og benytter kun få data til at forbedre og forstå vores brugeres færden på siderne. Du kan give dit samtykke til dette, eller helt afvise alt. Ønsker du at vide mere kan du læse vores privatlivspolitik.
Vitale funktioner
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.