Børneundersøgelse efter fødslen  – hvad er det?

Hvad er børneundersøgelsen som finder sted efter fødslen?

Efter fødslen er der nogle faste tiltag, der skal ordnes og krydses af på fødestuen, inden I er klar til at tage hjem med den lille ny. Èt af dem er børneundersøgelsen.

Denne artikel giver dig svar på, hvornår og hvorfor børneundersøgelsen udføres, samt hvilke steps den indeholder, så du ved lidt om, hvad jordemoderen kigger efter undervejs.

Baggrundsviden om børneundersøgelsen

Børneundersøgelsen udføres typisk på fødestuen, når barnet er et par timer gammelt. Det er jordemoderen, som laver undersøgelsen og vurderer barnet. Er der afvigelser fra det normale, kan jordemoderen tilkalde en læge, som vil undersøge barnet yderligere.

Børneundersøgelsen udføres altså med det formål at sikre, at barnet helbredsmæssigt er som det skal være, så man forsikrer, at det er okay at tage hjem.

Børneundersøgelsens indhold

Under børneundersøgelsen bliver barnet tjekket igennem fra top til tå samt målt og vejet. Jordemoderen tjekker også, at barnets medfødte reflekser er, som de skal være.

I er som forældre meget velkomne til at gå med op til bordet, hvor børneundersøgelsen udføres, og kigge med samt tage billeder, hvis I har behov for det. Det er som regel en meget hyggelig stund og en god mulighed for at se barnet ordentligt.

Helhedsindtrykket

Allerførst vil jordemoderen danne sig et overblik af helhedsindtrykket af barnet. Ser det normalt ud? Svarer det til terminen? Er det vågent og reagerer relevant på stimuli?

De fleste jordemødre siger højt, hvad de tænker og finder ud af, men hvis hun glemmer det, og I gerne vil høre det, så mind hende lige om det.

Barnets hoved og ansigt

Jordemoderen vurderer hovedets størrelse og form, og mærker efter nogle bløde punkter på toppen af barnets hoved, som hun blandt andet har brugt undervejs i fødslen til at vurdere, hvordan barnet har roteret inde i bækkenet. Disse kaldes suturer og fontaneller. Fascinerende, ikke?

Derudover tjekker hun symmetrien i barnets ansigt og vurderer øjne, ører, næse og mund hver for sig. Ved øjnene tjekkes blandt andet blinkerefleksen.

Munden undersøges med en spatel og en lille lygte, og her tjekkes blandt andet for stramt tungebånd og ganespalte. Barnet kan desuden lave bevægelser med munden, så det ligner, at det søger og vil sutte. Dette kaldes søgerefleksen.

Barnets overkrop

Nu vil jordemoderen undersøge barnets hals, skuldre, arme, hænder, brystkasse og mave.

Her vurderes blandt andet symmetri og armenes længde. Har barnet de 10 fingre, som det skal have, og kan det gribe, når man holder det i hånden? Det er dét, vi kalder griberefleksen.

På brystkassen kan jordemoderen tælle barnets vejrtrækninger og vurdere, om det er inden for det normale.

Jordemoderen bruger sine fingre til at mærke på maven, om der f.eks. skulle være nogle udposninger.

Her kan hun også tjekke for Moro-refleksen. Det er en refleks, som undersøges ved at jordemoderen holder barnet op i sine hænder og lader som om, hun taber det hurtigt. Det lyder måske lidt voldsomt, men bare rolig – hun taber ikke barnet, og barnet tager ikke skade af det. Et sundt barn vil efterfølgende reagere ved at gribe ud, og det er godt tegn.

Barnets kønsdele

Undersøgelsen af kønsdelene er naturligvis forskellig for drenge og piger.

Hos drengene mærkes på pungen, om der er to testikler i. Jordemoderen tjekker desuden om urinrøret udmunder på spidsen af penis, så der er passage for urin, og det samme gælder for endetarmsåbningen.

Hos pigerne tjekker jordemoderen størrelsen af de indre og ydre kønsløber, og også her tjekkes der, om der kan ske passage af urin og afføring.

Barnets underkrop

Her undersøges barnets ben, hofter og fødder. Jordemoderen undersøger blandt andet bevægelse i leddene og særligt hofterne, da nogle børn fødes med medfødte hofteproblemer. Her vil hun også spørge jer forældre, om I har haft dette eller andre i tæt familie, da man ved at det kan være arveligt.

Her kan hun også tjekke om de to ben er lige lange samt gangrefleksen. Det foregår ved, at hun løfter barnet op i armhulerne med fødderne støttende på underlaget, og så vil barnet typisk begynde at bevæge fødderne og ”gå”.

Barnets nakke og ryg

Barnet vendes om på maven, og jordemoderen mærker ned langs rygsøjlen, om den mærkes fin og lige. Her kan hun også tjekke barnets kravlerefleks ved at skubbe benene op til barnets mave, og så vil barnet automatisk skubbe imod, så det ligner, at det kan kravle og komme fremad.

Mål og vægt er en del af børneundersøgelsen

Vejning og måling kan foretages både før og efter disse steps. Når barnet vejes, skal det være helt nøgent og uden ble. De fleste børn vejer ved termin ca. 2700-4300 gram – med afvigelser naturligvis. Husk at tage et billede med barnet på vægten – det er et hyggeligt minde at have.

Efterfølgende tager jordemoderen nogle forskellige mål på barnet. Først måler hun hvor langt det er fra top til tå. De fleste børn er ca. 49-55 cm ved termin.

Derefter måles barnets hovedomfang, som typisk er 34-38 cm samt omfanget af maven, som typisk er 32-35 cm. Disse mål kan dog også have afvigelser, hvor det stadig er helt normalt.

Slutteligt skal far eller mor have lov til at give barnet sin første ble på, og så er undersøgelsen overstået.

Nu ved du lidt om, hvad den generelle børneundersøgelse indeholder og kan dermed deltage og spørge nysgerrigt ind til, hvad jordemoderen gør undervejs, hvis du har lyst til det. Og husk at barnet sagtens kan have små afvigelser fra det normale, og stadig være et sundt og raskt barn. God fornøjelse og stort tillykke med dit barn!