Sikkerhed ved hjemmefødsel
Hjemmefødsel er ikke farligt, men en fantastisk oplevelse.

Sikkerhed ved hjemmefødsel

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Det er ikke usædvanligt at sikkerhed ved hjemmefødsel, er noget af det som bekymre mange. Så lad mig derfor først og fremmest sige helt klart og tydeligt – det er IKKE farligt at føde hjemme, når man opfylder en række betingelser! Se mere her. Dette siger jeg selvfølgelig ud fra et evidensbaseret grundlag, for ja forskningen viser gang på gang, at det er lige så sikkert, og i nogle tilfælde mere sikker, at føde hjemme som på hospitalet.

Få styr på sikkerhed ved hjemmefødsel her

Hvis I har snakket med jeres omverden omkring jeres overvejelser i forhold til at føde hjemme, er I sikkert blevet mødt mange gange med et bekymrende modsvar, der giver udtryk for hvor farligt det er at føde hjemme. Dette er på ingen mulig måde en sandhed!

Nyere engelsk forskning viser rent faktisk, at det er mere sikkert at føde hjemme, hvis man er i lav risiko for komplikationer, og man har født før. Men også for førstegangsfødende er der mange fordele at hente ved hjemmefødsel.

Den tryghed, man finder i sit eget hjem, fordrer fødselshormonerne i kroppen. De er med til at opretholde den spontant forløbende fødsel, hvilket er med til at undgå komplikationer og øge din sikkerhed ved hjemmefødsel.

Uddannet til sikkerhed ved hjemmefødsel

En dansk jordemoder er uddannet til selvstændigt at varetage den ukomplicerede spontant forløbende fødsel, og har derfor ikke brug for lægelig assistance, når en fødsel foregår ukompliceret, uanset om man føder hjemme eller på hospitalet. Når man har valgt at føde hjemme, kommer der en jordemoder hjem til jer. Denne jordemoder varetager kun jeres fødsel og vil dermed være en del af jeres hjem og familie i de timer, fødslen foregår.

Det at jordemoderen er så tæt på jer gør at hun hele tiden har et øje på udviklingen i fødslen, og igennem sin uddannelse ved hun hvilke faresignaler, hun skal være opmærksom på. Fødselskomplikationer opstår ikke uden forvarsler. Det er disse forvarsler, jordemoder igennem hele fødslen holder øje med, og hun ved præcis, hvordan hun skal handle på disse, og hvornår det er tid til at overflytte fødslen til hospitalet, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Det er altså først i det øjeblik, at der opstår komplikationer, at der kan bliver behov for en læge, og fødslen af sikkerhedsmæssige årsager skal foregå på et hospital. Dette vil jeres jordemoder være på forkant med og sørger derfor for at I allerede er på hospitalet, hvis der opstår komplikationer. Det er blandt andet heri I kan finde sikkerhed ved hjemmefødsel.

Ydermere har jordemoderen medicin med til blandt andet at stoppe blødning efter fødslen, samt akut udstyr hun kan bruge, hvis der skulle opstå uventede komplikationer.

Hvis der opstår behov for overflytning under fødslen, vil det foregå sammen med jordemoderen i egen bil eller med ambulance. Dermed er der hele tiden professionel assistance ved overflytning.

Overflytning ved hjemmefødsel

Ifølge et Nordisk studie overflyttes 28,5% af førstegangsfødende og 7,2% af flergangsfødende i Danmark. Det er vigtigt at vide at langt de fleste af de overflytninger foregik som en ikke akut haste overflytning. Der var altså ikke akut fare for hverken mor eller barn.

De fleste overflytninger under fødslen sker på grund a,f at fødslen ikke udvikler sig som man forventer (manglende progression), altså at livmodermunden ikke åbner sig i det tempo man forventer. Hvilket ikke er en akut tilstand for hverken mor eller barn.

Hvis vi kigger nærmere på de kvinder som overflyttes under fødslen, viser forskningen at risikoen for indgreb så som ve stimulerende drop, epidural, sugekop eller kejsersnit er mindre. Der er altså virkelig gode chancer for en ukompliceret fødsel, selvom man bliver overflyttet til Hospitalet. Altså er man virkeligt godt stillet, hvis man starter fødslen derhjemme.

Efter fødsel foregår langt de fleste overflytninger på grund af blødning eller stor bristning, som ikke kan sys i hjemmet. Det er sjældent de nyfødte der er årsagen til overflytning fra hjemmet efter fødslen.

Hvis du ønsker flere gode råd om hjemmefødsel, finder du et af jordemoder Berits populære webinar om netop dette emne her.