Vi tilbyder fødselsforberedelse 300+ gratis artikler chat med jordemoder Berit 25+ online videokurser online videokonsultation
Gravid.dk på Trustpilot

Øv dig i at have veer gennem visualisering

Visualiseringsøvelse

Faktisk kan du øve dig i at have veer, helt uden at du har veer. Dette kan du gøre gennem visualisering, som er en slags mental træning.
I artiklen her kan du lære mere om, hvordan du gennem visualisering kan øve dig i at takle veer.

Hvad er visualisering?

Med ordet visualisering menes at skabe et billede af noget. Mere konkret betyder det, at du koncentreret skal danne et bestemte billeder af en situation for dit indre øje. Situationen er i denne sammenhæng selvfølgelig din fødsel og helt konkret dig selv med veer. Man kan sige, at du skaber et mentalt billede af dig selv, når du er i fødsel. Dette billede ser du for dit indre øje, når du forestiller dig situationen mentalt.

Sagen er den, at hjernen ikke skelner imellem det du oplever og det du tror du oplever. Det betyder altså, at du kan snyde din hjerne. Ved at visualiserer dig selv med veer til din fødsel, vil din hjerne ikke vide, om det er sket eller om du bare tror det er sket. Med andre ord vil resultatet i din hjerne være det samme, uanset om det er noget du har oplevet, eller om det er noget du har visualiseret dig.

Det lyder måske lidt langhåret, men det er det slet ikke. Alt du skal vide er blot, at din hjerne ikke vil kunne kende forskel på, hvad du visualiserer og hvad du oplever. På den måde kan du altså snyde din hjerne til at tro, at den har være i en situation med veer masser af gange før. Dette er årsagen til, at du kan øve dig i at have veer via simple visualiseringsøvelser.

Man kan med andre ord sige, at du gennem visualisering kan manifesterer de oplevelser og ting du ønsker i dit liv.

Hvad får du ud af visualisering inden fødslen?

Hvis du vælger at gøre brug af visualisering inden din fødsel, gør du brug af visualisering som en slags mental fødselsforberedelse. Hvis du vælger at gøre dette, kan du øve dig i at blive god til lige præcist det du vil. Er der noget specifikt du frygter i forbindelse med din fødsel, kan du altså øve dig på forhånd, i at takle det du frygter. Det kan f.eks. være et eller flere af følgende:

  • Blive god til at takle ve-smerten
  • Blive mester i at være afslappet
  • Tage hele situationen roligt
  • I at fokuserer på vejrtrækning

Hvad er vigtigt

Når du skal bruge visualisering som mental fødselsforberedelse, er det vigtig, at du gentager din visualisering mange gange. Det betyder derfor også, at du meget gerne må starte din fødselsforberedelse i form af visualisering, imens du stadig har mange uger tilbage at træne i.

En anden vigtig ting når man visualisere, er at din krop skal være i en afslappet tilstand. Jo bedre du bliver til at visualiserer, jo nemmere bliver det med afslapningen og jo nemmere kan du implementerer det i din hverdag.

Jeg vil dog anbefale at du er i en afslappet tilstand de første gange du forsøger dig med visualisering.

For at opnå bedst mulig resultat af din visualisering, skal den helst bestå af både billeder, lyd og følelser. Det vil også fremme resultatet, hvis du kan se situationen fra dine øjne. Hvis det er for svært, kan du vælge i stedet at være en flue på vægen.

Hvordan foregår visualisering

Du skal arbejde med din tankegang omkring din oplevelse af din fødsel. Derfor skal du først og fremmest gøre dig en forestilling af hvordan du ønsker din fødsel skal være, eller hvordan du skal være under din fødsel. Det kan være en rigtig god ide at skrive disse forestillinger ned, så du har et klart billede af hvad du forestiller dig.

Når du har fået styr på hvad du ønsker at opnå med visualisering, skal du afspille en slags film for dit indre blik af dine forestillinger. Denne film skal du “afspille” om og om igen. Igennem de mange gentagelser af filmen, opnår du altså mentaltræning i form af visualisering.

Hvor kan jeg hente gratis hjælp og inspiration?

Selvom visualisering er en forholdsvis simpel måde at lave mentaltræning på, kan det måske kræve lidt hjælp at komme igang.

Heldigvis kan du få gratis hjælp, til hvordan du laver din helt egen visualiseringsøvelse. I vores medlemsportal finder du kurset “Visualiseringsøvelse”, her bliver du guidet igennem alle steps af hvordan du laver din helt egen fødselsfilm og gør brug af den som en del af den mentale forberedelse inden din fødsel.

Del artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
Jordemoder Berit
Jordemoder Berit
Hele Danmarks jordemoder, Berit Wolff Roed (1977) har arbejdet som jordemoder på sygehuse i Holbæk, Roskilde og Hvidovre, siden hun blev uddannet fra professionshøjskolen i 2010. I 2017 gik hun fuld tid ind på at gøre Gravid.dk til Danmarks bedste informationsside for gravide, og året efter startede hun medlemsklubben som er online forberedelse af gravide og nybagte forældre.
Andre læste også: