Gratis fødselsforberedelse til førstegangsfødende på Riget

af | 28.11.2018

Rigshospitalets lukning af barselsafdelingen får privatpraktiserende jordemoder, Berit Wolff Roed, som står bag Gravidklubben.dk, til at tilbyde gratis hjælp med fødselsforberedelsen til vordende førstegangsforældre, der skal føde på Rigshospitalet.

Lukning af barselsafdelingen på Rigshospitalet fra medio december efterlader førstegangsfødende forældre uden den tryghed og vejledning fra en fagperson, som de har brug for. Det får nu privatpraktiserende jordemoder, Berit Wolff Roed, til at række de ramte forældrepar en hjælpende hånd.

Gratis fødselsforberedelse

Jordemoderen, der står bag portalen gravid.dk og gravidklubben.dk, tilbyder gratis medlemskab i gravidklubben, som er en online portal, hvor gravide og deres partnere gennem videokurser, webinar og jordemoderkontakt får den fysiske og mentale fødselsforberedelse, de har behov for.

Da jordemoder Berit Wolff Roed hørte, at Rigshospitalet lukker barselsafdelingen, stillede hun sig selv spørgsmålet: ”Når ressourcerne i sundhedssystemet har sine begrænsninger, hvad kan vi så gøre for at hjælpe de par, som overlades til dem selve i eget hjem? ”

”Fødselsforberedelse er nu vigtigere end det nogensinde før har været. Derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan for at hjælpe de førstegangsfødende, der er tilknyttet Rigshospitalet. Jeg tilbyder dem gratis medlemskab af gravidklubben.dk, ” siger Berit Wolff Roed.

Fagpersoner frygter flere genindlæggelser

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen var antallet af nyfødte, som blev genindlagt på Region Hovedstaden i 2007 1,3%. I 2017 var dette tal steget til 2,1%. Ligesom flere andre fagpersoner frygter Berit Wolff Roed, at dette tal vil stige – og især at nybagte forældre, der ikke har råd til at bruge en mindre formue af egen lomme på fødselsforberedelse, bliver tabt.

”En af de mest afgørende muligheder vi har for at støtte parret så godt som muligt er, at vi allerede inden fødslen forbereder dem på, hvad de har i vente som nybagte forældre. De skal inden fødslen lære, hvad de skal være opmærksomme på hos deres nyfødte barn, hvordan de takler barnet, når det græder og hvordan de får amningen til at fungere på egen hånd, ” siger Berit Wolff Roed, der for to år siden forlod sit job på Roskilde Sygehus på grund af de mange nedskæringer i sundhedssystemet, som tidligere er gået hårdt ud over fødselsforberedelsen.

Berits hjerte banker for at give gravide den fødselsforberedelse, de har behov for. Derfor valgte hun at starte privat, online praksis, Gravid.dk, hvorfra hun kan tilbyde gravide og deres partnere den hjælp, de har behov for, så de er både fysisk og mentalt klar til fødslen og livet med baby.

”Gravide søger viden og information på internettet, derfor vil jeg gerne være til stede der og være med til at sikre, at de får faglig, kvalificeret hjælp og viden, ” siger Berit Wolff Roed.

Sådan gør du brug af den gratis fødselsforberedelse

Er du førstegangsfødende og skal du føde på Rigshospitalet, så gør brug af tilbuddet om 2 måneders gratis abonnement på Gravidklubben.dk. Tilmeld dig med rabatkoden “rigetbarsel” så får du dine 2 første måneder helt gratis, hvilket er nok til at blive godt klædt på til at tage hjem efter kun 4 timer. Der er ingen binding og du kan opsige når du ønsker det.

 

Følg dit graviditetsforløb uge for uge.

Emailen findes i forvejen Klik her for at logge ind

Udregn min termin

Indtast din sidste menstruations første dag


Vælg den region du skal føde i

Pin It on Pinterest