Klump i halsen

Frontpage Fora Spørg jordemoderen Klump i halsen

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #50133
    AvatarAnonym
    Inaktiv

    Hejsa
    Jeg har hele tiden sådan en led klump i halsen, som om der er et eller andet forstørret. Føler den nogle gange fylder det hele, når jeg synker. Kan nogen gange føle jeg nærmest bliver kvalt. Enkelte gange har jeg kastet op pga det. Det gør ikke rigtig ondt, er bare meget generende.
    Har fået taget bp for stofskiftet og det ser fint ud.
    Nogle gode råd?
    Hilsen Camilla i uge 26 med en lille dreng ?

    #50380

    Hej Camilla
    Først og fremmest er jeg en lille smule usikker på, om du har været hos din egen læge med problemet. Men som jeg forstår det du skriver, er han/hun inde over, og har udelukket blandt andet stofskifte problemer. Det er i hvert fald vigtigt at alt sygdoms relateret kan udelukkes.

    Når det er gjort, skyldes klumpen formentlig at din lukkemuskel til mavesækken, er svækket grundet din graviditet. Det betyder at mavesyren, kan løbe op i spiserøret og give dig gener. For nogen betyder det “bare” sure opstød, for andre kan det forårsage andre gener som smerter og ubehag.

    Jeg vil foreslå dig at spise noget syreneutraliserende. Det kan for eksempel være mandler, bananer eller mælk. Du kan også gå på apoteket og spørger efter syreneutraliserende midler, som du må bruge selvom du er gravid.

    Jeg håber det var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at stille yderligere spørgsmål eller uddybe for nærmere svar.

    Med venlig hilsen
    Berit Wolff Roed
    Jordemoder, Gravid.dk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forummet 'Spørg jordemoderen' er lukket for nye emner og svar.