Det at få en lille ny til verden er noget af det smukkeste man kan opleve. Er man førstegangsfødende er der mange ting man sammen med sin partner, eller alene, skal gøre klar inden den lille kommer til verdenen. Der skal købes barnevogn, babytøj, tremmeseng, sengerand og meget andet. De fleste vælger også at gå i gang med at indrette det nye børneværelse inden fødslen. Den rette farve skal findes, den rigtige indretning skal på plads og der skal selvfølgelig også være noget fængende på væggen. I dette indlæg får du gode og anderledes former for plakater til børneværelset.
Hvilke plakater skal det være?
Har man indrettet børneværelset så tremmesengen, puslebordet, kommoden med tøj og legetøjet er på plads, kan man tænke på det dekorative. Der er mange muligheder med at få indrettet de helt rigtige plakater. Nogle par foretrækker de helt klassiske børneplakater som er tegninger, billeder af den nyfødte, illustrationer eller et sødt citat. Det fungerer for de fleste, men det kan også hurtigt blive ensformig. Du kender det sikkert at du besøger et vennepar som også har børn. Det er typisk de samme plakater som hænger som I også har kigget på.
For at adskille sig selv fra mængden, kan man kigge efter unikke børneplakater. Det kan være en 1:1 tegning af den lille med stamdata fra fødslen. Det kan også være noget der er spændende at kigge på. Når man står ved puslebordet og skifter den samme ble for 5 gang på en dag, kan man godt drømme sig lidt væk. I stedet for det samme citat, kunne det være et naturmotiv eller et botanisk motiv. Det frisker børneværelset lidt op fra det samme udseende som alle har. Der er ingen opskrift på hvad der er rigtigt at have hængende på væggene andet end det du ønsker.
Hvor mange plakater skal man have hængende?
Der er nogle som foretrækker få store plakater fx ved siden af tremmesengen eller over puslebordet. Nogle foretrækker også flere små billeder i en lille foto collage. Det handler om at finde en god balance så børneværelset bliver komplimenteret af det dekorative, uden at det føles for klemt. Det er trods alt en lille nyfødt der indenfor et års tid skal have lov til at udforske sit værelse på egen hånd.
En rigtig god huskeregel er at hænge plakaterne i en passende højde så den lille ikke kan hive dem ned. I værste tilfælde kan rammen ramme den lille og give skader. Ligeledes hvis man har en ramme i glas, at rammen kan gå i stykker. Det ønsker man som forældre aldrig kan lade sig gøre. Tænk også over at bruge de ramme ophæng der anbefales, så rammen ikke kan ryge ned ved et uheld. Ikke hæng plakaterne i selve rammen.
Nordiske motiver til resten af hjemmet
Der er også dem som ønsker at børneværelsets indretning gerne må afspejle resten af hjemmet. Det betyder ikke at den lille skal have designer møbler, men at det dekorative kan gå igen. Det kunne være plakater hvor man i stedet for klassiske børneplakater, tænker over helheden. Det kunne være fotokunst motiver eller sort hvide plakater som er kønne at kigge på og passer til hjemmet. Selvfølgelig vil en balance mellem klassiske børneplakater og andre motiver være at foretrække. Det første lange stykke tid vil du/i være tæt på barnet hele tiden og vil sove sammen med jer/dig. I den tid kan det også være at prutbleer, gylp, tis mm kan blive lidt mindre tungt med et par flotte nordiske plakater hængende at fordybe sig i.