Denne Rebozo øvelse er endnu en øvelse, som kan bruges som afspænding og smertelindring i området omkring lænden, ydermere kan den bruges til at strække de ømme muskler i lænden. Det betyder at det kan være en god øvelse at bruge, hvis du tit er øm i lænden, eller hvis du lider af graviditets relaterede bækkengener, idet ømme muskler i lænden ikke ligefrem hjælper på bækkengenerne.
I denne øvelse handler det ikke om at ryste, men om at trække. Øvelsen her har ingen bivirkninger og kan være en god øvelse for nybegyndere inden for Rebozo.
Sådan udføres denne Rebozo øvelse
Den gravide ligger som i øvelsen Ryste lænd, og partneren holder ligeledes som i Ryste lænd. Men i stedet for en rystende bevægelse trækker partneren bagud i tørklædet ved hjælp af egen kropsvægt, som lænes bagud (billed 1).
I denne Rebozo øvelse er kommunikation ekstra vigtig, da den gravide skal sige stop, når trækket er optimalt. Der trækkes henover 2 dybe vejrtrækninger og når den gravide puster ud, letter partneren trækket i tørklædet, så det følger udåndingen (billed 2).
Lad pausen vare hen over to udåndinger eller i ca. 1 minut.
Kort om øvelsen
- Øvelsen giver afspænding af lændemuskulaturen
- Øvelsen giver udstræk af lændemuskulaturen
Kunne du tænke dig mere grundig instruktion og se alle øvelser som videoer? Så meld dig ind hos Gravid.dk og tag jordemoder Berits store Rebozo kursus! Her får du samtidig en masse ekstra, fx graviditets- og fødselsforberedelse
Gå til overblik over alle Rebozo øvelser her.