Moderkagen, placenta eller livetstræ

Moderkage, livets træ

Moderkagen er næringskilden

Moderkagen hedder på latin ‘placenta’ og betyder flad kage. Den fungerer netop som en flad, næringsfyldt kage for sin klient. Omkring 7. uge begynder moderkagen at være selvstændigt forsynende med hormoner, hvilke ellers tidligere blev understøttet af æggestokkene.

Moderkagen bliver også kaldt Livets Træ. Det gør den, fordi den gennem navlesnoren fungerer som barnets næringskilde. Faktisk ligner den også et træ med grene og navlesnoren som stammen.

Under nidationen, hvor blastocysten satte sig fast i livmoderens slimhinder, spredte moderkagecellerne sig over et område på livmoderens slimhinder og voksede sig godt ned her. Nu har der i moderkagen udviklet sig store blærer, der er fyldt med blod. Det er i disse blærer, at moderkagecellerne står i forbindelse med moderens blodbaner.

Blodtype

Moderkagen er dannet af de samme celler som embryonet og har derfor samme blodtype som embryonet. Moderen og barnet er dog ikke den samme organisme, men består af to forskellige typer celler og moderens blodtype kan derfor sagtens være en anden end barnets.

Moderens og barnets blod kan derfor ikke stå i direkte forbindelse med hinanden, hvorfor der udveksles næringsstoffer og affaldsstoffer gennem moderkagen, der fungerer som et slags neutralt område. Moderens blodkar vokser ind i de blodfyldte blærer i moderkagen, hvor forbindelsen til barnets blodbaner også findes.

De blodfyldte blærer er altså en slags ingenmandsland, der fungerer som transportsystem mellem to forskellige organismer. Her får barnet ilt og næring samtidig med, at det kommer af med sine affaldsstoffer.

Det giver sig selv, at den mad du indtager, påvirker barnet gennem moderkagen, som I deler. Men der er også stoffer uden for din krop, der kan påvirke dit barn negativt gennem dig. Der er derfor en række kemiske stoffer, som du skal undgå under din graviditet. Du kan læse alt om det her.

Moderkagen fødes

Umiddelbart efter barnet er født, begynder livmoderen at trække sig sammen og i den proces sker der det, at moderkagen nærmest skrælles af livmodervæggen.

Hvis alt går normalt, fødes moderkagen lidt efter, at barnet er født. Den fødes typisk efter 5-15 minutter. Det vil bløde noget fra det sted, hvor moderkagen sad fast på livmodervæggen, men blødningen vil langsomt aftage. Livmoderen trækker sig nemlig mere og mere sammen og på den måde lukkes blodkarrene, hvilket begrænser blødningen. Fødslen anses først for overstået, når moderkagen også er født.

I nogle tilfælde kommer moderkagen ikke ud af sig selv og må fjernes efter fødslen. Andre gange har livmoderen svært ved at trække sig sammen og blødningen fortsætter. Hvis dette er tilfældet, må lægen hjælpe moderkagen ud. Da dette er en smertefuld proces, foregår dette i fuld narkose på en operationsstue.

Det er derfor vigtigt, at jordemoderen holder øje med moderen efter fødslen, så man er sikker på, at blødningen er aftagende og at hele moderkagen er kommet ud. Dette er årsagen til, at I skal blive på fødestuen et par timer efter fødslen er overstået. Hvis du ønsker at vide mere om fødslen, kan du læse mere her.

Traditioner forbundet med moderkagen

I Danmark smider man normalt moderkagen væk efter fødslen. Dog er der de seneste år flere og flere familier, som ønsker at bruge moderkagen efter fødslen. Nogle familier bruger den som næringskilde til moderen, andre tørrer den og laver vitaminpiller ud af den og andre igen graver den ned i haven.

Kulturelle skikke fra verden

Rundt omkring i verdenen er der mange forskellige kulturelle traditioner forbundet med moderkagen. Nogle kulturer betragter moderkagen som noget, der er forbundet til barnet.

De new zealandske maorier begraver for eksempel moderkagen, hvilket viser deres opfattelse af den vigtige sammenhæng mellem naturen og mennesker.

I Kina betragtes moderkagen som en rig næringskilde, og den bliver derfor tørret og tilberedt som ingrediens i forskellige retter eller som naturmedicin.

På Hawaii er der tradition for, at man begraver moderkagen under et nyplantet træ, så træet kan vokse i takt med, at barnet vokser. Moderkagen betragtes her som en del af barnet.

Videnskab

I vores del af verden er der flere og flere, der får udtaget stamceller fra blodet i navlestrengen, når deres barn bliver født.
Stamcellernes muligheder er langt fra kortlagt endnu, men den type, der kan udtages fra navlestrengen i dag, kan benyttes til at lave blod til barnet i fremtiden, hvis det skulle komme til at mangle.

Hvor nyttig var dette?

Lige nu læser andre:

Følg din babys fantastiske udvikling

Tilmeld dig vores baby mails og følg med i hvordan du og din baby udvikler jer hele graviditeten igennem.