Hvad er graviditetssukkersyge?

Graviditetssukkersyge

Graviditetssukkersyge, også kaldet graviditetsbetinget sukkersyge eller GDM (gestationel diabetes mellitus), er en tilstand som berører rigtig mange graviditeter i Danmark i dag, selvom blot 2-3 procent af alle gravide udvikler sukkersyge i graviditeten. Årsagen er, at rigtig mange gravide undersøges for om de har udviklet graviditetsbetinget sukkersyge.

I artiklen her kan du læse mere om hvad GDM er, om du skal undersøges for GDM og hvordan du forholder dig, hvis du er bland de 2-3% som rammes af GDM.

Hvad er graviditetssukkersyge?

En graviditet påvirker dit sukkerstofskifte. Det betyder, at alle gravide i den sidste halvdel af graviditeten producerer 50-60% mere insulin end normalt. For langt de fleste sker det helt automatisk, at kroppen har lavet en naturlig justering, som passer til den gravide krops behov.

For nogen kvinder gælder det imidlertid, at kroppen ikke producerer nok insulin under graviditeten og dermed opstår sukkersygen, som på den måde er betinget af graviditeten.

Når der ikke er tilstrækkelig insulin i kroppen, kan kroppen ikke udnytte det sukker, som indtages og der vil ophobe sig sukker i blodet, som også i nogle tilfælde vil udskilles med urinen. En ophobning af sukker i blodet, vil føre til en øget risiko for, at dit barn vokser sig alt for stor. Barnet vil også risikere at få et alt for lavt blodsukker efter fødslen, fordi det har fået meget sukker i graviditeten og derfor producerer mere insulin end nødvendigt efter fødslen. Heldigvis regulerer barnet det selv, men den lille kan få behov for ekstra mad i reguleringsprocessen.

Hvis du har udviklet graviditetssukkersyge, er der øget risiko for, at din krop også kan udvikle svangerskabsforgiftning, hvorfor der skal holdes mere øje med dig i graviditeten, hvis du har udviklet graviditetsbetinget sukkersyge. Det er årsagerne til, at screening for GDM er vigtigt i din graviditet.

Har du udviklet GDM, skal du også være opmærksom på, at risikoen for at udvikle sukkersyge senere i dit liv, er stærkt forøget, idet 20-40% med alderen udvikler det, som kaldes for gammelmandssukkersyge.

Hvem skal undersøges for graviditetssukkersyge?

Der er en række ting, som vil være afgørende for, om du skal undersøges yderligere for GDM i din graviditet. Tingene er som følger:

  • Hvis du tidligere har haft GDM
  • Hvis du havde et BMI lig med eller større end 27, inden du blev gravid
  • Hvis der er type 1 eller 2 sukkersyge hos dine forældre, bedsteforældre, søskende eller egne børn
  • Hvis du tidligere har født et barn, som vejede mere end 4,5 kg
  • Hvis du har PCOS (polycystisk ovariesyndrom)
  • Hvis du venter mere end et barn
  • Hvis du har sukker i din urin

Hvis du kan sige ja til en af de 7 ovennævnte tilstande, skal du undersøges yderliger for, om din krop er i risiko for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge.

Hvis du tidligere har haft sukkersyge, venter mere end et barn, eller kan sige ja til mere end en af de ovenstående punkter, skal du undersøges flere gange i din graviditet, for om en sukkersyge er under udvikling. Til gengæld er der chance for, at du slipper for yderligere undersøgelse, hvis du tidligere i denne graviditet, har fået udført en undersøgelse for graviditetsbetinget sukkersyge, som viste at dine sukkertal var normale.

Hvis du for eksempel har sukker i din urin ved en kontrol i graviditeten, skal du hurtigst muligt sendes til yderligere undersøgelse, med mindre du inden for de sidste 4 uger, har fået foretaget en undersøgelse for GDM, som viste at alt var normalt.

Ellers er det typisk sådan, at dig der skal undersøges for GDM flere gange, vil blive undersøgt første gang imellem uge 10-20 i graviditeten, og igen i uge 24-28.

Hvis du “kun” skal have foretaget en undersøgelse, vil den typisk finde sted imellem uge 24-28.

Hvordan undersøger man for Graviditetssukkersyge?

Den mest pålidelige undersøgelse for graviditetsbetinget sukkersyge, er en glukosebelastning, som også kaldes OGTT (Oral glukosetolerancetest).

Det er en undersøgelse, som tager lidt tid, idet du skal møde ind til undersøgelsen om morgenen, og tilbringe 2 timer i laboratoriet, hvor undersøgelsen udføres.

Du skal møde fastende til undersøgelsen. Det vil sige, at du ikke må have spist fra midnat, aftenen inden du skal til undersøgelsen. Du må heller ikke drikke, ryge, eller tygge tyggegummi, dog kan et enkelt glas vand indtages til evt. livsvigtig medicin.

Når du møder til undersøgelsen, får du først taget et blodsukker, herefter får du en sukkeropløsning, som du skal drikke. Når den er drukket, skal du sidde i 2 timer og vente, hvorefter der tages endnu en blodprøve og undersøgelsen er færdig. Det er først når undersøgelsen er gennemført, at du igen må spise.

I nogle tilfælde ligger resultatet i et grænseområde, som kan betyde, at man anbefaler at prøven gentages igen efter 4 uger.

De fleste steder får man aldrig svar på prøven, hvis den er normal. Kun hvis du har udviklet GDM, eller du ligger i grænseområdet, vil du blive kontaktet af en jordemoder fra dit fødested, som fortæller dig hvad der skal ske efterfølgende.

Hvad sker der hvis jeg har fået graviditetssukkersyge?

Langt de fleste kvinder som får graviditetssukkersyge, kan behandles via kostregulering og har ikke brug for insulin. Derfor vil du typisk blive inviteret til en diætistvejledning og en motionsvejleder idet motion kan have en positiv effekt på din GDM.

Du vil også lære hvordan du kan måle dit eget blodsukker, da daglige blodsukkerkontroller er en vigtig del af behandlingen mod GDM. Herudover vil du oftere tilbydes kontroller hos både jordemoder og en fødselslæge, idet man holder øje med, at du og barnet har det godt, samt hvordan barnet vokser.

Når du nærmer dig fødslen, vil du i samarbejde med jordemoder og fødselslæge, få lagt en plan for hvornår din fødsel skal finde sted. Der er nemlig større risiko for at din fødsels skal sættes igang, når du har GDM.

Om forfatteren

Andre læser lige nu

Seneste indlæg

Find os på Facebook