Tegn på barnets køn: Dreng eller pige?

Hvis du er nysgerrig efter at finde ud af, hvilket køn barnet har, inden du føder eller kan få svar ved en scanning, kan du måske bruge nogle af disse metoder til at lure, hvad der gemmer sig i din mave.

Måske hører du til dem, som bare synes, det er sjov underholdning at gætte barnets køn, eller måske føler du, at det er en måde at komme tættere på dit barn allerede tidligt i graviditeten. Uanset hvad årsagen er, kan artiklen her måske bringe dig tættere på, om du gemmer på en lille pige eller en lille dreng.

Tilbage i tiden blev barnets køn bevaret som en sikker hemmelighed, og gætterierne var ofte store og baseret på myter og gamle husråd til at gætte kønnet. I dag ved de fleste, hvad de venter, når de er nået halvvejs ind i graviditeten – mange endda før, fordi de vælger at betale for en kønsscanning, så snart det er muligt.

De mange myter og husråd lever stadig i bedste velgående. Måske har du allerede fået kommentarer fra familie eller venner, der mener at kunne se på din mave eller dine symptomer, hvad du venter.

Lad os dykke ned i, hvad de mange velmenende gætterier bygger på. Måske tør du også selv gætte med, hvis du endnu ikke ved, hvad du venter.

Kvalme

En gammel opfattelse siger, at graden af din morgenkvalme , eller kvalme generelt i starten af graviditeten, kan afsløre barnets køn.

Ifølge denne teori vil du, der ikke oplever særlig meget kvalme i første trimester, oftere vente en dreng. Lider du derimod meget af kvalme i begyndelsen af din graviditet, kan det altså være tegn på, at du venter en pige.

Forklaringen bag denne myte er, at hormonpåvirkningen er stærkere, hvis du venter en pige. Der findes faktisk studier, som bekræfter, at gravide kvinder, som venter en pige, har et højere hormonniveau, så den er faktisk god nok.

Men inden du begynder at male værelset lyserødt, fordi du har brugt hele 1. trimester med hovedet i toilettet, vil jeg lige understrege, at der også kan være andre årsager til et højt hormonniveau. Herudover kan det være individuelt fra kvinde til kvinde, hvornår kroppen reagerer på hormonerne og giver kvalme.

Altså kan du sagtens gemme på en dreng i maven, selvom du har haft meget kvalme. Sammenhængen er altså ikke stærk nok til at kunne bruges til at forudsige dit barns køn.

Mavens udformning

Mavens form er en af de meget klassiske måder at gætte barnets køn på. Nogle siger, at hvis din mave er spids og sidder lavt på din krop, er det tegn på, at du venter en dreng. Hvis din mave derimod er mere rund og flad samt sidder højt på maven, tyder det på, at du venter en pige.

I virkeligheden afhænger mavens form af mange andre forhold. Den afhænger af din kropsbygning, din muskulatur, men også af hvordan dit barnet ligger i livmoderen og om det er din første graviditet eller du er gravid for anden gang vil spiller en langt større rolle. Moderkagens placering kan også påvirke, hvordan maven ser ud.

Det betyder, at to kvinder, der begge venter en dreng, sagtens kan have maver, der ser helt forskellige ud. Mavens form siger derfor ikke noget sikkert om dit barns køn, selvom det stadig giver anledning til sjove gætterier.

Fostrets puls

Når du går til jordemoderkontrol under graviditeten, vil jordemoderen ofte lytte til barnets hjerte. Barnets puls ligger normalt mellem cirka 110 og 160 slag i minuttet.

Der findes en udbredt myte om, at barnets puls kan afsløre kønnet. Ifølge denne teori skulle en puls under 140 slag i minuttet betyde, at man venter en dreng, mens en puls over 140 skulle betyde, at man venter en pige.

Der findes dog ingen videnskabelig dokumentation for denne sammenhæng. Barnets puls kan variere meget og påvirkes af mange ting, blandt andet barnets aktivitetsniveau, tidspunktet på dagen og hvor langt du er i graviditeten. Hvid du for eksempel er meget tidligt gravid, når du høre hjertelyd første gang, vil pulsen være højere end senere i graviditeten. Derfor kan pulsen altså ikke bruges til at forudsige barnets køn.

Vielsesring

En anden kendt metode er testen med en ring. Her skal du hænger din vielsesring, eller en anden ring, i et hår eller en tråd over din mave.

Ifølge traditionen skulle ringens bevægelser kunne afsløre barnets køn. Hvis ringen bevæger sig i cirkler, siger man, at det er tegn på, at du venter en dreng. Hvis ringen svinger frem og tilbage, er det tegn på, at du venter en pige.

Nogle bruger også samme metode over håndleddet for at forsøge at forudsige kønnet på fremtidige børn.

I virkeligheden skyldes bevægelserne formentlig små, ubevidste bevægelser i hånden. Testen er derfor ikke overbevisende til at fortælle noget sikkert om barnets køn, men mange synes stadig, det er en hyggelig tradition og sjov underholdning for eksempel til en babyshower.

Kinesisk kalender

Den kinesiske kalender skulle efter sigende være fundet i en royal grav for over 700 år siden. Den skulle kunne forudsige kønnet ud fra, hvilken måned undfangelsen finder sted samt moderens alder på tidspunktet for undfangelsen. Det ser dog ud til, at der findes flere forskellige kinesiske kalendere på nettet. Men prøv den – det er også sjovt at se, om dine tidligere graviditeter holder stik!

Den kinesiske kønskalender er en metode, der stadig er populær på mange hjemmesider og i graviditetsfora. Ifølge historien blev kalenderen fundet i en kejserlig grav i Kina og skulle være mere end 700 år gammel.

Kalenderen forsøger at forudsige barnets køn ud fra, hvilken måned undfangelsen finder sted samt moderens alder på tidspunktet for undfangelsen.

Ved at krydse de to oplysninger i kalenderen får man et bud på, om barnet bliver en dreng eller en pige.

Der findes dog mange forskellige versioner af den kinesiske kalender på internettet, og resultaterne varierer ofte fra side til side. Der findes heller ikke videnskabelig dokumentation for, at kalenderen virker bedre end et tilfældigt gæt, der er trods alt 50% chance for at gætte rigtigt. Alligevel synes de fleste, det er sjovt at prøve den af.

Ultralydsscanning

I dag er ultralydsscanning den mest almindelige måde at få en indikation på barnets køn. I Danmark foretages den store gennemscanning typisk omkring uge 20 i graviditeten. Her undersøger man barnets udvikling og anatomi, og hvis barnet ligger i en god position, vil det ofte være muligt at se kønnet.

Nogle steder tilbyder også en tidligere scanning omkring uge 16, hvor kønnet i mange tilfælde kan ses.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der stadig kan ske fejl. Barnet kan ligge med benene samlet, eller navlestrengen kan nogle gange forveksles med kønsorganer. Derfor er det ikke altid muligt at give et helt sikkert svar ved en scanning.

Du kan vælge at gå til en privat scanningsklinik, hvor formålet med scanningen er at se kønnet, her lover de endda kønsgaranti. Det betyder at de bliver ved med at scanne, indtil de med sikkerhed har fastslået kønnet på dit barn. Hvis du ønsker en kønsscanning i privat regi, er dette en mulighed fra uge 14+0 i din graviditet.

Genetiske undersøgelser

Den mest sikre måde at bestemme barnets køn på er ved genetiske undersøgelser, hvor man analyserer barnets kromosomer. Her kan man se, om barnet har XX-kromosomer, hvilket betyder en pige, eller XY-kromosomer, hvilket betyder en dreng.

Der findes flere forskellige undersøgelser, hvor barnets kromosomer kan analyseres. Det kan blandt andet ske ved en fostervandsprøve, en moderkagebiopsi eller ved nyere blodprøver, hvor man analyserer små mængder af barnets DNA i moderens blod, som for eksempel ved NIPT-test.

Ved en fostervandsprøve udtages en lille mængde fostervand med en tynd nål, der føres gennem kvindens maveskind. I fostervandet findes celler fra barnet, som kan analyseres genetisk.

En moderkagebiopsi fungerer på en lignende måde, men her undersøger man celler fra moderkagen i stedet for fostervand.

Disse undersøgelser foretages ikke for at finde ud af barnets køn, men bruges kun, hvis der er en medicinsk grund til det, for eksempel hvis der er øget risiko for kromosomafvigelser eller arvelige sygdomme.

Der er en lille risiko forbundet med invasive undersøgelser som fostervandsprøve og moderkagebiopsi. Derfor foretages de kun, når lægerne vurderer, at fordelene ved undersøgelsen er større end risikoen.