Hvad er moderkagebiopsi?

Moderkagebiopsi er ikke en rutinemæssig undersøgelse i din graviditet. Tværtimod er det en undersøgelse, som kun de færreste får foretaget, og den vil typisk finde sted i første halvdel af din graviditet. Men hvorfor tilbydes nogle egentlig denne undersøgelse, og hvad indebærer den?

I artiklen her kan du blive klogere på alt omkring moderkagebiopsi. Den vil hjælpe dig, der er blevet tilbudt undersøgelsen, med at finde svar på, hvorvidt du skal takke ja eller nej.

Moderkagebiopsi?

En moderkagebiopsi er en undersøgelse, der kan give meget præcise oplysninger om barnets kromosomer og eventuelle genetiske sygdomme. Undersøgelsen udføres i graviditeten, hvis der er behov for at få mere sikker viden om barnets genetiske udvikling og om barnet er sundt og raskt.

Ved en moderkagebiopsi undersøger man celler fra moderkagen. Moderkagen dannes tidligt i graviditeten og indeholder det samme arvemateriale som barnet. Derfor kan cellerne fra moderkagen analyseres, hvorved man kan få information om barnets kromosomer og genetiske forhold.

I fagsprog kaldes undersøgelsen for en CVS-prøve. Det står for chorion villus sampling, som beskriver, hvilken del af vævet fra moderkagen man undersøger.

Hvad kan moderkagebiopsien vise?

En moderkagebiopsi kan blandt andet undersøge barnets kromosomer og se, om der er tegn på kromosomafvigelser. Undersøgelsen kan dermed gøre det muligt at fastslå for eksempel tilstande som Downs syndrom, Edwards syndrom eller Pataus syndrom.

Undersøgelsen kan også bruges til at teste for bestemte arvelige sygdomme, hvis der er kendt risiko i familien.

Da moderkagen indeholder det samme genetiske materiale som barnet, vil analysen af biopsien give et meget præcist svar på barnets genetik, og der vil derfor efter undersøgelsen ikke være tvivl om, hvorvidt barnet har kromosomafvigelser.

Hvem tilbydes en moderkagebiopsi?

En moderkagebiopsi tilbydes kun til dig, hvis der er en medicinsk grund til det. Det kan for eksempel være, hvis du ved en anden undersøgelse har fået påvist, at der er en øget risiko for, at dit barns kromosomer ikke er helt, som man forventer.

Undersøgelsen kan også blive tilbudt, hvis der findes arvelige sygdomme i familien, eller hvis en tidligere graviditet har været påvirket af en genetisk sygdom.

I Danmark vil du som gravid typisk først få tilbudt en vurdering af, om dit barns kromosomer er sunde ved en nakkefoldsscanning og blodprøver taget tidligt i første trimester. Hvis disse undersøgelser viser, at du har en øget risiko for at bære et barn med afvigende kromosomer, er der mulighed for, at du bliver tilbudt en moderkagebiopsi for at få et mere sikkert svar på, om du bærer et sundt og raskt barn.

Hvornår i graviditeten får man en moderkagebiopsi?

En moderkagebiopsi kan normalt foretages tidligt i graviditeten. Typisk vil man være mellem uge 10 og uge 15 på det tidspunkt, hvor undersøgelsen udføres.

Det er tidligere end en fostervandsprøve, der som regel først udføres fra omkring uge 15. Hvis du har fået et negativt svar ved din første scanning i det offentlige, betyder det altså, at du ikke behøver at vente flere uger på at få foretaget en yderligere undersøgelse, som skal fastslå, om det negative svar ved scanningen var sandt eller falskt.

Hvordan foregår en moderkagebiopsi?

Undersøgelsen foregår på en specialafdeling på hospitalet og udføres af en læge med erfaring i proceduren.

Undersøgelsen begynder altid med en ultralydsscanning for at se barnets størrelse og placering samt hvor moderkagen er placeret. Det hjælper lægen med at finde det bedste sted at tage prøven fra moderkagen.

Selve prøven kan tages på to forskellige måder, afhængigt af hvor moderkagen ligger. Den mest almindelige metode er, at lægen fører en tynd nål gennem maveskindet og ind til moderkagen. Under undersøgelsen vil lægen hele tiden have overblik via en samtidig scanning. Via den tynde nål tager lægen en meget lille vævsprøve fra moderkagen.

I nogle tilfælde kan prøven i stedet tages gennem skeden og livmoderhalsen med et tyndt instrument, men det afhænger af, hvor din moderkage ligger. Man vil altid vælge den metode, som udgør den mindste risiko for dig og din graviditet.

Selve indgrebet tager kun få minutter. Mange kvinder beskriver det som et kort ubehag, der kan minde om et stik eller en menstruationslignende smerte.

Efter prøven kan man ofte tage hjem samme dag, men du vil blive anbefalet at slappe af og undgå tunge løft.

Gør en moderkagebiopsi ondt?

Mange gravide er naturligt bekymrede for, om en moderkagebiopsi gør ondt. Oplevelsen kan variere fra person til person, men de fleste beskriver undersøgelsen som et kortvarigt ubehag.

Når nålen føres gennem maveskindet, kan det føles som et stik, der minder lidt om en blodprøve eller en vaccination. Nogle kvinder oplever samtidig en trykkende eller menstruationslignende smerte i underlivet, mens prøven tages.

Selve indgrebet tager dog kun få minutter, og mange oplever, at ubehaget hurtigt forsvinder igen efter undersøgelsen. Nogle kan have lette smerter eller ømhed i maven resten af dagen, men det er som regel mildt og forsvinder af sig selv.

Hvis man er meget nervøs før undersøgelsen, kan det være en god idé at tale med lægen eller jordemoderen om det. Ofte hjælper det at få forklaret, hvordan proceduren foregår, og hvad man kan forvente undervejs.

Er der risiko ved en moderkagebiopsi?

En moderkagebiopsi er generelt en sikker undersøgelse, men som ved alle undersøgelser, hvor der laves et indgreb, er der en lille risiko for komplikationer. Derfor tilbydes moderkagebiopsi kun, når lægerne vurderer, at fordelene ved undersøgelsen er større end den lille risiko, undersøgelsen udgører.

Den mest alvorlige risiko er spontan abort efter undersøgelsen. Risikoen er lille, faktisk mindre end 0,5 %, men den er unægteligt højere end ved undersøgelser, hvor man kun tager blodprøver og ikke udfører et indgreb.

Der kan også i sjældne tilfælde opstå blødning eller infektion. Det er dog ikke usædvanligt, at du kan opleve ubehag i form af menstruationslignende jag og/eller smerter.

Hvis du oplever komplikationer såsom blødning eller feber efter en moderkagebiopsi, skal du altid kontakte en læge, som kan vurdere, om du skal tilses.

Hvor hurtigt får man svar?

Nogle resultater kan være klar allerede efter få dage, mens andre genetiske analyser kan tage lidt længere tid.

Hvor hurtigt du får svar afhænger blandt andet af, hvilke undersøgelser der bliver lavet på prøven, men den typiske ventetid vil være omkring en uge, hvilket kan være meget lang tid at vente, både for dig som er gravid og for din partner.

Når du får foretaget biopsien, vil hospitalet altid informere dig om, hvornår og hvordan de forventer at give dig svar på prøven.

Hvad er forskellen på moderkagebiopsi og fostervandsprøve?

Både moderkagebiopsi og fostervandsprøve er undersøgelser, hvor man analyserer barnets kromosomer.

Den største forskel er tidspunktet i graviditeten og hvilken type prøve der tages.

Ved en moderkagebiopsi analyserer man celler fra moderkagen, og undersøgelsen kan udføres tidligt i graviditeten. Ved en fostervandsprøve analyserer man celler fra fostervandet omkring barnet, og denne undersøgelse foretages normalt lidt senere.

Begge undersøgelser giver meget præcise genetiske oplysninger om barnet.

Valget mellem de to undersøgelser afhænger blandt andet af, hvor langt du er i graviditeten, og hvilken problemstilling der skal undersøges.

Det vil altid være en læge som vurdere, hvilken undersøgelse som passer i din situation.

Et valg der kan kræve overvejelse

At blive tilbudt en moderkagebiopsi kan vække mange tanker og følelser. For nogle giver undersøgelsen en vigtig tryghed, fordi man kan få mere sikker viden om barnets helbred og dermed slippe noget af den usikkerhed, der kan opstå, hvis tidligere undersøgelser har givet anledning til bekymring.

Andre kan opleve det som en svær beslutning, fordi undersøgelsen også indebærer en lille risiko. Derfor kan det være nødvendigt at overveje nøje, om man ønsker undersøgelsen, og om resultatet i sidste ende vil ændre noget for én. For nogle vil det være vigtigt at få så meget viden som muligt, mens andre kan have det anderledes.

Der findes ikke ét rigtigt valg, som gælder for alle. Nogle gravide eller par ønsker svar så tidligt og så præcist som muligt, mens andre vælger at takke nej til undersøgelsen og i stedet følge graviditeten videre uden yderligere genetiske tests.

Det er derfor meget vigtigt, at du eller I får god information og mulighed for at stille spørgsmål, så I kan træffe den beslutning, der føles rigtig for jer som par eller for dig som gravid. Mange oplever også, at det kan være en hjælp at tale beslutningen igennem med en læge eller jordemoder, så man føler sig godt informeret og tryg i det valg, man træffer.

Findes der alternativer til moderkagebiopsi?