I denne artikel ser vi nærmere på sphincterruptur, som er en specifik type bristning, der kan opstå under fødslen. Det kaldes også en grad 3- eller grad 4-bristning, hvilket indikerer, at der er tale om en større skade. Inden du læser videre, er det vigtigt at nævne, at kun et lille antal kvinder rammes af sphincterruptur, og risikoen for, at du oplever det, er derfor ikke særlig stor.
Selvom denne form for fødselsbristning er relativt sjælden, kan det være betryggende at kende risikofaktorerne samt hvordan behandlingen og genoptræningen forløber. Hvis du imidlertid er bekymret for bristninger og føler, at det forværrer din bekymring at læse om emnet, bør du overveje at tale med en jordemoder i stedet for at læse artiklen.Du kan også overveje at massere dit mellemkød i slutningen af graviditeten, da der er evidens for, at det kan nedsætte risikoen for bristning af mellemkødet.
Hvad er en sphincterruptur?
Sphincter er faktisk navnet på den muskel, der sidder i endetarmen. Navnet sphincterruptur henviser til, at bristningen har påvirket din lukkemuskel ved endetarmen på den ene eller anden måde.
De fleste kvinder oplever mindre bristninger under fødslen, som kun kræver minimal behandling og heler hurtigt. Når det derimod drejer sig om sphincterruptur, kan skaden være mere kompleks og kræve kirurgisk indgreb. Det er derfor en mere alvorlig fødselskomplikation, der kræver længerevarende behandling, heling og genoptræning.
Heldigvis er det “kun” omkring 3-4% af kvinder, der oplever denne type bristning ved en vaginal fødsel. Hvis din fødsel forløber ukompliceret, er risikoen lavere end ved en kompliceret fødsel.
Risikofaktorer for sphincterruptur
Der er flere faktorer som spiller ind, når det kommer til risikoen for store bristninger under fødslen.
Først og fremmest afhænger det af, om du er førstegangsfødende, eller om du har født før. Risikoen er størst hos førstegangsfødende, da vævet ikke er lige så eftergiveligt som hos kvinder, der tidligere har født. Derudover spiller alder en rolle – jo ældre du er, jo større er risikoen for bristninger.
En af de største risikofaktorer er, om din fødsel forløber ukompliceret. Jo flere komplikationer, der opstår under fødslen, desto højere er risikoen. For eksempel kan en lang pressefase eller behovet for hjælpemidler som sugekop, tang eller en episiotomi (klip i mellemkødet) øge risikoen. Selvom episiotomi nogle gange bruges til at forebygge store bristninger, er det i nogle tilfælde forbundet med en øget risiko for sphincterruptur. Det skal dog nævnes, at episiotomi kun benyttes ved et meget lille antal fødsler i Danmark.
Barnets størrelse og hovedomfang spiller også en rolle, men her er det vigtigt at understrege, at der skal være tale om et meget stort barn, ikke et barn med normalvægt til termin.
Visse undersøgelser peger på, at epidural kan øge risikoen, men andre undersøgelser viser, at det ikke har betydning. Derfor er der endnu ikke et klart svar på, om epidural øger risikoen
Opdeling af sphincterruptur
En sphincterruptur opdeles i forskellige kategorier for at skelne mellem behandling og efterbehandling. Overordnet deles det op i grad 3 og grad 4 bristninger, og grad 3 inddeles yderligere i underkategorier:
Grad 3:
- Grad 3a: Mindre end 50% af den ydre anale lukkemuskel er revet over.
- Grad 3b: Mere end 50% af den ydre anale lukkemuskel er revet over.
- Grad 3c: Både den ydre og indre anale lukkemuskel er påvirket.
Grad 4:
Dette er den mest alvorlige form for sphincterruptur, hvor både den ydre og indre anale lukkemuskel samt slimhinden i endetarmen er påvirket. Uden korrekt behandling kan denne grad medføre betydelige komplikationer.
Behandling og opfølgning efter sphincterruptur
Hvis du oplever en sphincterruptur under fødslen, kræves hurtig og korrekt behandling for at minimere risikoen for langsigtede problemer. Da denne type bristning er uden for jordemoderens arbejdsområde, vil en læge altid blive tilkaldt for at vurdere skadens omfang og forestå syningen. Afhængigt af situationen kan syningen ske på fødestuen eller på en operationsstue.
Efter fødslen med en sphincterruptur vil du typisk blive fulgt op af en specialiseret fysioterapeut eller jordemoder, der vil hjælpe med genoptræning af bækkenbundsmusklerne. Dette er afgørende for helingsprocessen og for at forebygge inkontinens og andre langsigtede problemer.
Kvinder, der har oplevet sphincterruptur, vil ofte også blive tilbudt en samtale med en specialist i bækkenbundsproblemer for at sikre korrekt vejledning og undgå følgeskader.
Langvarige følger og fremtidige fødsler
Selvom mange kvinder heler godt efter en sphincterruptur, kan nogle opleve langvarige følger som smerter under sex eller inkontinens. Dette kan påvirke livskvaliteten og kræve yderligere behandling, såsom fysioterapi eller psykologisk støtte. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis symptomerne vedvarer.
Når det gælder fremtidige fødsler, kan en tidligere sphincterruptur påvirke valget af fødselsmetode. Nogle kvinder vælger at få et planlagt kejsersnit for at undgå risikoen for en gentagelse, mens andre vælger at føde vaginalt igen. Beslutningen bør træffes i samråd med en læge eller jordemoder.
Alt i alt er sphincterruptur en alvorlig, men håndterbar komplikation ved fødslen. Med den rette behandling og støtte kan de fleste kvinder komme sig godt og vende tilbage til en normal hverdag uden vedvarende problemer.
