Ønske om bestemt køn
Har I et ønske om hvilket køn I venter?

Ønske om bestemt køn

Picture of Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Det er ikke usædvanligt at ønske sig et bestemt køn, men hvordan bestemmes kønnet egentlig og kan du selv have indflydelse på hvilket køn I undfanger?

Nogle par ønsker sig brændende et barn med et bestemt køn. Det kan der være forskellige årsager til. Man bør altid tale om dette ønske som par og tænke over grunden. Måske har man en bestemt opfattelse af, hvordan drenge og piger opfører sig? Eller måske er man ikke en ’rigtig’ mand, hvis ikke man kan ’lave’ drenge? Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor den ene af forældrene ønsker et bestemt køn, for et barn bør være lige velkomment, uanset hvilket køn det har. Et barn bør ikke kunne have et ’forkert’ køn.

I Vesten er kønnet på dit barn ikke bundet op på familiens økonomiske fremtid, sådan som det er i mange U-lande, men mange spekulerer alligevel over barnets køn under graviditeten og måske endda inden undfangelsen.

Det er underholdende og spændende at fundere over, hvad der ligger i kortene. Og mest af alt er kønnet noget, som den vestlige verden med dens høje tekniske viden og levemåde stadig ikke har lært at kontrollere. Derfor skorter det ikke på teorier om, hvordan man ’laver’ et bestemt køn.

Her er en samling af forskellige teorier om, hvordan man laver et bestemt køn. Der er ikke nogen af teorierne, der med sikkerhed giver et bestemt resultat. De er ment som underholdning, og der gives ikke nogen garanti om et bestemt resultat.

Det er kun sædcellens indhold af kromosomer, der bestemmer barnets køn. Der fødes indenfor normale forhold 105 drenge for hver 100 piger, så der er næsten 50% chance for hvert køn.

Pigeperioder og drengeperioder

Nogen hævder, at sædceller der indeholder et y-kromosom, og som skaber drenge, er lettere og hurtigere, mens sædceller med x-kromosomet, der danner piger er tungere og langsommere. Til gengæld lever pige-sædcelelrne længere og er mere syreresistente. Skeden er naturligt let sur, men livmoderhalsslimen – det fertile udflåd – er basisk. Det udflåd, der kommer et par dage før ægløsningen, er ikke så basisk, som det fertile udflåd under selve ægløsningen.

Drenge
Udflådet under ægløsningen skulle ifølge denne teori favorisere sædceller med y-kromosomet, det vil sige drenge-sædcellerne. Hvis man ønsker en dreng, er det derfor en god ide at have sex tæt på ægløsningstidspunktet. Manden bør få udløsning så højt oppe i skeden som muligt, og hvis kvinden får orgasme, skulle det også hjælpe de hurtige y-kromosomer på vej.

Piger
Hvis man ønsker en pige, skulle det være en god ide at have samleje et par dage inden ægløsning, og derefter holde en pause i en uge. For at hjælpe pige-sædcellerne på vej er det vigtigt, at manden får udløsning så lavt i skeden som muligt, og kvinden bør helst ikke få orgasme.

I USA kan man købe præparater, der skulle hjælpe sædcellerne på vej. En sur gelé eller en basisk gelé til at smøre skeden med, til at fremme hvilket køn man nu foretrækker.

Samlejestillinger

I forlængelse af teorien om de forskellige perioder, hvor der er størst sandsynlighed for det ene eller det andet køn, er det blevet anbefalet, at hvis man ønsker en pige, så skal manden få udløsning lavt i skeden. På denne måde skulle de mere syreresistente pige-sædceller få en større chance. Omvendt hvis man ønsker en dreng, så anbefales udløsning højt i skeden. Skeden er mere sur end tættere på livmoderhalsen og udflådet. Dette er dog ikke så sandsynligt, da det fertile udflåd findes overalt i skeden.

Hvis kvinden får orgasme skulle det styrke chancen for en dreng, og omvendt ingen orgasme = større chance for en pige.

Sandsynlighedsregning, når du har flere børn af samme køn

Der er ikke helt enighed om sandsynlighedsregningen, når det kommer til at forudsige, hvor stor en sandsynlighed man har for et bestemt køn, hvis man har børn i forvejen. Selv ikke jordemødrene er enige. Nogle hævder, at sandsynligheden for et barn af det modsatte køn falder, jo flere børn man har af et bestemt køn. Andre hævder, at hver gang, man bliver gravid, så er sandsynligheden for et bestemt køn 50/50 – uafhængigt af, hvor mange børn man så har i forvejen af et bestemt køn.

Kinesisk kalender

Hent vores app og få fri adgang til alle artikler

Pt. kun for iPhone

eller opret dig her nu og få adgang i 7 dage

Samtidig får du Live Sessioner, en personlig side der følger din graviditet og ugentlig GravidGuide fra jordemoder Berit. Både på web og i app.

Allerede medlem? Log ind her

Resten af artiklen er tilgængelig for betalende medlemmer.
Du kan se mere på vores hjemmeside.

Opret et gratis medlemskab

og få ugentlige gravidmails, din personlige gravidside og live sessioner samt 7 dages adgang til alle artikler.

Tilmelding Level1

☀️Sommertilbud: 50% på alle vores forløb