Sådan kan du stimulerer din babys udvikling via babyrytmik

Babyrytmik

Det lille nyfødte barn har så utrolig meget, den skal opleve og lære. I artiklen her kan du få et indblik i, hvordan du som mor eller far kan støtte op om barnets udvikling og hvordan babyrytmik kan medvirke til dette.

Selvom livet for en nyfødt umiddelbart syner småkedeligt, er det bestemt ikke tilfældet. Et barn skal derimod lære en masse og udvikle sig helt enormt i løbet af det første år. Dette gør barnet blandt andet gennem stimuli, det er faktisk alt den stimuli, den lille baby bliver udsat for, som gør, at den har et enormt søvnbehov.

Gennem leg og sansestimulering kan du støtte op om dit lille barns udvikling. Ved at stimulerer sanserne styrker du blandt andet barnets motorik, sociale interageren og meget andet.

Udvikling gennem sanserne & babyrytmik

Små børn udvikler sig gennem brugen af de forskellige sanser. Derfor er det muligt at lære dit barn en masse, når du stimulerer barnets sanser.

Det er igennem vores sanser, at vi forholder os til den verden vi lever i. Derfor er dit barn virkelig afhængig af, at dets sanser bliver udviklet så godt som muligt.

En af de rigtig gode måder at stimulerer og udvikle sanserne på, er via babyrytmik. Det giver en fantastisk mulighed for at kombinere leg og læring.

Med en god basisviden i hvilke sanser der bør stimuleres, samt hvorfor disse sanser er så vigtige at stimulere, vil du være godt på vej til, at kunne skabe en hyggelig, lærerig og udviklende stund for dig og dit barn. 

Hvilke sanser skal styrkes?

Når vi snakker om at barnets sanser skal styrkes, er der tale om 7 sanser. Herunder kan du se en liste med de 7 sanser. Under listen finder du en nærmere beskrivelse af den enkelte sans.

Hvis du vil have gode råd til, hvilke lege der styrker den enkelte sans, kan du gøre dette gennem babyrytmik.

De 7 sanser er:

  • Følesansen (Taktilsansen)
  • Hovedbalancesansen (Vestibulærsansen)
  • Muskel og ledsansen (Kinæstesisansen)
  • Høresansen
  • Lugtesansen
  • Synssansen
  • Smagssansen

Følesansen (Taktilsansen)

Denne sans er vigtig for dit barn. Den har blandt andet betydning for udviklingen af dit barns følelser, dets motorik og bevægelse, men også den psykiske og sociale kontakt til andre.

Man kan dele sansen op i to. Den fungerer nemlig både som beskyttelse for dit barn og som en undersøgende del. Sansen skal registrere al berøring, som kroppen bliver udsat for. Den skal registrere om berøringen er kold, varm, blød, rar eller ubehagelig. Igennem disse registreringer skal der skelnes imellem behag og ubehag.

Når denne sans stimuleres, gælder det om at støtte op om den undersøgende del af sansen. Altså lære barnet om alle de rare følelser man kan opleve på sin krop. Sansen stimuleres ved at du “udsætter” dit barn for berøring i alle tænkelige behagelige former for berøring.

For børn under et år er følesansen koncentreret omkring læber, tunge, hænder og fødder, hvilket også er årsagen til, at det er de områder som børnene bruger til at udforske og undersøge med.

Muskel og ledsansen (Kinæstesisansen)

Det er denne sans, som sørger for at muskler spændes og afspændes efter behov. Men det er også den sans, som  skal gøre kroppen bevidst om, hvilken stilling et led befinder sig i.

Livet igennem lærer vi, hvilken muskel styrke der skal til for at løfte noget bestemt. Vi lærer, at investerer den muskelkraft i at løfte, som er passende. Det er derfor du ved hvor mange kræfter der skal til, for at løfte en velkendt ting.

Måden dit barn udvikler denne sans på, er ved at bruge sine led og muskler. Som for eksempel ved at ligge på ryggen og løfte hovedet selv.

Vestibulærsansen

Det er en af de sanser, som blandt andet hjælper balancen. Du finder sanseorganet i det indre øre, og det skal hjælpe kroppen med at registrere hovedets stilling og bevægelse, samt bevægelses retning og hastighed.

Ved at styrke denne sans, hjælper du dit barn på vej til en god balance. Det vil dit barn få brug for når den f.eks. skal lære at gå.

Måden hvorpå du styrker denne sans, er ved at stimulere den. Du skal altså have hovedet i bevægelse og gerne i alle retninger. Fx ved at danse rundt, også gerne på hovedet.

Høresans (Auditive sans)

Høresansen er en af de sanser, som barnet har brugt tid på at stimulere allerede under graviditeten. Derfor kan dit nyfødte barn kende alle de lyde, som har været omkring dig i din graviditet.
Måske har du sunget den samme sang for din mave i slutningen af din graviditet, og efterfølgende bemærket at dit barn genkendte den?

Hørelsen har stor betydning for den sproglige udvikling. Den hjælper også med at bestemme rumlig retning og afstand, og er tæt knyttet med balancen.

Hørelsen har stor betydning for vores sociale interageren. Men den er også med til at udgøre en del af kroppens alarmberedskab.

Du kan stimulerer høresansen hos dit barn ved, at udsætte barnet for behagelige lyde i form af sang og tale.

Lugtesansen

Lugtesansen er den sans, dit barn har brugt helt fra starten, til at genkende dig. Et nyfødt barns lugtesans er helt fin og ny. Den er under graviditeten så meget udviklet, at det nyfødte barn kan kende duften af sin mor.

Kun efter få dage har den også lært sin fars duft at kende. Lugt er forbundet med tryghed, så undlad at bruge alt for megen kunstig duft, så har jeres barn nemlig svært ved at finde jeres duft og trygheden i denne.

Når lugtesansen skal udvikles i form af leg, skal barnet være lidt ældre, gerne 2-3 år. Her kan du begynde at stimulere lugtesansen ved at lave sjove lugte lege.

Synssansen

En nyfødt baby har udviklet sanserne allerede imens det lå inde i mors mave. Men lige præcis synssansen har den, af gode grunde, ikke haft så nemt ved at udvikle så meget.

Derfor vil det lille barn have svært ved at fokuserer på noget, men allerede efter et par måneder har barnet fået trænet øjet og kan fokusere. Ligeledes har barnet svært ved at se farver, hvilket også udvikles i løbet af de første 4 måneder.

Smagssansen

Smagssansen udgøre, som lugtesansen, en del af vores alarmberedskab og er en del af vores nydelse. Den sikre os, at vi ikke indtager fordærvet mad.
Sansen består af forskellige smagsløg placeret på tungen, og den stimuleres og udvikles allerede under graviditeten.

Hvis du gennem leg vil udvikle dit barns smagssans, skal barnet igen være lidt større.

Hvor finder jeg inspiration til sanselege og babyrytmik?

At hjælpe sit barns udvikling på vej gennem sanselege, er noget de fleste af os gør helt uden at tænke over det. Men hvis du ønsker at blive lidt mere bevidst om hvilke lege som stimulerer den enkelte sans, kan det være en god ide at deltage i noget babyrytmik.

I Gravidklubben har Jordemoder Berit, i samarbejde med psykomotoriskterapeut Tanja Bloch, lavet et online kursus, hvor du kan lære en masse øvelser og endnu mere om hvorfor det er så vigtigt, at støtte op om dit barns udvikling via sanseleg.

Sådan kan du stimulerer din babys udvikling via babyrytmik

af Jordemoder Berit kan læses på: 5 min
0