Vi tilbyder fødselsforberedelse 300+ gratis artikler chat med jordemoder Berit 25+ online videokurser online videokonsultation
Gravid.dk på Trustpilot

Nakkefoldsscanning og risikovurdering

Nakkefoldsscanning
nakkefoldsscanningen er et dejligt kig ind til baby, men det er også en risikovurdering.

I Danmark tilbydes alle gravide en nakkefoldsscanning og en gennemscanning i løbet af deres graviditet. Men hvorfor tilbydes disse undersøgelser og hvorfor kan det være en god ide at overveje, om man overhovedet vil takke ja til undersøgelsen.
I artiklen her kan du blive klogere på nakkefoldsscanningen og hvornår den finder sted og om det er noget du skal takke ja til.

Hvad er nakkefoldsscanning?

Nakkefoldsscanningen er en del af den såkaldte fosterdiagnostik i Danmark. Formålet med fosterdiagnostik generelt er, at få viden om graviditeten og fosterets tilstand. På den måde kan man varetage graviditeten og barnet på bedst mulig vis.

Ud fra en risikovurdering undersøger man, om barnet vil få en alvorlig sygdom eller et handicap. I så fald kan graviditeten følges på bedst mulige vis, og man kan være beredt med ekspertise efter fødslen. Herudover vil forældrene få mulighed for at forberede sig mentalt og følelsesmæssigt. I visse tilfælde kan kvinden få mulighed for at søge om tilladelse til at afbryde graviditeten.

Nakkefoldsscanningen er altså en del af fosterdiagnostikken. Scanningen kan dog ikke stå alene, idet man ud fra forskellige markører laver en risikovurdering. Ud fra denne vurdering fastslås en sandsynlighed for at barnet ikke har bestemte kromosomfejl. Derfor skal du forinden din nakkefoldsscanning have foretaget en blodprøve.

Nakkefoldsscanning ultralydbillede uge 12

Selve scanningen foregår ved at man scanner uden på din mave. Det er fortsat en lille størrelse som skal undersøges, og hvis den lille ligger og gemmer sig, kan det blive nødvendigt også at scanne i vagina, for at få det nødvendige overblik på scanningsbilledet.

Hvornår skal man til nakkefoldsscanning?

Selve scanningen finder sted når den gravide er mellem uge 11+4 og 13+6. For at sikre at du ikke kommer for tidligt, vil den oftest ligge efter uge 12+0 og for mange først i uge 13+.

Det er forskelligt fra fødested til fødested, om du selv skal bestille en tid til denne scanning, eller om du automatisk vil blive indkaldt, når fødestedet har modtaget dine papirer fra din egen læge.

Hvad vil det sige at nakkefoldsscanningen er en risikovurdering?

Det at nakkefoldsscanningen er en risikovurdering, betyder at man ud fra forskellige parametre laver en beregning, der med sandsynlighed fastslår det ene eller det andet. Altså er denne screening ikke en endegyldig undersøgelse.
Hvis resultatet af undersøgelser giver en sandsynlighed for, at der er noget galt med jeres barn, vil man skulle undersøge nærmere, for at fastslå hvorvidt jeres barn fejler noget eller det er et sundt og raskt barn.

Derfor er det vigtigt at huske på, at denne undersøgelse ikke blot er det første møde med jeres barn, men også en sandsynlighedsberegning, som kan give anledning til unødig bekymring. Ligesom sandsynligheden kan tage fejl den anden vej, og en god beregning ikke er 100% sikkerhed for, at jeres barn er sundt og raskt.
Med det sagt skal det dog understreges, at sandsynlighedsberegningen historisk set sjældent beregner jeres barn sundt og rask, uden at det er rigtig. Omvendt er der større risiko for at få en dårlig beregning, som viser sig at være usand.

Hvilke markører indgår i risikoberegningen?

Når man laver en risikoberegning sammenholder man 3 markører:

  1. Svar fra doubletest (tages i forbindelse med 1. graviditetsundersøgelse hos egen læge)
  2. Din alder
  3. Målet på barnets nakkefold

Det er altså disse 3 markører der sammenholdt giver en risikoberegning. Det er en god ide ikke at hænge sig for meget i selve tallet. Så har du en veninde, som fik et højere tal end du selv, betyder det altså ikke at du har et mindre sundt og raskt barn i maven.

Er denne beregning samlet set under 300, vil man tilbyde yderligere undersøgelse.

Hvad hvis man ikke ønsker en risikovurdering til sin nakkefoldsscanning?

Hvis man ikke ønsker at få lave en risikoberegning, men stadig gerne vil scannes, er der også mulighed for dette.

Alle kvinder tilbydes en 1. trimester scanning, det er den som oftest bliver kaldt nakkefoldsscanningen. Man kan godt ønske, at få en scanning udført, uden at man ønsker en såkaldt risikovurdering. Hvis man ønsker dette, vil man under scanningen få konstateret:

  1. Antal fostre
  2. Bekræftet liv
  3. Fastsat terminsdato

Hvad hvis det samlede tal er lavt ved nakkefoldsscanningen?

Først og fremmest skal du huske på, at der er tale om en risikovurdering. Så hvis du samlet set har et resultat som ligger under 300, skal du til yderligere undersøgelse, inden man kan fastslå om dit barn er sundt og raskt. Det er altså en god ide ikke at gå i panik, selvom det er nemmere sagt end gjort.

Hvis tallet du får ved risikovurderingen er lavt, vil du blive tilbudt enten NIPT, moderkagebiopsi eller fostervandsprøve.

Der vil gå lidt tid før undersøgelsen er gennemført og svaret foreligger. Det kan derfor være en god ide at få snakket en masse med din partner og andre, om jeres situation, da der kan være svære følelser at takle. Hvis du har brug for en fagperson, står Jordemoder Berit altid til rådighed her.

Video af hvordan en scanning foregår

Del artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
Jordemoder Berit
Jordemoder Berit
Hele Danmarks jordemoder, Berit Wolff Roed (1977) har arbejdet som jordemoder på sygehuse i Holbæk, Roskilde og Hvidovre, siden hun blev uddannet fra professionshøjskolen i 2010. I 2017 gik hun fuld tid ind på at gøre Gravid.dk til Danmarks bedste informationsside for gravide, og året efter startede hun medlemsklubben som er online forberedelse af gravide og nybagte forældre.
Andre læste også:
Bedste solcreme til gravide
Gravid
Derfor skal du huske solcreme under din graviditet

Solcreme er noget, vi alle skal huske at bruge i den søde sommertid. Men grundet de mange hormonelle forandringer som sker i din gravide krop under, er det ekstra vigtigt, at du husker at bruge solcreme til at beskytte din hud, hvis du opholder dig i solen, ellers

Plukkeveer
Gravid
Plukkeveer eller ej, når du er gravid

Plukkeveer i graviditeten er normalt, nogle kvinder er generet af dem, andre opdager slet ikke at de er der. Bliv klogere på hvad plukkeveer er her.