Her får du et indblik i kejsersnittets historie, samt kejsersnit i tal og for og imod kejsersnit som mors ønske. Mere konkret viden om kejsersnit finder du i kurset “Kejsersnit – planlagt eller akut”.
Kejsersnit og dets historie
Det er svært at sige, hvornår et kejsersnit opstod. Helt ned til 1300-tallet er der beretninger om kejsersnit. På denne tid foregik kejsersnit dog som regel efter, at moderen var død eller også døde hun som følge af kejsersnittet. Først i 1500-tallet skulle der angiveligt være foretaget et kejsersnit, uden moderen ikke døde som følge. Fra rejser til Afrika i 1800-tallet er der beretninger om succesfulde kejsersnit med hjælp fra bedøvende urter og healing-procedurer. Så ingen ved, hvor længe kejsersnittet i virkeligheden har eksisteret succesfuldt for både mor og barn.
I den vestlige verden var kejsersnittet indtil langt op i det 19. århundrede et indgreb, der var forbundet med stor dødelighed for den fødende.
Ikke flere end 15% af alle fødsler bør være kejsersnit
I 2001 anbefalede verdenssundhedsorganisationen, WHO, at andelen af fødsler ved kejsersnit ikke burde ligge uden for en margin mellem 5-15% af alle fødsler i en region. Hvis tallet lå under 5% var der ikke nok midler til rådighed for at sikre et kejsersnit, hvis det blev nødvendigt. Og hvis tallet var højere end 15%, foregik der for mange unødvendige kejsersnit. Der er ikke ret mange steder i verden, og slet ikke i den vestlige verden, hvor procentantallet af kejsersnit ikke overstiger denne anbefaling. Og antallet af fødsler, der sker ved kejsersnit, stiger hele tiden.
Hver femte kvinde i Danmark føder ved kejsersnit
I dag føder op mod hver femte kvinde i Danmark ved kejsersnit. Halvdelen af de kejsersnit, der bliver foretaget, er akutte kejsersnit, der bliver foretaget, fordi der støder komplikationer til fødslen. Det kan for eksempel være, at kvindens livmoder under fødslen holder op med at udvide sig i flere timer. Eller at barnet ikke glider ned i bækkenet, som det skal. En anden årsag til akut kejsersnit kan være, at barnet begynder at lide af iltmangel under fødslen.
Hver 8. kejsersnit på moderens ønske
Ca. halvdelen af de fødsler, der foregår ved kejsersnit, er planlagt på forhånd. Årsager til planlagt kejsersnit kan være, hvis barnet ligger med numsen nedad eller hvis du lider af svær svangerskabsforgiftning. I disse tilfælde bliver den fødende ofte tilrådet at føde ved kejsersnit.
Et stigende antal kvinder vælger også at føde ved planlagt kejsersnit på det såkaldte ´maternal request´, der betyder, at det er kvindens ønske, der er årsagen. I dag anslås det, at hver 8. af alle kejsersnit i Danmark sker på ’maternal request’. Det er der forskellige årsager til, men de fleste gør det, fordi de af forskellige årsager er angste for at føde og føler sig bedre tilpas med denne løsning.
Hvorfor vælger kvinderne kejsersnit på forhånd
Mange af dem, der vælger at få foretaget et kejsersnit, gør det, fordi de tidligere har haft dårlige oplevelser med en fødsel. De har måske oplevet, at der er opstået komplikationer med dem selv eller barnet under den vaginale fødsel – derfor vælger de en mere sikker eller mere kontrolleret løsning næste gang. Jordemoder, Kirsten Faaborg, har lavet en undersøgelse af grunden hyppigheden til maternal request og hun mener, at der i sundhedsvæsenet ikke tages højde for den enkelte kvindes følelser og situation, hvilket er yderst vigtigt i forhold til et selvvalgt kejsersnit. Fagfolkene betragter kejsersnittet ud fra et statistisk og fagligt synspunkt, mens de fødendes ønske tit er begrundet i et personligt anliggende.
Sundhedsvæsenet foretrækker den naturlige fødsel
Fra jordemødre og læger forlyder det, at “den naturlige fødsel er at foretrække.” Statistisk set er det også mere sikkert at føde vaginalt end ved kejsersnit, da der er en højere risiko for, at der sker noget med barnet og med moderen under et kejsersnit. Det er dog svært i undersøgelser af denne slags at vise det faktum, at kejsersnit ofte vælges, fordi der støder komplikationer til under en vaginal fødsel eller at kejsersnittet er planlagt på forhånd pga. komplicerende omstændigheder. Derfor er der naturligvis en højere risiko til stede ved kejsersnit, da det er den fødselsform, der tager sig af de komplicerede fødsler.
Begrundelser for og imod kejsersnit
Det er vanskeligt at afgøre, om det skal være fuldstændigt op til moderen at få foretaget et kejsersnit. Aspekter, der taler imod det, er, at det koster noget mere at få foretaget kejsersnit end at føde vaginalt. Så hvis man vælger at føde ved kejsersnit uden en medicinsk årsag, skulle det måske være sådan, at man selv skulle betale for det? På den anden side kan en traumatisk vaginal fødsel også skabe varige psykiske mén som fødselsdepression og sygemelding. En hel anden sag er, at man slet ikke er i stand til at afdække præcis hvilke risici, der i det lange løb er forbundet med at være født ved kejsersnit. Nyere forskning tyder på, at børn født ved kejsersnit har en 20% større risiko for at udvikle type 1 sukkersyge. Så der findes både videnskabelige og økonomiske begrundelser for, at kejsersnittet ikke burde være valgfrit uden årsag.
Forbrugsfødsel
Der er ingen tvivl om, at antallet af kejsersnit stiger og stiger som et udtryk for den kultur, vi lever i nu. Vi lever i dag i en verden, hvor man kan kontrollere det meste af sit liv og sin hverdag. Så hvorfor skal man så ikke have lov at bestemme over noget så vigtigt som fødslen af sine børn? Der tales i forbindelse med det selvvalgte kejsersnit om en forbrugsfødsel – og vi lever jo i et forbrugssamfund. Vi har fjernet os fra stenalderen i den måde, vi lever på. Hvorfor så ikke også gøre det i den måde, vi føder på?
