I 2008 blev hvert femte barn født af mødre over 40 år. Tendensen i den vestlige verden er, at kvinder bliver ældre og ældre, inden de føder deres første barn. Det kan der være mange forskellige grunde til. Mange kvinder prioriterer i dag at få en længerevarende uddannelse og en karriere, og så kan det være svært at nå at få børn, inden man er fyldt tredive. Der kan også være andre grunde.
Nogle møder måske først deres mand sent i livet og nogle bliver skilt og møder en anden mand, som de også gerne vil have børn sammen med. Andre er bare ikke parate til børn, før de er godt oppe i trediverne.
Højeste gennemsnitsalder for førstegangsfødende nogensinde
Kvinder lever i dag i gennemsnit til de er ca. 80 år gamle og der er rent kulturelt sket en udvidelse af ’ungdomsperioden’, sådan at de fleste kvinder i dag får deres første barn, når de er 29 år. Det er den højeste gennemsnitsalder for førstegangsfødende nogensinde, og det er resultatet af en støt stigning gennem årene. Den forrige generation fik typisk børn, når de var 24 år gamle, men den alder, hvor der er størst chance for at blive gravid, ligger helt nede på 20 år.
I dag går man paradoksalt nok under betegnelsen ’ung mor’, hvis man vælger at få børn som 20-årig. Selvom gennemsnitsalderen er blevet gradvist højere, så har det ikke betydet noget for, hvornår overgangsalderen typisk indtræder. Den ligger nu blot placeret ca. midt i livet, i stedet for sidst i livet.
Der er mange meninger om alder og moderskab
Der er ikke noget galt i at blive mor i en sen alder. Blandt fordelene tæller, at de fleste ældre mødre er mere etablerede på arbejdsmarkedet, og derfor i højere grad oplever at beholde en højere grad af ligestilling, hvad angår karriere efter fødslen. Nogle mener, at ældre mødre er mere rolige end yngre mødre, mens andre mener at ældre mødre er mere pylrede og bekymrede end yngre mødre.
Det er imidlertid svært at adskille fordomme fra fakta, når man når ud i den slags spekulationer. Alle mødre er forskellige og det vigtigste er jo nok, ud fra fornuftskriteriet, om man er parat til at blive mor eller ej. Dette indtræffer for nogle, når de er 24 og for andre, når de er 44.
Overgangsalder indtræder typisk i 45-55 års alderen
Der er dog nogle biologiske faktorer, der kan være med til at gøre det svært at blive mor i en sen alder. Kvinden er biologisk indrettet således, at hun typisk kommer i overgangsalderen, når hun er 45-55 år. Gennemsnittet for, hvornår kvinder i Danmark oplever deres sidste ægløsning og menstruation, er 51 år. Overgangsalderen sker, fordi kvinden løber tør for æg, og samtidig ophører kroppens produktion af hormonet østrogen.
Det er altså muligt at blive gravid og gennemføre en graviditet helt op til overgangsalderen. Overgangsalderen kan dog strække sig over 5-10 år, så det er meget forskelligt for den enkelte kvinde, hvornår den reelle chance for at blive gravid på naturlig vis ophører.
Chancerne for graviditet er små efter det 40. år
Langt de fleste børn født af kvinder over 35 år er sunde og raske, og det sker som sagt mere og mere regelmæssigt, at kvinder over 40 år føder børn. Der fødes i dag flere børn af kvinder mellem 35-39 år, end der gør af kvinder mellem 20-24 år.
Selvom det teoretisk set er muligt for en kvinde at blive gravid helt op til overgangsalderen, så betyder det ikke nødvendigvis, at det kan lade sig gøre i praksis. Som kvinden bliver ældre, så får hun færre og færre gode ægløsninger, og det anslås, at der er omkring ½% chance for at blive gravid under hver ægløsning, når kvinden er 45 år. Hvad der er af endnu større betydning er, at de risici, der er forbundet med graviditet i en sen alder, er langt større end for yngre gravide.
De øgede risici, der er forbundet med en graviditet for en kvinde over 35 år, tæller blandt andet, at kvinden har en forhøjet risiko for at udvikle graviditetssukkersyge. Derudover er der en øget risiko for, at barnet er født med en kromosomfejl. Denne risiko stiger voldsomt fra kvinden er 35 til 45 år.
Det er med begrundelse i de øgede risici, at fagkundskaben henter sin holdning til ældre gravide. Det er for eksempel ikke muligt at få tilskud til kunstig befrugtning efter det 40. år, selvom lægekundskaben for længst har fået lært at gøre en kvinde på 60 år gravid.
