Vulva Lipbalm mellemkødsmassage
Forskningen viser, at du faktisk kan mindste risikoen for, at dit mellemkød brister.

Massage af mellemkødet i graviditeten

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Som højgravid kvinde kender du formentlig til at have en masse tanker omkring fødslen. Disse tanker er for rigtig mange kvinder forbundet med større eller mindre grad af frygt. En af de ting mange gravide kvinder frygter er, at de brister i mellemkødet under fødslen af deres barn. I denne artikel kan du blive klogere på, om der er mulighed for at forebygge disse bristninger ved hjælp af mellemkødsmassage hen mod slutningen af graviditeten.

Hvad siger forskningen?

Gennem forskellige forskningsstudier kan det fastslås, at massage af mellemkødet i graviditeten gør en forskel, når det kommer til bristninger og klip i forbindelse med fødslen.

Når du masserer dit mellemkød øges blodgennemstrømningen i området, hvilket har en positiv påvirkning på fleksibiliteten og elasticiteten i dit mellemkød og musklerne i området. Dette bevirker, at hud og muskler bliver mere fleksible og eftergivelige, hvilket er med til at reducere risikoen for bristninger. Denne eftergivelighed og elasticitet vil ydermere mindske risikoen for behovet for klip i mellemkødet under fødslen. Det skal dog nævnes, at klip i mellemkødet ikke er noget der udføres særlig ofte i Danmark.

En bonus ved at udføre mellemkødsmassage er, at du heler hurtigere i området efter fødslen. For selvom der ikke er synlige bristninger, er der behov for heling af området efter fødslen.

For at opnå denne fleksibilitet og elasticitet, er det ikke helt uden betydning, hvor ofte og hvordan massagen udføres.

Kom i gang med massagen

For at opnå elasticitet og fleksibilitet i mellemkødet igennem massage, skal du udføre massagen 3-5 gange ugentlig i mindst 4 uger før fødslen. Det anbefales, at du starter med at udføre massagen fra graviditetsuge 34. På den måde sikre du, at du når at udføre massagen i 4 uger inden du føder.

Det er en god idé at bruge et spejl de første gange massagen udføres, så du kan se ordentligt og få et overblik over, hvordan du gør. Det er også en god idé at du bruger noget smørelse til massagen. Du kan f.eks. bruge Vulva Lipbalm fra Betterbirth, der indeholder Sheasmør, som er kendt for at vedligeholde og genoprette elasticiteten i huden. Den indeholder også hampolie, som også er kendt for sin gavlige og helende effekt på huden.

Hvis du vil gøre det ekstra godt for dig selv, skal du ud over massage, træne din bækkenbund. Bækkenbundstræning er altid en god ide for din gravide krop, bækkenbundsmusklen er nemlig hårdt belastet under din graviditet og fødsel. Hvis du ønsker at komme i gang med at træne din bækkenbund, kan du her finde et online kursus som giver dig vejledning og redskaber.

Selve massagen

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at du føler dig godt tilpas, når du skal udføre massagen. Efter et bad kan være et godt tidspunkt at udføre massagen, da du er afslappet og mellemkødet vil være blødt og eftergivelig, som gør massagen mere behagelig. Sørg altid for, at dine hænder er rene og pas på, hvis du har lange negle.
Find en stilling, hvor du ligger, sidder eller står behageligt og samtidig kan komme til. Du kan bruge en eller begge hænder, når du masserer. Du kan vælge selv at udføre massagen, men du kan også få din partner til at hjælpe dig.

Før din ene eller begge tommelfingre ca. 2 cm ind i vagina og tryk ned mod bagvæggen af din skede. Lad evt. din tommelfinger mødes med din pegefinger på hver sin side af dit mellemkød. Lad dine fingre massere i en linie fra midten og ud mod højre og tilbage igen alt imens fingrene bevæger sig ud af vagina, så hele mellemkødet masseres. Gentag dette mønster i venstre side – hvis du bruger begge hænder, kan begge sider tages samtidig.
Det må gerne strække lidt i mellemkødet, når du udfører de første par strøg, men det må ikke føles smertefuldt. For at opnå gavnlig effekt skal massagen vare mindst 5 minutter pr. gang.

Du kan få yderligere information og guiding af videoen herunder.