I gravid uge 9 er du 8 fulde uger henne. Det er stadig tidligt i graviditeten, men udviklingen går stærkt. Mange oplever, at symptomerne fylder en del netop nu, mens barnet indeni gennemgår nogle helt afgørende udviklingstrin.
Selvom du endnu ikke kan mærke det, er der masser af aktivitet i livmoderen.
Barnet
Barnet bevæger sig uden du mærker det
Allerede i uge 9 begynder barnet at bevæge sig.
Hjernen sender signaler gennem de tidlige nervebaner til musklerne, som trækker sig sammen. Bevægelserne er endnu ikke koordinerede, men mere refleksprægede små ryk, stræk og sammentrækninger af kroppen.
På dette tidspunkt bevæger embryonet sig det meste af tiden, hvorimod det senere hen vil sove længere tid ad gangen.
Hvis du bliver scannet i denne periode, kan man nogle gange se barnet lave pludselige bevægelser, der næsten ligner et lille hop. Det er fascinerende at se og helt normalt.
Du kan endnu ikke mærke bevægelserne. Barnet er stadig for lille til at bevægelserne når frem til dig. Men hvis du bliver scannet i denne uge, ser det ud som om, at barnet lige pludselig tager et gigantisk hop.
Fingre og tæer bliver tydelige
Det væv, der tidligere har siddet mellem fingrene, forsvinder nu. Barnet har derfor 10 tydelige fingre. Fødderne udvikler sig en smule langsommere, og her hænger tæerne stadig delvist sammen.
Hænderne er relativt store på dette tidspunkt og ligger ofte bøjet ind foran kroppen.
Vævet, der indtil nu har siddet mellem fingrene, forsvinder og afslører 10 separate fingre. Fødderne udvikler sig lidt langsommere end hænderne, og her hænger tæerne stadig sammen som på en svømmefod.
Ansigtet tager form
I uge 9 bliver ansigtets træk mere tydelige.
Øjenlågene er dannet og dækker øjnene, som endnu sidder lidt længere ude på siden af hovedet, men gradvist bevæger sig ind mod deres endelige placering. Næseryg og overlæbe udvikler sig, og ørerne bevæger sig fra halsområdet og op på siden af hovedet.
Små tandanlæg dannes inde i kæben, både til barnets mælketænder og de blivende tænder.
Kønsorganerne begynder at udvikler sig
Nu begynder anlæggene til enten æggestokke eller testikler at udvikler sig. De ydre kønsorganer er endnu ikke adskilte, og det er derfor for tidligt at se kønnet på scanning.
En 25-årig proces starter
Knoglerne begynder at forbene sig.
Indtil nu har skelettet bestået af brusk men her i uge 9 starter forbeningsprocessen. Det betyder, at brusk gradvist omdannes til knoglevæv. Det er en proces, der fortsætter helt frem til omkring 25-årsalderen.
Hjertet er færdigdannet
Barnets hjerte har nu to forkamre og to hjertekamre. Det slår med omkring 140–150 slag i minuttet. Det er helt normalt, at det slår hurtigere end dit eget.
Der findes stadig en naturlig åbning mellem forkamrene, som leder blodet uden om lungerne. Barnet trækker jo ikke vejret i livmoderen. Åbningen lukker sig normalt kort tid efter fødslen.
Blodomløb og næring
Barnets lunger og tarme fungerer endnu ikke. Ilt og næring overføres via moderkagen og navlestrengen. Moderkagen er i fuld gang med at overtage hormonproduktionen og bliver gradvist mere effektiv.
Leveren bidrager i denne periode til dannelsen af blodceller, indtil knoglemarven senere overtager denne funktion.
Hvor stor er barnet i uge 9?
Ved slutningen af gravid uge 9 måler barnet omkring 20 mm fra hoved til numse og vejer cirka 3–4 gram. Det svarer omtrent til størrelsen på et kirsebær. Se mere om dit barns størrelse her.
Hovedet fylder stadig meget i forhold til kroppen, fordi hjernen udvikler sig intensivt i denne periode.
Kvinden
Symptomer i uge 9
For mange topper symptomerne omkring uge 9, men det kan godt vare en del uger endnu, før du mærker at symptomer som kvalme aftager eller helt forsvinder.
Kvalme og opkast
Graviditetskvalme er ofte mest udtalt netop nu. Det skyldes blandt andet hormonforandringer. For nogle er kvalmen mild, for andre fylder den meget. Begge dele kan være normalt.
Træthed
Du kan føle dig temmelig sikkert usædvanligt træt i denne uge, det er nemlig også en af de symptomer, som topper lige nu.
Kroppen arbejder intenst med at danne moderkage, øge blodvolumen og understøtte barnets udvikling. Når man tænker på, at et helt lille menneske er i gang med at blive dannet inde i dig, giver det mening, at du går rundt og er en smule mere træt end du plejer. Træthed er et helt naturlig rsymptom på graviditeten.
Oppustethed og forstoppelse
Hormonet progesteron får tarmene til at arbejde langsommere. Det kan give forstoppelse og oppustethed. Mange oplever også øget luft i maven, specielt i aftentimerne.
Næseblod og blødende tandkød
Slimhinderne er mere blodfyldte og sarte under en graviditet. Derfor kan du opleve næseblod eller blødning fra tandkødet ved tandbørstning. Det er almindeligt og ufarligt.
Er mavesmerter normale i uge 9?
Lettere jag, spændinger eller menstruationslignende smerter kan være helt normale. Livmoderen vokser, og ledbåndene omkring den giver sig, hvilket gør at du mærker, hvad der i fagsprog kaldes ligamentsmerter.
Hvis smerterne er kraftige, ensidige eller ledsages af blødning, bør du altid kontakte din læge.
Er pletblødning normalt?
Let pletblødning kan forekomme i tidlig graviditet og er ikke nødvendigvis tegn på, at noget er galt. Oplever du blødning, kan det være en god idé at kontakte læge eller jordemoder for vurdering og ro.
Følelsesmæssigt i uge 9
at være gravid i uge 9 kan også være en følelsesmæssig periode. Måske har du endnu ikke delt nyheden med mange og skal gå rundt og skjule det du tænker mest på, samtidig med at du er mere træt end du plejer og en masse hormon forandringer finder sted i din krop.
Det er almindeligt at svinge mellem glæde og bekymring. Nogle føler sig meget gravide. Andre føler næsten ingenting og kan blive i tvivl, om alt er, som det skal være.
Fravær af symptomer betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt. Kroppen reagerer forskelligt.
Risiko for spontan abort i uge 9
Det er ikke usædvanligt at mange gravide tænker på og frygter risikoen for spontan abort, men du skal vide at din risiko falder uge for uge og hvis du har set hjerteblink ved scanning på nuværende tidspunkt, er det et positivt tegn og øger din chance for en vellykket graviditet.
Hvis du oplever kraftig blødning eller smerter, skal du altid søge læge. Men det er vigtigt at huske på, at langt de fleste graviditeter fortsætter uden komplikationer.
Første lægebesøg
Omkring nu har de fleste været til første lægebesøg. Her oprettes graviditetsjournalen, og du henvises til nakkefoldsscanning.
Du vælger selv hvor du gerne vil føde. Det kan være på et hospital eller en hjemmefødsel, afhængigt af dine ønsker og forløbet i graviditeten. Husk, at det er dig, der bestemmer, hvor du gerne vil føde. Se de forskellige tilbud for dette her.
Tilbage til uge 8
Videre til uge 10