OPDATERING: Egenbetaling for behandling for barnløshed er fjernet fra 1. januar 2012. kilde: SUM.dk
Nedenstående oplysninger er ikke længere aktuelt
Fra 1. januar 2011 er der blevet indført brugerbetaling på behandling for ufrivillig barnløshed på de offentlige sygehuse. Det betyder, at hvis du er et par eller enlig kvinde, der skal insemineres eller have reagensglasbehandling, så skal du betale for det selv.
Faste priser
Der er blevet sat faste priser på behandlinger for kunstig befrugtning. Priser, der svarer til de offentliges udgifter, og som derfor reguleres hvert år.
Her kan du få et overblik over, hvad de forskellige behandlinger koster:
Behandling med insemination: | 1185 kr. pr. gang |
Reagensglasbefrugtning/ IVF med friske æg: | 5040 kr. pr. gang |
Reagensglasbefrugtning/ IVF med optøede æg: | 3024 kr. pr. gang |
Udgifter til køb af donorsæd | Prisen varierer |
Donorsæd købes i private sædbanker, og derfor er prisen forskellig alt efter, hvilken en kvalitet, den har.
Forudgående undersøgelse vedrørende ufrivillig barnløshed, udredning og diagnostik på offentligt sygehus skal betales af egen lomme fra 1. marts 2011.
Priser på medicin
Fra 1. januar 2011 skal du selv betale dit medicinforbrug i forbindelse med kunstig befrugtning – dog kan du højest komme til at betale 15.000 kr. årligt. Hvis medicinforbruget overstiger dette beløb, så betales resten af det offentlige i form af tilskud.
Udregninger for forskellige typer behandlinger
Prisen for at blive behandlet varierer efter, hvilken en type behandling, du skal have. Hvis du skal insemineres en enkelt gang, kan du måske nøjes med at betale ca. 1800 kr, mens hvis du skal have behandling med reagensglasbefrugtning, så bliver prisen omkring 13.000 kr.
Reagensglasbefrugtning
Det vil sige, at hvis du skal behandles med reagensglasbefrugtning flere gange indenfor et år, så kan du nå op på en udgift på omkring 30.000 kr. med udgifter til behandling og medicin.
Insemination
Hvis du skal have flere behandlinger med insemination indenfor et år, så kan det løbe op i omkring 20.000 kr. med udgifter til behandling, donorsæd og medicin.
Refertilisation
Du skal fra 1. januar 2011 selv betale, hvis du vil have foretaget en refertilisation. Her er priserne for 2011:
Refertilisation for mænd | 5949 kr. |
Refertilisation for kvinder | 33,933 kr. |
Priserne reguleres årligt med takterne for de offentlige sygehuse.