Enlige mødre og homoseksuelles rettigheder
Der findes mange forskellige måder at leve i en familie på

Enlige mødre og homoseksuelles rettigheder

Af Jordemoder Berit
Af Jordemoder Berit

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Der findes i dag mange eksempler på forskellige familiesammensætninger. Ikke alle vokser op i en ’nuclear family’ struktur, selvom det stadig er den mest fremherskende form for familiemønster i Danmark. I 1980 voksede 83% af alle børn i Danmark op med både deres mor og far. I 2009 var dette tal faldet til 73%. Den største årsag til dette fald er en stigning i skilsmisser blandt børnefamilier.

Årligt bliver omkring 10.000 børnefamilier ramt af skilsmisse. Der er ikke nogle tal på hvor mange familier, der lever i såkaldte ’regnbuefamilier’. Det vil sige, hvor forældrene er af samme køn eller single, og hvor børnene enten er blevet til ved kunstig befrugtning eller via stedbarnsadoption. I 2006 var der omkring 443 lesbiske børnefamilier, men dette tal kan ikke betragtes at være repræsentativt for det fulde antal af regnbuefamilier, da det kun tæller de forhold, hvor der er indgået registreret partnerskab. Nogle anslår, at det reelle antal af regnbuebørnefamilier snarere er en 4-dobling.

Loven om kunstig befrugtning

I 1997 kom den første lov om kunstig befrugtning i Danmark. Den gav lov til kunstig befrugtning af par, hvor den ene af parterne var infertil.

I lovens §3 hed det, at det var forbudt for læger at inseminere kvinder, der ikke var gift eller samlevende med en mand. §3 blev imidlertid det hul i loven, der ironisk nok gjorde det muligt for enlige og lesbiske alligevel at blive kunstigt befrugtet. Loven var nemlig formuleret sådan, at den kun omfattede lægernes virke, men dette udelukkede jo ikke andre fagpersoner. I 1999 åbnede jordemoder Nina Stork en fertilitetsklinik, hvor hun lagde vægt på at give enlige og lesbiske chancen for, på lige fod med andre kvinder, at blive insemineret.

I 2004-2005 blev der fremsat et forslag fra regeringen om at ophæve forbuddet mod kunstig befrugtning af enlige kvinder og lesbiske. Det blev mod al forventning vedtaget i 2006 (selvom regeringen selv stemte blankt til den sidste høring om forslaget), og fra 1. januar 2007 blev det lovligt for læger at hjælpe enlige kvinder og lesbiske til at blive kunstigt befrugtet.

Loven siger altså nu, at der må ydes hjælp til enlige mødre, der ikke har børn samt par, der ikke har fælles børn.

Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.

Loven om adoption

I Danmark blev der i marts 2009 vedtaget et forslag i Folketinget om, at det skulle være tilladt for homoseksuelle at adoptere. Dette forpligter regeringen til at fremsætte lovforslaget til afstemning. Indtil da havde adoption kun været tilladt for enlige kvinder og gifte par. Nu var det muligt for alle typer par at blive prøvet som adoptanter. I Sverige og Storbritannien blev det i 2002 tilladt for par af samme køn at adoptere.

Det ser dog ud til, ud fra internationale erfaringer, at det ikke kommer til at betyde den store forskel for chancerne om en adoption for homoseksuelle danske par, da der hidtil ikke er set en godkendt international adoption med to personer af samme køn som forældre. Det land, som adoptivbørnene kommer fra, modsætter sig som regel, at adoptanterne er af samme køn. Så derfor betyder forslaget ikke ret meget andet end at sende et signal om ligestilling, for forslaget kommer formentligt ikke til at have en konkret effekt.

Forældreskab og homoseksuelle forældres rettigheder

Homoseksuelle forældres rettigheder er et meget komplekst område, fordi børn, trods reglerne imod, alligevel finder deres vej til homoseksuelle par. Det er vanskeligt at sikre homoseksuelles rettigheder over for deres børn, men der er blevet vedtaget forskellige love, der teknisk set kan begunstige homoseksuelles rettigheder, når det kommer til legalt forældreskab.

I 1999 blev stedbarnsadoption muligt, hvilket betød, at Danmark, som det første land i verden tillod to personer af samme køn at være juridiske forældre til et barn.

I 2002 blev det muligt for fædre at søge om faderskab over deres børn. Denne søgning havde indtil da kun været forbeholdt moderen.

Barselsorlov

Indtil for nylig var det på grund af indirekte regler sådan, at lesbiske par ikke havde ret til fædreorlov. Derfor havde lesbiske par kun ret til 50 ugers barselsorlov, mens andre par har ret til 52 uger.

Fra den 1. juli 2009 blev det vedtaget ved lov, at børn af lesbiske par i registreret partnerskab, som bliver til via insemination af anonym donorsæd, kan blive stedbarnsadopteret fra fødslen. Dette betyder, at lesbiske ligesom heteroseksuelle par har ret til de første 2 ugers barsel, og dermed 52 uger i stedet for 50 uger.

Link til bekendtgørelse af lov om kunstig befrugtning

Link til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske