Vi tilbyder fødselsforberedelse 300+ gratis artikler chat med jordemoder Berit 25+ online videokurser online videokonsultation
Gravid.dk på Trustpilot

Gravid uge 15 (15. uge 14+0 – 14+6)

Gravid uge 15

Artiklen indeholder sponsoreret links

Barnet

Gravid uge 15 – Nu begynder barnet at kunne bevæge armene og ben lidt mere. De er dog stadig tynde, da fostret ikke har noget fedtlag endnu. Benene er ved at vokse sig længere end armene. Albuer og hÃ¥ndled kan bøjes, og hÃ¥nden kan knytte sig sammen.

Barnet øver hele tiden nye færdigheder og forfiner dem. Det er dog stadig de færreste, der kan mærke barnet endnu. Hvis man har født før, er der nogle, der mener, at de allerede nu kan fornemme den boblende fornemmelse, der er det første, du fornemmer af dit barns bevægelser.
Nogle gravide tror først rigtigt på det, når de mærker barnet. Her kan du læse om hvordan en mor bliver til. Du kan blive klogere på alle de tanker og følelser, der meget ofte fylder hos en kommende mor. Et godt råd til at holde styr på alle tankerne er at føre dagbog.

Ansigt

Ansigtet har rigtig taget form nu, øjnene sidder stadig lidt yderligt, men kommer længere og længere ind mod midten, hvor de skal sidde. Der vil nu blive dannet små øjenbryn over hvert øje.

Gravid uge 15 – Smagsløg

Undersøgelser har vist, at fosterets smagsløg på nuværende tidspunkt ligner et voksent menneskes. Om fostret kan smage på nuværende tidspunkt, er svært at afgøre, men det er blevet bevist, at fostervæsken kan dufte svagt af karry, hvidløg, chili, løg eller andre krydderier, der er essentielle for forskellige kulturers madlavning.

Et foster sluger op mod en liter fostervæske om dagen i 3. trimester af graviditeten. Nogle forskere mener, at fostrene måske på den måde forbereder sig på smagen ved modermælken, der jo også bærer en smag med sig fra moderens kost.

Bliv fulgt i din graviditet af jordemoder Berit. Tilmeld dig babymails og modtag hver uge en informationsrig mail som beskriver hvad der sker for dig og baby i den kommende uge. Du kan altid afmelde dig.

"*" indikerer påkrævede felter

DD dot MM dot YYYY

Kulturelle fostre

Det interessante er, om det allerede under fosterstadiet bliver bestemt, hvad vi kan lide og ikke lide? Det er imidlertid bevist, at nyfødte reagerer på, om noget smager sødt eller surt. På den måde er det tydeligt, at nyfødte altså allerede er i stand til at smage.

Barnet vokser i denne uge til ca. 14 cm fra hoved til hæl og vejer 85 gr.

Gravid uge 15 – Kvinden

Det begynder måske at være svært at være i dit tøj. Men det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte kvinde fylder under graviditeten. Hvis du mangler tøj til den voksende mave, så kig her 

.

Mange ting spiller ind, men en væsentlig ting er, hvor høj du er. Jo højere, du er, jo mere plads er der til barnet, og maven fylder måske ikke så meget udad.
Men det er som sagt vanskeligt at bestemme generelle tendenser til, hvorfor nogle fylder mere end andre.

Øget blodvolumen

Gravid uge 15 – Du kan sikkert mærke, at du hurtigere bliver stakÃ¥ndet. Dette skyldes, at din gravide krop skal have pumpet mere blod igennem sig, end før du blev gravid. Derfor er din blodvolumen øget med ca. 1,5 liter blod, og dit hjerte er blevet lidt større og slÃ¥r ca. 10 gange mere i minuttet end før graviditet.

Hvis man ønsker at kende kønnet på sit barn, er det nu muligt med sikkerhed at fastslå ved en scanning, om I skal have en dreng eller pige. 

Tilbage til uge 14
Videre til uge 16


Del artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
Jordemoder Berit
Jordemoder Berit
Hele Danmarks jordemoder, Berit Wolff Roed (1977) har arbejdet som jordemoder på sygehuse i Holbæk, Roskilde og Hvidovre, siden hun blev uddannet fra professionshøjskolen i 2010. I 2017 gik hun fuld tid ind på at gøre Gravid.dk til Danmarks bedste informationsside for gravide, og året efter startede hun medlemsklubben som er online forberedelse af gravide og nybagte forældre.
Andre læste også: