Fødselsudspil
Politikere laver ofte tiltag for at forbedre forholdene for fødende, men desværre kompenserer de ikke for besparelserne

En skræddersyet graviditet og fødsel

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

En god og sikker start på livet

Det er Sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (28. november 2016 – 27. juni 2019) nye målsætninger for fremtidens fødsels indsats, og det skal blandt andet resultere i en skræddersyet graviditet og fødsel. Med det nye fødselsudspil hun i dag er kommet med opstiller hun nu fire klare målsætninger for fødselsområdet om:

  • skræddersyet forløb for de gravide
  • gode fødesteder
  • et sundt arbejdsmiljø og
  • bedre digital tilgængelighed

Det er uden tvivl et dejligt og tiltrængt udspil, der i dag er kommet. Det skaber ikke alene glæde hos alle kommende familier, men også hos personalet som til dagligt beskæftiger sig med graviditet og fødsel.

Et skræddersyet forløb

Dette tiltag skal sikre, at den enkelte får et mere individuelt sammensat forløb. Et eksempel på dette kunne være, at der kigges mere individuelt på behovet for, hvor mange jordemoderkonsultationer den enkelte har brug for, frem for hvor mange systemet mener hun har brug for. Dermed er der fokus på at styrke sårbare gravide og deres familier. Dette kan dog efterlade en frygt for, at stærke familier overses.

Det er dejligt at der bliver åbnet for muligheden for at skræddersy den enkeltes forløb, men er det systemet der skal skræddersy forløbet, eller er det dig som gravid?
En stor del af det at forberede sig til sin forestående fødsel er, at du danner nogle ønsker og forventninger til din fødsel. Du skal altså tage stilling til, hvilket forløb og hvilken fødsel du ønsker dig.  Det efterlader desværre også risikoen for skuffelse, men det er værd at tage med, set i lyset af, at du ved at skabe ønsker og forventninger til dig selv, din partner, din jordemoder og dit fødested, bliver mentalt stærkere til din fødsel.

Gode fødesteder

Hvad er egentlig et godt fødested?
Bag målsætningen om “Gode fødesteder” er der overvejelser om at omorganiserer fødeområdet. Herunder at styrke tilbud til kvinder der ønsker at føde hjemme eller på klinik. Sundhedsstyrelsen skal udarbejde konkrete anbefalinger om organiseringen af fødesteder, disse anbefalinger forventes at blive færdige i løbet af 2018.
Her kunne man fristes til at ønske at ordningen fra Region Sjælland, hvor pengene følger den gravide, blev udbredt til hele landet, så alle kvinder i Danmark kan få tilbud om at føde gratis på klinik, eller blive fulgt af specialiserede jordemødre, hvis de ønsker at føde hjemme. Men gruppen af kvinder som ønsker at føde på hospital, eller som af faglige grunde er nødsaget til at føde på hospitalet, skal selvfølgelig også tilgodeses. Her er der blandt andet fokus på, at fødestuerne skal gavne forældrenes behov.

Sundt arbejdsmiljø og bedre digital tilgang

Her er der ikke kun tanke på personalet på fødegangene landet over, men fokus på at et sundt og godt arbejdsmiljø for den enkelte, skal være med til, at sikre at de fødende får et godt fødselsforløb.

En anden målsætning er, at lette kommunikationen mellem alle sundhedsprofessionelle som den gravide møder i løbet af hendes graviditet. Her er der blandt andet tale om, at den papirjournal vi i dag kender som “Vandrejournalen”, skal kasseres til fordel for et fælles digitalt system. På en måde er det nostalgisk ærgerligt, men på den anden side vil det sikre at relevante oplysninger når alle sundhedsprofessionelle, som følger den gravide kvinde, hvilket vil have en positiv tværfaglig effekt.

Et andet digital mål er Telemedicinsk hjemmemonitorering. Det betyder at flere kvinder, med en kompliceret graviditet, skal kunne monitoreres i eget hjem.  Målet er at 850 gravide kvinder fra 2020 skal kunne få glæde af dette tiltag.

Fokus på den nybagte familie

Bag alle de tanker der er tænkt, er der tænkt på at give den nybagte familie en god start. Dette skal sikre, at familierne kommer fra start med præcis den hjælp de har behov for. På den måde kan der spares på genindlæggelser, psykologtimer på grund af dårlige fødselsforløb, samt dårlig tilknytning i familien med dertilhørende komplikationer.

Men hvad med fødselsforberedelse

Som jordemoder der brænder for fødselsforberedelse, ville jeg ønske at forslaget var lidt mere tydeligt, omhandlede målene for hvordan vi løfter forberedelsen af gravide kvinder, så de er godt forberedt til deres forestående fødsel. Mit håb er dog, at der i tanken om et individuelt skræddersyet forløb, eller gode fødesteder, gemmer sig mange tanker og stor vægt på en god fødselsforberedelse.