De vigtige vitaminer til dig der er gravid eller ønsker at blive det

B-vitamin og folinsyre

Vi har alle sammen brug for en række vitaminer og mineraler for, at vores krop og hjerne kan fungere optimalt, men hvis du ønsker at blive gravid, eller allerede er det, så er der en række vitaminer og mineraler, som er ekstra vigtige for dig at indtage.

Det er vitaminer og mineraler, der har en utrolig gavnlig effekt under dannelsen af fosteret. Her i denne artikel kan du læse om, hvilke vitaminer du ifølge Sundhed.dk bør indtage både før og under graviditeten, så du kan give dig selv og dit barn de bedste forudsætninger.

Kosttilskud og vitaminer før graviditeten

Nedenfor finder du en oversigt over de vitaminer, du bør indtage, hvis du prøver at blive gravid:

  • Folinsyre
  • Multivitaminer

Folinsyre

Folinsyre er et B-vitamin, der har til formål at forebygge misdannelser af barnets rygmarv og hjerne. Derudover spiller folinsyre en afgørende rolle, når centralnervesystemet hos barnet bliver udviklet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du allerede fra den dag, du planlægger at gå i gang med projekt baby, begynder at tage et tilskud på 400 mikrogram folinsyre om dagen. Ved en ikke planlagt graviditet bør tilskuddet begyndes indtaget allerede fra det øjeblik, hvor du opdager, at du er gravid.

Herefter bør indtaget af de 400 mikrogram folinsyre om dagen fortsætte til og med den 12. graviditetsuge.

Multivitaminer

Sund og varieret kost både før, under og efter graviditeten er ligeledes utroligt vigtigt. Du kan med stor fordel supplere din almindelige kost med en multivitamintablet, og det gælder i særdeleshed, hvis du drikker meget te, kaffe, indtager kost med meget sukker, ryger eller drikker alkohol.

Det vil være nemmere at blive gravid, hvis din krop ikke har et underskud af vitaminer og mineraler. Derudover kræver det både B12-vitamin og C-vitamin for, at kroppen kan optage dit indtag af folinsyre, og disse vitaminer kan du få bl.a. ved at tage en almindelig vitaminpille.

Kosttilskud og vitaminer under graviditeten

Nedenfor kan du læse om, hvilke kosttilskud og vitaminer, du bør indtage under graviditeten:

  • Jern
  • Kalk
  • D-vitamin
  • A-vitamin

Jern

Fra den 10. graviditetsuge bør du indtage et tilskud af jern på 40-50 mg om dagen. Dette indtag bør fortsætte frem til et par uger efter fødslen.

Kalk

Hvis du ikke drikker eller spiser mælkeprodukter, bør du under din graviditet indtage et kalktilskud. For gravide anbefales et tilskud på 500 mg, og det er især vigtigt i dit 3. trimester, hvor dit behov er størst.

D-vitamin

Under din graviditet anbefales det, at du indtager 10 µg D-vitamin om dagen.